Seneste køb

Mine seneste erhvervelser af modemæssig karakter

Eksamensoutfit

Så er min første eksamen overstået, og nu vil jeg smutte over og spise kage med min mødregruppe, så jeg kan lade lidt op,…

Nye støvler fra Zara

Jeg har flere gange slået et smut forbi Zara for at se, om der mon skulle være dukket et par af disse fantastiske ankelstøvler op i min størrelse – desværre uden held.

Derfor skyndte jeg mig også at slå til, så snart Camilla satte dem til salg.

De er perfekte at have på pga. den lidt tykke hæl -og så var det vist også på tide, at jeg fik lidt nittet fodtøj ind i min garderobe.

Skynd dig – 15% rabat hos Shopbop!

Shopbop har lige nu en eksklusiv rabat, som er meldt ud via deres nyhedsbrev. Den giver 15% rabat på alle ikke nedsatte varer, men gælder kun til i morgen onsdag kl 21 pm PDT (hvad er det mon lige i dansk tid?).

Portoen er gratis, hvis du handler for mere end $99, og ellers koster den $10 (hvilket jo endda er noget billigere end PostDanmarks priser 😀 ).

Jeg har fået mig en lille fjer på…

fjertopshop – ja eller altså det får jeg snart, jeg har nemlig netop bestilt disse to nederdele fra Topshop. Høhø – min platte humor må undskyldes med et alt for stort indtag af kaffe, tror jeg.

Jeg skal dog kun beholde den ene af dem, men jeg kunne ikke helt gennemskue, hvordan længderne var – de er nemlig ikke lige lange. Så nu må jeg afprøve dem og derefter vurdere, hvilken der skal ind i klædeskabet og hvilken, der skal retur til Topshop.

Det er ellers på alle måde et ufornuftigt køb:

* En nederdel af fjer?!?
* Jeg burde købe vinterfrakke og vinterstøvle som det allerførste.
* Den er på ingen måde at finde på min liste over planlagte indkøb denne sæson.
* En nederdel af fjer ?!?

Og hvad kan man så lære af dette?

En gang i mellem er der åbenbart ting, man forelsker sig så hovedkuls i, at al fornuft bliver slået fra og det ikke nytter at kæmpe imod – alternativt at jeg endnu en gang har foretaget mig et ugennemtænkt impulskøb – ehrm….

Erstatning for Vanessa Bruno kjolen

Denne kjole fra Vanessa Bruno, som jeg tidligere har skrevet om, har vist sig stort set umulig at opdrive – den er ganske enkelt udsolgt over alt.

Jeg havde ellers besluttet mig for at investere i den, selvom det i min verden var en ret stor sum penge for en forholdsvis enkel kjole – men jeg var åbenbart for længe om at træffe den beslutning.

Kjoler fra Topshop

Jeg havde jo egentlig planer om, at vise dig disse kjoler, mens jeg havde dem på – da det giver et noget bedre indtryk, end når de hænger fladt på en bøjle.

Men eftersom jeg stadigt ligger i sengen med influenza (eller – så meget liggende er jeg heller ikke, eftersom min lille trut netop har lært at kravle og derfor fx allerede har haft fingrene nede i kattens madskål – ehrm…), så vil jeg skåne dig for synet og indtil videre bare nøjes med at vise dem her på bøjlen 😉

De er simpelthen SÅ fine begge to. Jeg synes ellers ofte, jeg bliver skuffet over tingene fra Topshop, fordi det enten ser halvfesent ud i forhold til det fine billede på nettet, eller fordi kvaliteten og pasformen simpelthen er elendig.

Men nej, ikke denne gang – denne gang overgår begge dele faktisk mine forventninger – Hurra for Topshop!!

