Tips til gode svømmebriller og dykkerudstyr til børn

Reklame – i samarbejde med Watery.dk

Da vi begyndte at planlægge vores rejse til Dubai og Thailand stod det også hurtigt klart, at en stor del af vores ferie ville blive tilbragt i vandet. Enten i en swimmingpool, i havet eller under havet når vi skulle ud at snorkle.
Vores børn er begge habile svømmere, men det der med at snorkle og dykke er ikke noget, vi har dyrket i speciel høj grad med dem før, så jeg var ærlig talt en anelse spændt på, hvordan især min datter ville gribe det an. Hun er nemlig ikke lige så stor en vandhund, som sin storebror.

Derfor var det også virkelig vigtigt for mig, at vi i hvert fald ikke gik ned på udstyret. Hun skulle ikke miste modet, fordi der kom vand ind masken, svømmebrillerne strammede eller at snorklen slet ikke fungerede. Men… jeg aner faktisk intet om den type udstyr. Vi har selvfølgelig altid haft svømmebriller til børnene, men de har netop ikke været af særlig god kvalitet, så de har strammet noget så gevaldigt om øjnene, hvis de skulle sidde tæt nok til at der ikke kom vand ind – og det er ikke holdbart. Måske vi ikke er de eneste, der har oplevet, at børnene har haft røde mærke rundt om øjnene meget længe efter, at de har taget deres svømmebriller af, fordi de har strammet for meget?

Og de steder, vi tidligere har haft købt svømmebriller, har typisk været i en legetøjsbutik, hvor de på ingen måde har mulighed for at rådgive os om udstyret, så jeg har faktisk ikke helt vidst, hvor jeg bedst kunne spørge om råd.
Men da jeg sad og kiggede online efter svømmeudstyr til børn, var jeg inde på Watery som er en webshop der kun sælger svømmeudstyr, og de havde en fin chatbox der poppede op, hvor jeg stillede et par spørgsmål. Og her fik jeg simpelthen så god og kompetent vejledning – lige hvad jeg havde brug for!
Vidste du fx at man både kan få svømmebriller med blåt eller hvidt glas? – og at det blå glas stopper lysstrålerne, så man dermed har et bedre udsyn, hvis man er på stranden i solskin? (den er samtidig også rigtig god i en lys svømmehal, så det var den jeg endte med at vælge til børnene).
Det vidste jeg nemlig ikke – og derfor var det helt perfekt, at jeg kunne spørge Watery til råds, så jeg var sikker på, at jeg fik fat i det helt rigtige – og det bedste – svømmeudstyr til mine børn. Jeg fik også at vide, at det er ret vigtigt at vælge svømmebriller med UV filter, så børnenes øjne er beskyttet mod solens stråler – og selvom det jo giver virkelig god mening, så var det aldrig noget, jeg selv ville have overvejet.

Jeg var både på udkig efter almindelige svømmebriller, som de kunne bruge i poolen og til en svømmetur ved stranden – og så skulle vi samtidigt også have dykkerudstyr, til når vi skulle ud at snorkle.

Jeg endte med at vælge Aqua Sphere Vista Junior svømmebrillerne til begge børn – med blåt glas og så i hhv. blå og pink. Den afgørende faktor var helt klart, at de er meget lette selv at indstille i siden, så børnene faktisk selv kan gøre det. Det har vi været SÅ glade for undervejs, for tidligere har vi ofte stået og hevet og trukket i stropperne for at få dem strammet ind. Derudover er der netop UV filter, og så sidder de perfekt til uden at stramme.

Vi købte også et sæt med dykkermaske og snorkel til hver af børnene. Jeg fandt et sæt fra Speedo til en ret fornuftig pris, 249 kr for et sæt, og jeg blev forsikret om, at det altså er et virkelig lækkert sæt, selvom prisen ikke er højere – og det passede mig perfekt, at det trods alt ikke var en større udskrivning, når jeg ikke anede, om børnene ville blive bidt af snorkling eller ej.

Og hvordan var det så i virkeligheden, udstyret? Jamen vi har været SÅ glade for det! Vi havde oprindeligt overvejet at vente med at købe svømmebriller og dykkerudstyr, til vi kom til Thailand – og det var virkelig heldigt, at vi ikke gjorde det! Dels var kvaliteten simpelthen så lav, når vi sammenlignede med det udstyr, vi havde med hjemmefra, dels var det umuligt at få ordentlig vejledning pga de sproglige udfordringer – men derudover så var det simpelthen SÅ dyrt i Thailand når vi sammenlignede med priserne på Watery, som jo var det eneste sted, vi havde kigget priser.

Svømmebrillerne blev brugt rigtig mange gange hver eneste dag, og børnene lærte lynhurtigt selv at stramme brillerne, når de havde taget dem på. Vi oplevede aldrig, at der kom vand ind i brillerne – og de strammede slet ikke på en ubehagelig måde.
Dykkerudstyret blev primært brugt, når vi var ude at snorkle i havet, og heldigvis var begge børn helt vilde med at snorkle og dykke.
De var simpelthen SÅ seje og kastede sig bare overbord, når vi var ude at sejle, og de svømmede blandt store stimer af fisk og elskede hvert et sekund af det.
Det faldt dem vitterligt helt naturligt at bruge en snorkel – noget som jeg jo ellers havde været noget nervøs for, og de snorkelture har klart været nogle af vores bedste oplevelser på hele rejsen.

Min mand og jeg var begge fælt misundelige på børnenes udstyr – vi havde nemlig ikke nået at købe noget hjemmefra, så vi købte to masker og snorkler i Thailand, men måtte simpelthen smide det ud, fordi maskerne var i helt stift plastik som på ingen måde sad tæt til ansigtet – og resten af ferien lejede vi så dykkermasker til en mindre formue 😀 – så vi fandt i den grad ud af, hvor meget det betyder, at man har ordentligt udstyr med.

Jeg har simpelthen været helt fantastisk glad for både vejledningen fra Watery omkring køb af udstyret – men også helt vildt glad for de ting, vi havde med i Thailand, og derfor har jeg også rakt ud til dem omkring et samarbejde.
Jeg tænker nemlig, at det ikke kun kan være mig, der er i tvivl om, hvilket svømmeudstyr man skal bruge til sine børn og måske endda også sig selv (de sælger også udstyr til voksne, og det fortryder jeg jo så i den grad, at jeg ikke købte med hjemmefra 😀 ) – og jeg manglede i hvert fald selv noget info om det, da jeg selv sad og googlede rundt på nettet, inden vi skulle af sted.

Jeg har derfor samlet mine bedste tips til svømmebriller til børn lige her:

  • Svømmebriller til børn bør have UV-filter
  • Hvis de skal bruges udenfor i lyst solskin, så overvej briller med blåt glas
  • Vælg nogle svømmebriller som nemt kan justeres
  • Sørg for at brillerne passer til barnets ansigt, så de sidder helt tæt
  • Hvis brillerne har bløde kanter, så sidder de meget mere behageligt uden at stramme

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *