september, 2009

I heart Postmand Per!

Ja eller jeg ved jo faktisk ikke, hvad mit postbud hedder, selvom jeg måske burde vide den slags, så ofte som vi hilser på hinanden.

Men i hvert fald, er han en flinke fyr – se bare, hvad han kom med til mig i dag.

Mine Lanvins passer perfekt, og de er stort set ubrugte – åh hvor jeg glæder mig til at hoppe i dem.

De 3 kashmir cardigans fra Zara har en veninde haft med hjem til mig fra Paris.

Jeg er altid SÅ uheldig med at få fat på dem her i København, så hun var sød nok til at købe dem for mig. De bliver perfekte her til efterårs- og vintersæsonen.

Og nu kan jeg høre, der er en lille fyr, der så småt er ved at vågne, så jeg vil trille en tur ind til byen med ham og en veninde.

Gør et kup – fine Marc Jacobs ballerinaer

Min veninde har disse fantastisk fine ballerinaer fra Marc Jacobs – og jeg er simpelthen SÅ misundelig.

Jeg har aldrig set den model før – og jeg plejer ellers at have ret godt styr på de forskellige kollektioner af sko, han har designet.

De er SÅ fine, og min veninde beskriver vist bedst, hvor behagelige de er at have på, ved at sige: “det mærkes næsten som om, man har hjemmesko på hele dagen”.

Hos MyTheresa har de lige nu tilbud på dem – ja faktisk er de til halv pris og dermed €185, men desværre er de kun tilbage i str. 35,5 og 37,5 – og jeg kan derfor desværre ikke passe dem. Æv!

Jeg fortsætter jagten – og har du set dem et sted, må du meget gerne give mig et prej 😉

Lækker barnestol

Hvorfor kendte jeg dog ikke til denne fantastiske barnestol, inden vi anskaffede os en klassisk (kedelig) TripTrap stol fra Stokke?

Jeg elsker den futuristiske look – den ligner næsten noget, Verner Panton kunne have designet.
Den ville have passet perfekt ind i vores lejlighed – men jeg må nøjes med at drømme om den, og skulle vi en gang få en pige, så er denne farve da helt oplagt 😛

Boksning vs. shopping

Mens min kæreste tilbragte lørdag aften med at se Mikkel Kessler bokse, valgte jeg i stedet at hive den bærbare med ind på sofaen og sidde og surfe rundt i Topshops netbutik – nærmere bestemt deres kjoleafdeling.

Jeg mangler kjoler til min vintergarderobe, og Topshop har lige nu et kæmpe udvalg indenfor den genre.

De 5 kjoler fra planchen er alle nogen, jeg fluks ville takke ja til at modtage i gave. De 4 strikversioner er perfekte til den kommende vintersæson – og rent fornuftig set, burde det nok være den slags, jeg gik efter – jeg er dog noget mere fristet af de to nederste.

Silkekjolen er simpelthen så fin- jeg har allerede en i samme stil – blot i grå bomuld – som jeg knuselsker, så jeg kan roligt forestille mig, at denne vil blive en ny favorit.
Tie dye kjolen har jeg haft kig på i et godt stykke tid nu, og eftersom jeg stadigt er tændt på den, så må det vil være et godt tegn?
Jeg forestiller mig at style den med tykke varme tights, evt. en tynd, sort rullekravebluse fra American Vintage og en kashmir cardigan fra Zara – så er den også vinterklar!

Jeg har ikke afgivet nogen bestilling endnu, men hælder stærkt mod de to nederste på planchen.

Pailletamok!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for pailletter.

Jeg var for ung og uglamourøs til at bruge det i 80’erne – og jeg elsker den måde, man kan pifte et ellers helt plain outfit op med et enkelt pailletitem.

Jeg har derfor også haft lidt svært ved at styre mine indkøb på Ebay, fordi det nærmest er ét stort overflødighedshorn af pailletter i alverdens afskygninger.

Jeg er nu bl.a. endt med disse 3 bluser, som minder alt for meget om hinanden til at jeg kan forsvare at have dem alle hængende i garderoben. Min. 1 – helst 2 skal derfor sælges videre – men hvilken/hvilke skal jeg beholde?

Jeg havde aldrig overlevet min barsel uden…

– min kopholder!

