Indretning af vores babyværelse


Alle links i indlægget er reklamelinks

Det har simpelthen været helt fantastisk hyggeligt at gå og nusse med at indrette et babyværelse igen – her 8 og 10 år efter at jeg sidst har gjort det.
Faktisk fik jeg aldrig indrettet noget til min datter, for hun var nødt til at dele værelse med sin bror – så hun er altså vokset op i lutter lyseblå nuancer – og det har hun såmænd ikke taget skade af 😀

Men; uanset at babyen jo er fløjtende ligeglad med, hvordan hans værelse ser ud de første år af hans liv, så har det ikke desto mindre været en god og vigtig proces for mig at kaste mig over indretningen, fordi det har været en helt håndgribelig måde at forberede mig på hans ankomst – og forholde mig til, at nu er han snart på vej. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at jeg har haft det rigtig svært i starten af graviditeten – det kan du læse mere om her.

Hvor min ældste søns babyværelse var holdt i lyseblå nuancer, så har jeg denne gang fokuseret mere på grå nuancer, og jeg synes simpelthen det giver sådan et skønt look.

Jeg har hele tiden været sikker på, at jeg ville have den helt klassiske Lille Per seng, som vi også havde til de to ældste børn – det kan du se her.
Dengang havde vi dog den originale udgave, som vi i mellemtiden har solgt, men den var altså hverken særligt sikker eller praktisk, og derfor valgte vi i stedet denne gang den nye udgave fra Sebra – deres Kili seng. Udover at tremmesiden sidder helt fast, så kan bunden hæves op hvilket når barnet er helt spæd – og så kan den udvides til en juniorseng senere.
Jeg havde længe overvejet at købe den i mørkegrå – den er SÅ smuk altså! Men jeg endte med at synes, at det ville blive for mørkt sammen med resten af den grå indretning, og i stedet har jeg så tilsat en grå sengehimmel og sengerand samt den smukke lyskæde jeg har skrevet om her.

Det er så også det eneste møbel på børneværelset, som er købt fra nyt. Resten af møblerne har jeg fundet brugt og billigt på enten DBA eller Facebook Marketplace, hvor man også ofte kan gøre nogle gode kup, hvis man gider at holde jævnligt øje med de ting, der bliver sat til salg.
Min mand har hentet møblerne, pudset dem og malet dem, så de er blevet SÅ fine – og jeg elsker det nostalgiske look, de tilfører babyværelset, samtidigt med at farverne måske ikke er helt typiske for møbler fra den tidsperiode.
Hvis der er stemning for en guide til at sætte møblerne i stand, så sig endelig til, så laver jeg gerne det 🙂


Hylden over puslebordet købte vi faktisk for 10 år siden, da jeg var gravid med min søn. Dengang malede vi den hvid og satte nogle lyseblå greb på – nu er de blevet shinet op i samme farve som puslebordet og med de samme messinggreb – og jeg elsker ærlig talt, at det er det samme møbel, der har huset vores stofbleer til alle tre børn ♥ (og her må jeg lige tilføje, at hvor jeg selv købte billige hvide stofbleer, som jeg farvede, til de to ældste – så har jeg denne gang købt nogle fra Konges Sløjd, som allerede er farvet – og hold nu OP hvor er de dejligt bløde og fluffy allerede efter første vask)

En samling af Jellycat bamser fra dengang de ældste to børn var små, som de har doneret til lillebror – sammen med en ny tilføjelse fra Farmor

 

Som før nævnt så har jeg kørt et mindre hval-tema på værelset, og det kan I vist godt se i forskellige små glimt – den helt fantastiske hval-lampe fra Filibabba som fungerer helt perfekt som natlampe, fordi den har et dæmpet lys og nemt kan slukkes og tændes med et lille dap med hånden.

Billedet med hvalen over legestativet er fra Mrs Mighetto og den lille hvallampe på reolen, som også er rigtig fin og giver et hyggeligt lys, og sidst men ikke mindst lyskæden over puslebordet. Jeg har søgt overalt online efter en lyskæde med hvaler – men uden held, og så faldt min mand pludselig over den i Søstrene Grene af alle steder 😀

Legestativet er fra Moulin Roty (og er en gave), og det havde vi faktisk også til min datter i sin tid – jeg har skrevet om det lige her. Jeg havde dog desværre ikke gemt det fra sin tid – men jeg synes stadigt, at det ubetinget er det flotteste og mest praktiske der findes. Det er helt enkelt og dejligt blødt i sit udtryk – og så er det nemt at skrue fra hinanden, så man nemt kan have det med, når man fx skal hjem og besøge nogle venner – eller skal ud at rejse (vi havde det med i kufferten på en ferie til Tyrkiet kan jeg huske).
Vores er indtil videre helt skrabet for legetøj – haha – men der går trods alt lidt tid, før det er noget han fatter interesse for, så det skal der nok blive tid til at købe, og ellers er det også en rigtig god ting at ønske sig i barselsgave, tænker jeg.
Tæppet under legestativet er en gave fra Serendipity. Jeg elsker stort set alt fra deres kollektion, og tæppet her er bestemt ingen undtagelse.

Der er også et lille glimt af vores barnevogn – den skal jeg nok fortælle mere om i sit helt eget indlæg. Men vi endte med denne model – og hvor jeg dog glæder mig til, at den snart skal ud på tur med vores lille dreng ♥

Alt i alt er jeg SÅ tilfreds med vores babyværelse. Jeg elsker farvetemaet, det nostalgiske look blandet med enkelte særligt udvalgte nye ting. Hyggen de forskellige lyskæder og lamper tilføjer – og ikke mindst al det arbejde og kærlighed min mand har lagt i de møbler, der er kommet ind på værelset.

Nu mangler vi sådan set bare det allervigtigste; værelsets lille nye beboer. Han må gerne melde sin ankomst snart – vi er i hvert fald helt klar til ham!

Seng: Sebra -.- Sengerand: Smallstuff -.- Sengehimmel: Numero 74 -.- Lyskæde: Confetti by Panduro (gave) -.- Puslebord: IKEA hack -.- Puslepude: Konges Sløjd -.- Bamse: Konges Sløjd -.- Hvallyskæde: Søstrene Grene -.- Hval natlampe: Filibbaba -.- Stofbleer: Konges Sløjd -.- Aktivitetsstativ: Moulin Roty (gave) -.- Hvalbillede: Mrs Mighetto -.- Træramme: A Lovely Little Company -.- Tæppe til aktivitetsstativ: Serendipity -.- Hvallampe på reol: Jox-.- Barnevogn: Bugaboo Fox Stellar

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *