Steve Madden er nok af mange kendt som et firma, der er leveringsdygtigt i meget inspirerede udgaver af de sko, som kun de færreste har råd til.
Ofte kan man sagtens se forskel, idét Steve Maddens udgave adskiller sig fra originalen på visse mere eller mindre væsentlige punkter.
Denne kopi af Alexander McQueens Faithful støvlet er dog stort set identisk med originalen – ja faktisk er det kun på selve lynlåsen, man er i stand til at se forskel (der kan så også sagtens være forskel i kvaliteten af materialerne – men det er ikke så nemt at afgøre ud fra et billede).
Det er åbenbart for meget af det gode for den kære Alexander McQueen, som nu har lagt sag an mod Steve Madden for at have lavet en instuderet kopi med henblik på at snylte (og profittere) på al den medieopmærksomhed, Alexander McQueens støvlet har fået.
Jeg synes, det er skønt når fx Zara sælger items, som er tydeligt inspireret af tendenser og items fra high fashion designere – så længe man tydeligt er i stand til at se, at der ikke er tale om the real deal.
Jeg står helt af, når der er mere kopi end inspiration bag varen – jeg køber det nemlig ikke for at lulle mig selv eller andre ind i den tro, at jeg har råd til den slags på en SU – jeg køber det, fordi jeg er vild med tankerne bag det og de tendenser, jeg ser på catwalken.
Derfor synes jeg også kun, det er skønt, at Alexander McQueen nu tager dette skridt – og jeg er spændt på at se, hvad sagen ender ud i.
Hvad er dit forhold til hhv. kopier og inspirerede items?
Ps. det er originalen til venstre 😉