Den er simpelthen fantastisk til en latte to go, når man triller rundt med den lille pode i Københavns gader, stræder og parker – og her i sommertiden kan den også sagtens rumme en flaske vand.
For let’s face it; man har brug for rigelige mængder koffein som erstatning for den nattesøvn, man ikke længere får, når Trutten synes, der skal holdes fest natten lang.

Det er åbenbart ikke kun mig, der kan se det smarte i sådan en fætter, for jeg er utallige gange blevet standset af både mødre og fædre, som gerne ville vide, hvor den mon kunne erhverves.

Sko-auktion, smukke stiletter, lækre cocktails og en god sag!

Min gamle studieveninde Tine, er en af kvinderne bag Lady Logen, som er en netværksgruppe for Københavns sejeste og smukkeste kvinder – som de selv udtrykker det på deres hjemmeside.

Efter at have modtaget en invitation til deres næste arrangement, kan jeg dog kun give dem ret i det, da man ikke kan have andet end respekt for det arrangement, de har fået stablet på benene.

De samler ind til fordel for Vidunderlivet, som er Kræftens Bekæmpelses kampagne for vaccinen mod livmoderhalskræft.

Arrangementet løber af stablen d. 19/9 på Custom House i København.
Lisbeth Østergaard vil være auktionarius på en skoauktion med sko doneret af By Malene Birger, ETRO, Shoe Shi’bar, Willenlund, So Last Season mfl – så der er uden tvivl noget at komme efter på den front.

Udover auktionen er der afterparty, pinke cocktails og goodiebags – what’s not to like?

Og alle indtægterne fra auktionen går ubeskåret til Vidunderlivet.

Hermed en opfordring til at møde op og shoppe løs – nu har du endelig en god undsk

Zoolight lamper til børneværelset

Da vi skulle indrette børneværelse, havde vi svært ved at finde en lampe, som var sej nok til at Trutten kunne godkende den til sit værelse.

Det var stort set umuligt at finde ret meget andet end IKEAs lyserøde blomsterlamper eller eller eller alternativt diverse Disney-rædsler.

En dag i Illums Bolighus faldt jeg over disse fantastiske Zoo lights fra Intermezzo. De fpåes både som bord- og væglamper – og da vi i forvejen havde et mindre elefant-tema kørende, var valget ikke ret svært.

Ebay Leftover – Oleg Cassini pailletblazer

Hvis denne fantastisk fine pailletblazer fra Oleg Cassini havde været min størrelse, så havde jeg købt den på stedet.

Jeg ærger mig stadigt over, at jeg ikke fik købt Zaras udgave, da den var i butikkerne – så denne ville være et glimrende alternativ.

Uheldigvis er den en US 10 (svarer til en stor medium, vil jeg tro), så jeg må lade den passere – men jeg håber, du i stedet kan bruge den – den har så absolut fortjent et godt og kærligt hjem.

Den koster pt. 49 pund, og auktionen løber i 6 dage endnu – så der er god tid til at overveje, om den mon ikke skal hjem og bo hos dig 😉

Late night shopping

Min lille Trut havde besøg af to af mine veninder i går (ja sådan er det åbenbart nu – det er ikke mig, de vil se længere – hrmpf), og da han var lagt i seng, fik vi tøsehygget med god mad, masser af pigesladder og så blev vi fanget af Mario Kart på Wii’en indtil klokken var alt for mange.

Der er inspiration – og så er der kopier…

Jeg er stadigt studerende, så det siger næsten sig selv, at jeg er glad for highstreet kædernes produktioner, der læner sig op af de store catwalktendenser, så jeg kan få opdateret min garderobe uden at skulle ty til Truttens børnecheck.

Inspiration er altså glimrende – så længe det er dét, det er – altså inspireret og ikke kopieret.

Steve Madden har lavet en udgave af Alexander McQueens Pelle sandal, som er så identisk, at det stort set er umuligt at se forskel, før man kommer helt tæt på.
Den slags irriterer mig bare – det er der på ingen måde noget som helst sjovt ved!

Kate oh Kate!

Efter at have set denne reklame med Kate Moss for YSL’s nye parfume, Parisienne, så får jeg lyst til at fare ud for at købe den.
Kate får tydeligt bevist med denne video, at hun stadigt kan spille med i branchen, selvom hun ikke er helt ung længere ift. mange af de andre modeller, der efterfølgende er kommet til.