Silkekjolen er imo et kup til kun £45 – silken er så fin og blød, og kjolen er rigtig fin med udskæringerne. Til gengæld kræver den en underkjole af en art, men jeg har én fra American Vintage, som vil være perfekt til formålet

Acne-look-a-like’en er i tyk og lækker kvalitet, så den falder godt på kroppen. Farverne er rigtig fine – det eneste minus er, at stropperne er lige en tand for lange imo. Jeg påtænker at bruge den både til hverdag og fest -og så kræver det altså lige, at de bliver forkortet et par cm. – med mindre jeg satser på et karakterboost ved hjælp af ekstra fæle metoder 😉

Men de er som sagt helt perfekte – og jeg håber snart at kunne vise et par billeder med dem i aktion, da jeg onsdag skal ind at se The September Issue med en flok skønne piger fra et modeforum, jeg huserer på, og Gucciarrangementet med Eurowoman løber af stablen torsdag.

Vintage LBD fra Oscar de la Renta

Jeg har vist slet ikke fået vist denne fine Little Black Dress, som jeg købte over Ebay. Den er fra Oscar de la Renta, og jeg vil umiddelbart tro, den er fra 50’erne – så den er ægte vintage.

Den er simpelthen SÅ fantastisk – som var den taget ud af Breakfast at Tiffany’s. Det er tydeligt, at kjolen har kvalitet – den har den fineste underkjole med stivere i, som giver den lidt puf i selve skørtet – og selv underskørtet har fine mønstre.

Jeg havde allerede planlagt at bruge den med et nittebælte i taljen – i bedste Sex and the City stil, knaldrøde negle – og mine sorte Marc Jacobs stiletter er jo også som skabt til kjolen.

Desværre er den lige en lille størrelse for stor til mig, og min syerske vurderede, at det simpelthen vil være synd for kjolen og designet, hvis den skal syes ind – så nu må jeg med stor sorg sætte den på TS.

Alskens godter hos Zara

Jeg havde morgenundervisning i dag, og efterfølgende havde jeg alvorligt brug for en stor kop kaffe for sådan for alvor at vågne op (til en anden gang, burde jeg nok tage den kaffe INDEN min undervisning), så jeg mødtes med en veninde på Café Flottenheimer.

Efter kaffe og tøsesnak begav vi os ned mod Zara for liiiige at sondere terrænet.

Butikken var fyldt med fantastiske efterårsvarer – jeg havde ikke mit kamera med, så jeg kan desværre ikke dele her på bloggen, men der var nittestøvler, nittestiletter, alverdens afskygninger af cardigans, leopardprint, fine kjoler – you name it, Zara has it!

Jeg formåede at begrænse mig til en enkelt sort/hvid strik, som simpelthen er fantastisk blød og lækker – min veninde fik jeg derimod lokket i fordærv, så hun shoppede for en mindre formue (at jeg så en af dagene må en tur i Zara Fields, fordi Zara på Strøget ikke havde min størrelse af flere forskellige ting, det er en helt anden sag 😉 ).

I heart Postmand Per!

Ja eller jeg ved jo faktisk ikke, hvad mit postbud hedder, selvom jeg måske burde vide den slags, så ofte som vi hilser på hinanden.

Men i hvert fald, er han en flinke fyr – se bare, hvad han kom med til mig i dag.

Mine Lanvins passer perfekt, og de er stort set ubrugte – åh hvor jeg glæder mig til at hoppe i dem.

De 3 kashmir cardigans fra Zara har en veninde haft med hjem til mig fra Paris.

Jeg er altid SÅ uheldig med at få fat på dem her i København, så hun var sød nok til at købe dem for mig. De bliver perfekte her til efterårs- og vintersæsonen.

Og nu kan jeg høre, der er en lille fyr, der så småt er ved at vågne, så jeg vil trille en tur ind til byen med ham og en veninde.

Late night shopping

Min lille Trut havde besøg af to af mine veninder i går (ja sådan er det åbenbart nu – det er ikke mig, de vil se længere – hrmpf), og da han var lagt i seng, fik vi tøsehygget med god mad, masser af pigesladder og så blev vi fanget af Mario Kart på Wii’en indtil klokken var alt for mange.