Det kan både være sjovt og en smule skræmmende at kigge tilbage i arkiverne her på bloggen. Der er sket meget, siden jeg for snart 7 år siden begyndte at blogge – både med bloggen, mine billeder, min stil og mine outfits.
Nogle gange kan jeg virkelig godt være fristet til at slette lidt hist og her – fordi jeg næsten selv sidder og krummer tæer over de helt gamle indlæg 😀 – men på den anden side, så kan jeg jo kun glædes over, at jeg trods alt har rykket mig siden dengang 😛
I anledning af foråret – i hvert fald ifølge kalenderen – har jeg siddet og kigget i arkiverne og fundet alle mine gamle forårsoutfits fra de sidste 6 år. Jeg har tidligere fundet en masse festlige outfits fra arkiverne her – og en masse septemberoutfits her.
Men her kommer de – sorteret år efter år, og med de nyeste først, så du ikke starter ud med et helt chok 😀
2015
De fleste af mit tøj her fra billederne har jeg stadig i min garderobe. Noget har jeg brugt gennem vinteren – og andet glæder jeg mig virkelig meget til at finde frem igen, når det bliver lidt lunere i vejret.
2014
I dette forår arbejdede jeg på højtryk med mit speciale og sad faktisk fra tidlig morgen til sen aften hver dag på mit specialekontor. Jeg er egentlig overrasket over, at jeg overhovedet formåede at se bare en smule frisk ud på de billeder 😀
2013
Det har tilsyneladende været et utrolig sløvt forår for så vidt angår outfitbilleder på bloggen 😀 – sølle tre kunne jeg finde frem. Det sorte jumpsuit fra Rützou knuselsker jeg stadig og er nærmest en LBD i garderoben, når jeg skal ud og jeg har tøjkrise.
2012
Jeg er helt overrasket over, hvor meget jeg brugte jeans tilbage i 2012 – det har jeg nærmest aldrig på længere. Men alle mine blazere bruger jeg stadig virkelig ofte – og jeg overvejer, om jeg mon burde finde mine jeans frem fra bunden af garderobeskabet og se, om jeg kan skrue mig ned i dem igen 😉
2011
Ih det var mens jeg var højgravid med Fidusen – simpelthen sådan en hyggelig periode. Eller; sådan husker jeg det i hvert fald her 5 år efter 😀
Jeg følte mig egentlig gigantisk stor, men når jeg kigger på billederne her, så synes jeg pludselig næsten ikke, man overhovedet kan se det ret tydeligt. Jeg fødte fx to dage efter, at billedet i midten blev taget.
2010
Jeg er VILD med alle de marineblå og maritime vibes i mine outfits her og vil klart gå efter en lignende stil dette forår. Faktisk er det nok den stil, jeg allerbedst kan lide bortset fra 2015 – hvilket egentlig er lidt pudsigt, når det er 6 år siden. De fleste af tingene har jeg stadig i garderoben, så det skal jeg helt klart have fundet frem igen.
Del på Facebook
Hej Lisbeth.
Af en eller anden årsag bliver en del af dine billeder meget slørede når man læser med fra (min) smartphone. Billederne fra 2010 og 2015 er helt ‘blurred’ i dette indlæg og har også oplevet det i andre indlæg.
Mvh Kristine
Hej Kristine,
Tak for heads up omkring det – det er bestemt ikke meningen. Hvilken telefon læser du mon med fra?
Så får jeg straks rettet det til 🙂
Mvh Lisbeth
Har oplevet det både fra min Hauwei og Samsung Galaxy 🙂
De bliver også utydelige fra ipad.
Hvor er det skægt at se 😀 Min favorit er det sorte outfit fra 2013. Den er smuk til dig 😉
Billederne ser fine ud fra Iphone. Og herligt med tnb-klassiker-gensyn 😊 Spotter bl.a. stjernetop, holly jakke, Gurskov tørklædet, km blomstertop/kjole og gazetørklædet. 😍