En god og nem opskrift på den perfekte brownie – med Oreo i både brownie, frosting og ovenpå – haps!
I dag deler jeg en af mine mest syndige hemmeligheder med dig – i hvert fald på kagefronten 😀
Jeg har længe haft en opskrift på den helt perfekte brownie liggende – hvor det har krævet mange fejlslagne forsøg, og mange kager der har måtte prøvesmages, før jeg fandt frem til den helt rigtige sammensætning.
Oreo kører lige nu en kampagne, der hedder Play with Oreo, som jeg har skrevet mere om her, og i den forbindelse spurgte de, om jeg ikke også havde lyst til at lege og eksperimentere lidt med deres famøse og uimodståelige kiks. Sådan en opfordring siger jeg ikke nej til, og faktisk kunne jeg ikke finde på nogen bedre kombination end min helt perfekte brownie og deres helt perfekte kiks.
Og når man nu er i gang, så kan man lige så godt gå all in. Er det ikke altid sådan, når det kommer til kager? Jeg ser i hvert fald ingen grund til at gøre noget halvhjertet i sådan et vigtigt anliggende.
Så jeg har puttet Oreo i kagen, jeg har puttet Oreo i frostingen, og jeg har drysset Oreo ovenpå som pynt – og her deler jeg opskriften med dig. Selv tak!
Opskrift på Triple Oreo Brownie – ca. 20 stk
Du skal bruge:
- 225 g smør
- 375 g sukker
- 100 g kakao (altså det bitre kakaopulver, man bruger til at bage med)
- ½ tsk saltflager
- 1 tsk vanillesukker
- 3 store æg
- 100 g mel
- 1 pakke Oreo (14 stk) skåret i kvarte
Frosting:
- 150 g smør ved stuetemperatur
- 100 g creme cheese ved stuetemperatur
- Ca 200 g flormelis
- 1 tsk vanillesukker
- 1-2 spsk mælk
- En halv pakke Oreo (7 stk)
Sådan gør du:
Smelt smør og sukker i en gryde over svag varme, og si kakaopulveret ned i gryden under omrøring sammen med vanillesukker og salt, når massen er ved at være smeltet.
Hæld massen over i en skål, lad det køle lidt af, og tilsæt æggene et efter et under kraftig omrøring. Når massen er blevet jævn (det kan godt tage lidt tid, før den bliver det), tilsætter du melet lidt efter lidt, mens du stadigt rører kraftigt.
Herefter rører du forsigtigt de kvarte Oreo i dejen, og hælder den i en form beklædt med bagepapir. Min form var 19×28 cm og passede fint til denne opskrift.
Kagen skal bages ca. 25 minutter ved 160 grader varmluft – det varierer lidt fra ovn til ovn, men den er færdig, når du let kan stikke en tandstik ned i dejen, og der stadigt hænger lidt dej på pinden.
Mens kagen køler helt af (den skal virkelig være helt kold, før du putter frosting på – ellers smelter det bare) går du i gang med frostingen.
Pisk smør og creme chesse i en skål, til det er helt blandet sammen – brug evt. en røremaskine, for der skal piskes en del.
Mens du pisker, tilsætter du herefter vanillesukker og mælk, hvorefter du lidt efter lidt tilsætter flormelis – stadigt under piskning. Mængden af flormelis afhænger meget af smag og behag. Jeg kan godt lide, at den stadigt er lidt syrlig – især fordi den bliver sød, når der kommer Oreo i. Til sidst knuser du dine Oreo – fx i en lukket pose, og tilsætter dem i frostingen, hvor du forsigtigt rører dem i.
Gem evt. lidt af de knuse Oreo og pulveriser dem helt, så kan du drysse dem ovenpå frostingen som pynt.
Frostingen smøres ovenpå kagen, der skæres ud i små firkanter på ca. 4 x 4 cm – tro mig, det er en heftig kage, så de fleste kan ikke spise mere end et lille stykke 😉
Hvor mange personer er opskriften til😁
Mange 😀
Altså jeg plejer at bage den, når børnene skal have kage med til nogle arrangementer, og der er masser af stykker.
