Friis & Co har aldrig rigtig sagt mig noget – jo eller faktisk har de sagt mig en masse negativt.
De gør det til dels stadigt – jeg synes stadigt, mange af deres ting hører hjemme på en tweenie fra Brønshøj (ehrm – no offence!), men pga. deres meget målrettede markedsføring på flere danske modeblogs, så har jeg opdaget deres lidt mere “eksklusive” kollektion – My Favourites.
De har netop (tror jeg – jeg har i hvert fald netop opdaget den 😛 ) åbnet en hjemmeside for mærket på www.myfavourites.dk, hvor man kan smugkigge på kollektionen -hvis man, som jeg, ikke just slår et smut forbi deres butikker, når man er ude for at shoppe.
Jeg synes, disse ballerinaer med stjernenitter er rigtig fine. De minder vist noget om de sko, Mentor har lavet i samarbejde medRützou, men forhåbentlig er disse i en lidt anden prisklasse.
Jeg er i gang med at opdatere min skosamling, så jeg er lidt bedre dækket ind i kategorien: flade sko og støvler – da det nu en gang er mest praktisk, når man stort set hele tiden har en baby på armen.
Disse kunne meget vel være et godt bud på mit næste køb indenfor den genre.