Mode

Alt det moderelaterede – helt uden baby og andre forstyrrelser

Pailletamok!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for pailletter.

Jeg var for ung og uglamourøs til at bruge det i 80’erne – og jeg elsker den måde, man kan pifte et ellers helt plain outfit op med et enkelt pailletitem.

Jeg har derfor også haft lidt svært ved at styre mine indkøb på Ebay, fordi det nærmest er ét stort overflødighedshorn af pailletter i alverdens afskygninger.

Jeg er nu bl.a. endt med disse 3 bluser, som minder alt for meget om hinanden til at jeg kan forsvare at have dem alle hængende i garderoben. Min. 1 – helst 2 skal derfor sælges videre – men hvilken/hvilke skal jeg beholde?

Sko-auktion, smukke stiletter, lækre cocktails og en god sag!

Min gamle studieveninde Tine, er en af kvinderne bag Lady Logen, som er en netværksgruppe for Københavns sejeste og smukkeste kvinder – som de selv udtrykker det på deres hjemmeside.

Efter at have modtaget en invitation til deres næste arrangement, kan jeg dog kun give dem ret i det, da man ikke kan have andet end respekt for det arrangement, de har fået stablet på benene.

De samler ind til fordel for Vidunderlivet, som er Kræftens Bekæmpelses kampagne for vaccinen mod livmoderhalskræft.

Arrangementet løber af stablen d. 19/9 på Custom House i København.
Lisbeth Østergaard vil være auktionarius på en skoauktion med sko doneret af By Malene Birger, ETRO, Shoe Shi’bar, Willenlund, So Last Season mfl – så der er uden tvivl noget at komme efter på den front.

Udover auktionen er der afterparty, pinke cocktails og goodiebags – what’s not to like?

Og alle indtægterne fra auktionen går ubeskåret til Vidunderlivet.

Hermed en opfordring til at møde op og shoppe løs – nu har du endelig en god undsk

Ebay Leftover – Oleg Cassini pailletblazer

Hvis denne fantastisk fine pailletblazer fra Oleg Cassini havde været min størrelse, så havde jeg købt den på stedet.

Jeg ærger mig stadigt over, at jeg ikke fik købt Zaras udgave, da den var i butikkerne – så denne ville være et glimrende alternativ.

Uheldigvis er den en US 10 (svarer til en stor medium, vil jeg tro), så jeg må lade den passere – men jeg håber, du i stedet kan bruge den – den har så absolut fortjent et godt og kærligt hjem.

Den koster pt. 49 pund, og auktionen løber i 6 dage endnu – så der er god tid til at overveje, om den mon ikke skal hjem og bo hos dig 😉

Late night shopping

Min lille Trut havde besøg af to af mine veninder i går (ja sådan er det åbenbart nu – det er ikke mig, de vil se længere – hrmpf), og da han var lagt i seng, fik vi tøsehygget med god mad, masser af pigesladder og så blev vi fanget af Mario Kart på Wii’en indtil klokken var alt for mange.

Der er inspiration – og så er der kopier…

Jeg er stadigt studerende, så det siger næsten sig selv, at jeg er glad for highstreet kædernes produktioner, der læner sig op af de store catwalktendenser, så jeg kan få opdateret min garderobe uden at skulle ty til Truttens børnecheck.

Inspiration er altså glimrende – så længe det er dét, det er – altså inspireret og ikke kopieret.

Steve Madden har lavet en udgave af Alexander McQueens Pelle sandal, som er så identisk, at det stort set er umuligt at se forskel, før man kommer helt tæt på.
Den slags irriterer mig bare – det er der på ingen måde noget som helst sjovt ved!

Kate oh Kate!

Efter at have set denne reklame med Kate Moss for YSL’s nye parfume, Parisienne, så får jeg lyst til at fare ud for at købe den.
Kate får tydeligt bevist med denne video, at hun stadigt kan spille med i branchen, selvom hun ikke er helt ung længere ift. mange af de andre modeller, der efterfølgende er kommet til.

Dyt dyt, ska' vi byt? – Links altså!

Jeg har netop oprettet en side med links (du kan navigere hen til den vha. menuen øverst på min side) – og i den forbindelse vil jeg meget gerne have udviddet min samling af links til danske modeblogs. Send mig meget gerne dit link enten vha. en besked her på bloggen eller på min mail info@itsfashionbaby.dk – så tilføjer jeg dig med det samme.

Det ville være skønt, hvis du derefter også addede mig på din linksliste – det gælder jo om at hjælpe hinanden, og jeg ved da, at jeg personligt surfer meget rundt via linklisterne på de modeblogs, jeg besøger 😉

Og nu; af sted til første undervisning i efterårssemesteret – 17-19 er IKKE det mest inspirerende tidspunkt at sidde og terpe paragraffer 😕

Søndagsbrunching

Jeg har tilbragt endnu en søndag med hyggelig venindebrunch, hvor vi fik vendt hele verdenssituationen over en kop cortado og rigelige mængder pandekager, pølser og røræg – ammenams!

Hele lørdagen tussede jeg til gengæld rundt i nattøj, så det var meget rart at komme ud og blive luftet lidt.

Her til aften har vi haft besøg til risotto og udfordringer på Nintendo Wii’en – der bliver udgydt blod, sved og tårer i det lille hjem, når vi først kommer ordentligt i gang 😛

Fake computercluthces

Jeg har tidligere blogget om min digitale clutch aka mini pc fra Vivienne Tam (hvilket minder mig om, at jeg vist stadigt er håbløst bagud med en anmeldelse af samme).

Vi kender jo desværre alt til kopier af tasker, sko og lignende – men nu eksisterer der simpelthen også en kopi af den PC, Vivienne Tam har designet for HP.

Den koster ca. det halve, har noget større hukommelse – men det ER og bliver ikke den ægte vare.

Mon ikke HP blot skal tage det som et tegn på, at de vitterligt har formået at forene teknologi med modeindustrien?

Joseph Altuzarra AW 09 – labre draperinger

Den anden dag faldt jeg tilfældigt over et billede af den smukkeste draperede kjole, og efter en omgang googling og grundig research, fandt jeg frem til, at kjolen var designet af Joseph Altuzarra.

Han er fransk født, men bor nu i New York. Han har arbejdet for Marc Jacobs, Proenza Schouler og senest Givenchy – og alle disse ting må så absolut siges at kunne danne grundlag for en særdeles dygtig designer – hvilket det imo også gør.

Hans AW 09 kollektion er kun den 2. kollektion fra mærket Altuzarra, men til trods for det er han allerede af mange blevet spået som modeverdenens nyeste IT-dreng – og jeg tror bestemt, der er god grund til at holde øje med hans kommende kollektioner.

10 % rabat i Marc by Marc Jacobs butikken

Marc by Marc Jacobs butikken i København inviterer til reception i anledning af den nye Marc Jacobs parfume Lola.

Det finder sted i deres butik tirsdag d. 15. september kl 19.

Gratis drinks, rabatter og et smugsnif af den nye parfume – det skulle man da være et skarn at takke nej til, så jeg kommer i hvert fald – gør du?

HAPS! Pailletbukser fra Friis & Co My Favourites

Lige siden jeg tøvede lidt for længe med de fantastisk fine pailletbukser fra Topshop, har jeg været på jagt efter en passende erstatning.

Disse fra Friis’ nye mærke, My Favourites, har luret i baghovedet, og da jeg så dem in action på et billede fra modeugen var jeg solgt – jeg er dog klart til den sorte version, da jeg så småt håber også at kunne mixe dem lidt ind i min hverdagsgarderobe.