Vi var meget spændte på at komme hjem fra ferien for at se, hvor langt vores håndværkere var kommet med byggeprojekterne på huset.
Jeg synes godt nok virkelig, det har trukket i langdrag, og jeg har en lang liste over ting, jeg har lært, hvis jeg til en anden gang skal i gang med et projekt, hvor der skal involveres så mange håndværkere og en entreprenør – men det er en helt anden sag 😉
Heldigvis begynder det at gå den rigtige vej, og nu er vi nået dertil, hvor vi selv kan gå i gang med nogle af de ting, der mangler – som fx vægge der skal males, filt der skal sættes op osv.
Vores epoxygulv i en sart rosa er blevet SÅ fint – jeg er rigtig glad for valget og glæder mig til at komme i gang med det rum. Som jeg tidligere har nævnt skal væggene spartles med Kabe, så de får et lækkert mørkt look – og så skal der være en vertikal radiator i en lidt mørkere rosa nuance.
Toilettet er stort set færdigt – i dag skal vi til Malmø for at købe nogle messingspejle og hylder – og så skal vi have sat mine fine knager og skilte med messing-ananas op 😀 – tænk sig at mit lille walk-in closet er blevet til sådan et fint toilet!
Terrassen er desværre stadig ikke helt færdig endnu – men det går fremad. Min mands onkel er arkitet og har tegnet den for os med forskellige niveauer, små bænke, fine trin og en læ-væg, der samtidig fungerer som opbevaringsrum til hynder osv. Godt nok har min datter lige pt indtaget det som et legehus – så nu må vi se, hvad det ender med 😀
Der er godt nok en del byggerod og uafsluttede kanter på billederne – men jeg tænker, de giver en ret god fornemmelse af, hvor det trods alt bærer hen 😀
Hvor køber I messingspejle og hylder i Malmø? 🙂 Jeg har været på jagt i noget tid nu efter de helt rigtige hylder.
Spejlene fandt vi i Lagerhaus – rigtig fine aflange messingspejle med små kæder til at hænge dem i – de er der også i runde.
Jeg tror faktisk, de sender til DK fra deres webshop 🙂
Hylder havde de desværre ikke – men jeg stødte på nogle for et par uger siden i en dansk webshop, som jeg lige skal have kigget nærmere på – kan smide et link, når jeg finder dem 🙂
Det er blevet helt fantastisk fint. Er misundelig over, at du kunne få din mand med på ideen om et lyserødt gulv! 😀
Må indrømme, at jeg frygtede at badeværelset ville kamme over i voldsomt kitschet, da du lagde inspirationen op – men det er blevet SÅ flot, og meget mere tidsløst end jeg have troet.
Og terrassen lover også godt – det er en lækker, grå farve, den har fået 🙂 Glæder mig så meget til den detaljerede tour når det hele engang er færdigt.
Bravo 🙂
Tusinde tak Elizabeth – det betyder rigtig meget, når det kommer fra dig! 🙂
Jeg er også rigtig glad for badeværelset – og glad for at min mand lod mig få frie hænder med det 😀 – der er sat spejle og knager op – så der mangler efterhånden kun et par enkelte ting, før det hele er færdigt i det rum i det mindste 🙂
Hvor er det fine “toilet”tapet fra?
Det finder du her – og lige nu kan du få 10% rabat med koden “itsfashionbaby” på alt hos dem, der ikke er nedsat i forvejen 🙂
https://tapet-reolen.dk/billigt-tapet/18-dyr-og-dyreprint/44-fugle-i-palmer-paa-beige-baggrund/
Waoo, mega lækkert. Det toilet kan du godt være stolt af.
Hvor er vasken fra, står og mangler en vask i den stil.
Kh. Pernille
Tusinde tak Pernille – jeg er også vanvittig glad for resultatet!
Det er denne fine sag – de har også mange andre flotte i samme stil i webshoppen 🙂 http://www.design4home.dk/shop/haandvask-rotondo-corner-2565p.html
Hej 😊
Jeg er bare så inspireret af jeres lille gæstetoilet (er vendt tilbage til billederne ad flere omgange). Vi skal i gang med at etablere et lille gæstetoilet. Vil meget gerne høre; hvad er målene på jeres gulv (længde x bredde), og hvor er jeres lille håndvask fra?
Mange hilsner
Rebekka
Hej Rebekka,
Hvor er det dejligt at høre! Vi er simpelthen også stadigt helt vildt glade for det!
Jeg vender lige tilbage med målene senere – håndvasken er denne https://www.design4home.dk/shop/hjoerne-haandvask-rotondo-2565p.html – og så har vi selv købt et messingaramtur dertil.
Der er lidt flere detaljer i dette indlæg 🙂 https://itsfashionbaby.dk/2016/06/28/midtvejsstatus-paa-byggeprojektet/