Den er ret tung, så man kan (normalt) kun spise et lille stykke – jeg vil sagtens tro der kan være 15 stykker 🙂
Ok tak
Kan man lave den i en bradepande
Nej ikke i en alm. stor bradepande – den er alt for stor.
Du kan evt. bruge en stor springform – så skal den bare bages lidt længere 🙂
Nå… Jeg så ikke beskeden men brugte altså en bradepande. Det virkede fint…. Jeg puttede dog også lige en tsk bagepulver i, men den smagte himmelsk😱
Kan man godt bage den og så spise den dagen efter?
Hej Alma,
Det kan man sagtens – der er den nærmest endnu bedre, fordi den så har fået lov at sætte sig.
Så ville jeg nok lave frostingen og opbevare den i køleskabet men vente med at putte den på til lige inden serveringen 🙂
Kram fra Lisbeth
Hej. Jeg vil gerne spørge om hvor lang tid det ca vil tage at bage kagen? Jeg vil måske bage kagen til en konkurrence.
Hej Liv,
den tager ikke ret lang tid at lave – højst en halv time og så bagningen derudover.
Jeg tror ikke, du kan lægge frostingen imellem to lag kage – kagen er simpelthen så tung og massiv, at den vil mase frostingen helt ud af kagen, hvis den lægges ovenpå.
Kh Lisbeth
Kan man også lave den på den måde at man : først ligger en bund, så frosting og bund igen og frosting øverst?
WAUW den ser lækker ud og sikke en masse gode opskrifter du har herinde 🙂
Virkelig lækker opskrift, dog syntes jeg min frosting blev en anelse flydende og den så ikke lige så “fast” ud som på dine billeder. Jeg ventede med at komme frostingen på til kagen var helt afkølet, så det var ikke fordi at kagen var for varm.. Håber du kan hjælpe 🙂
Jeg tror, det er mængden af mælk, der er afgørende.
Jeg er meget forsigtig, når jeg putter mælken i, fordi bare en halv spsk for meget kan betyde at frostingen bliver alt for flydende.
Så prøv at putte lidt mindre i næste gang – jeg er sikker på, det vil gøre en stor forskel 🙂
Kram fra Lisbeth
Er det muligt at bruge almindeligt salt frem for saltflager?
Mvh Jeanette 🙂
Hej Jeanette,
Ja det kan du sagtens! 🙂
Dbh Lisbeth
Hej
Vil da bare lige fortælle at jeg har vundet kagekonkurrencen på vores vej ( Ca. 80 husstande) 2 år i streg med denne kage 🙂
Jeg opbevarer den på køl, fordi jeg synes den er bedst kold, men har mødt en del der synes den er bedst ved stuetemperatur. Kan den holde sig en dag uden for køl mon?
Mvh. Mette
Hej Mette,
Sikke dog en fantastisk sød og dejlig kommentar at få – hvor er jeg glad for, at andre også er begejstrede for kagen ♥
Hvis du har puttet frosting på, så ville jeg ikke have den udenfor køleskabet mere end max et par timer aht smør og ost – men du kan jo sagtens lade være med at sætte kagen på køl, og så blot putte frostingen på umiddelbart inden serveringen, hvis der er tid til det 🙂
Kram fra Lisbeth
Uh, så faldt jeg da lige over din lækre Oreo brownie. Mums, den ser syndig og lækker ud. Den må da prøves. Alle mine fire unger er meget begejstret for både brownies og Oreos, så den her kombi kan da kun blive et hit!
Tak for god blog :o)
Halsen Benedicte
Hej Benedicte,
Det lyder da helt sikkert som om, den i så fald vil være et kæmpe hit hos børnene!
Rigtig god fornøjelse med den 🙂
Dbh Lisbeth
Hej.
Den ser godt nok lækker ud! 😍
Hvilken creme cheese er der tale om? Jeg spiser ikke selv ost, så har slet ikke forstand på det. 🙈
Det kan fx være Philadelphia – endelig ikke light udgaven 🙂
Held og lykke med kagen.
Dbh Lisbeth
Kan kagen fryses uden frosting og frosting laves dagen før så det bare er at samle på dagen?
Selvfølgelig med en optøet kage🫣
Ja det kan du sagtens gøre! 🙂