Fine outfits fra første skoledag


Indlægget indeholder reklame - læs mere her

I år var dagen ganske vist helt speciel, fordi det var min datters ALLERførste skoledag – men faktisk har vi allerede fået etableret en hyggelig tradition med, at man på første skoledag er lidt ekstra fin i tøjet, man får håret sat en smule mere sirligt end ellers – og ja, dagen er bare noget ganske særligt.

Forventningens glæde over at skulle gense sine klassekammerater efter en 7 ugers lang ferie er altså ganske stor, og jeg synes godt, det er noget, man kan gøre lidt ekstra ud af.

Jeg havde fundet de fineste sæt tøj til begge børn, som endda matchede hinanden – det sker jo ellers stort set aldrig, når man har en dreng og en pige, men ÅH hvor er de dog dejlige at se på, når de sådan kommer gående med hinanden i hånden – og lillesøster der sætter ekstra meget pris på at have en storebror, når hun skal starte på noget helt nyt og ukendt.

Tøjet er fra Wheat – og den lyseblå kjole er stort set med i alle deres sommerkollektioner – i forskellige styles. Se fx her, hvor Fidusen har den på i en anden variant – eller her, hvor jeg forelskede mig hovedkuls i dem til en fremvisning på en messe.

Den her style er helt perfekt til en pige, som ikke er helt lille længere – og min datter var da også mindst lige så forelsket i den som mig. At den oven i købet har en masse vidde i skørtet og derfor er fantastisk at snurre rundt i, gør den bestemt ikke mindre populær 😉

Skjorten er i helt samme farve – og de mørkeblå shorts passer perfekt dertil – og altså; de er da ikke til at stå for ♥
Jeg har fundet alt tøjet på udsalg, og jeg kan se, at der stadigt er en del tilbage med ganske store rabatter.
Både Trutten og Fidusen har også fået nye skoletasker, og de er altså et helt indlæg værd – for hold nu op, hvor er de fantastisk gode og ergonomisk korrekte – samtidigt med at børnene knuselsker designet – så dem skal jeg nok skrive lidt mere om snart.

Fidusen: Kjole: Wheat -.- Skoletaske: Ergobag -.- Sneakers: Adidas

Trutten: Shorts: Wheat -.- Skjorte: Wheat -.- Skoletaske: Satch -.- Sneakers: Adidas Stan Smith

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *