Da vi i sin tid skulle planlægge vores bryllup, var noget af det vigtigste for os, at vi fandt et sted at holde det, hvor vi selv måtte stå for mad og drikkevarer. Det var dels for at kunne holde prisen nede – men også i høj grad fordi vi begge går så meget op i mad, at vi ville være sikre på selv at kunne bestemme frit, hvad menuen skulle lyde på.
Natmaden var der tidligt styr på – bl.a. hjalp I mig med at indse, at det da selvfølgelig skulle være en pølsevogn, vi skulle have – som en kontrast til den fine mad, vi ville få tidligere på aftenen.
Det var en kæmpe lettelse, at vi slet ikke skulle foretage os noget – eller have andre til at gøre noget. De havde på forhånd fået information om, hvor den skulle stilles op, og hvor de kunne trække strøm – og så kom de ellers bare under festen og stille den op og gjorde klar – og voila; så var der serveret. Derudover kunne vi sende tjenerne hjem lige efter middagen og skulle ikke betale for, at de skulle blive helt til natmaden – netop fordi der hverken skulle dækkes op, ryddes op eller serveres- det bliver simpelthen ikke nemmere.
Selvom vi havde fået rigeligt med mad i løbet af festen, så var alle gæster ude at runde pølsevognen – mange var endda også forbi to og sågar tre gange 😀 – det var nærmest et helt lille indslag i sig selv, fordi folk stod og talte sammen i køen – og man på den måde fik talt med nogen, som man ellers ikke havde snakket med i løbet af aftenen.
Jeg havde været lidt nervøs for, om det ville give et opbrud i festen, som var godt i gang, da natmaden skulle serveres – men det var slet ikke tilfældet. Tvært i mod. Det var næsten som om folk fik fornyet energi, da de havde fået lidt mad i maven, og de fleste festede løs i flere timer derefter.
Min mand har tidligere været medejer af en café og vi aftalte derfor med den tidligere køkkenchef og souchefen, at de skulle stå for maden – vi havde sågar lagt os fast på en menu, da den ene af kokkene fik en indkaldelse til en stor operation umiddelbart inden brylluppet. Derfor var vi helt på bar bund igen, og vi begyndte at kigge på forskellige cateringløsninger, men jeg følte, vi famlede i blinde. Vi havde ingen anbefalinger at gå efter, og jeg følte mig ikke tryg ved at vælge en tilfældig løsning ud fra et par farvestrålende billeder og flotte ord på deres egen hjemmeside.
For mit eget vedkommende er maden et af de vigtigste elementer til et bryllup eller en hvilken som helst anden fest, så den slags skal bare være i orden.
Pludselig tog én af kokkene kontakt til os, og sagde at en af hans gamle bekendte havde et rigtig godt cateringfirma, og hvis vi bestilte der, så kunne vi aftale, at han var den kok, der kom ud og ordnede det hele – så det stadigt var i tråd med vores ønske om at have så mange personlige elementer med som muligt.
Vi tog et møde med Ricky – ejeren af cateringfirmaet, og han var simpelthen så skøn – og det var tydeligt, at han havde et kæmpe drive og en passion for madlavning – og når priserne så samtidigt var lavere end de fleste andre løsninger, vi havde kigget på, så var der ikke så meget at være i tvivl om.
Jeg kan hurtigt sige; at det har vi ikke ét sekund fortrudt! Vi gav 300 kr pr kuvert og så betalte vi en mindre timeløn for de kokke, der var ude at lave maden og anrette den. De stod faktisk i samme lokale som os og anrettede maden bag et helt tyndt forhæng, så man hele tiden kunne ane dem, men alligevel forstyrrede de ikke selve festen – det var en fantastisk løsning, nu hvor vi gerne ville gøre maden til så stor en del af festen – du kan lige skimte det på det første billede her.
Vi fik sammensat følgende menu:
Oksetartar og limesaltet laks med brænde skalotter og sauce mousseline.
Salturt, skovsyre, sprød gulerod og mousse, knasende sprødt groft rugbrød.
Hummerbisque med jomfruhummerhaler, scampirejer, tørrede tomater, hvidløgssne og hummerchips.
Oksemørbrad med sauce demiglace
Estragon/havsyre emulsion
Havtorneglaseret sommerrødbede, friske ærter, røde ribs og kartofler med ramsløg.
Tørret chokolademousse med dehydreret karamel
Rabarbermousse vendt i hindbærstøv
Semisyltet rabarber på mazarinbund
Jordbær og havtorn vendt i lime og tequila
Billedkilde: Lina Ahnoff og Peter Grunnet Wang
Del på Facebook
Må jeg spørge om I tog en ad-libitum pakke, eller en med et fast antal enheder? Jeg har virkelig svært ved at vurdere hvor mange pølser gæsterne spiser, på det tidspunkt af festen 🙂 Vi kommer til at være omkring 75 gæster.
Nu hvor jeg selv sidder og planlægger bryllup, er det en inspirerende gave at kunne kigge med på dine forberedelser og jeres endelige bryllup 🙂
Åh jeg har faktisk lidt svært ved at huske det – men jeg mener, vi fravalgte ad-libitum pga prisen. Jeg var dog overrasket over, hvor meget folk faktisk spise – det var et kæmpe hit 🙂
Og tillykke <3 - GID det var mig, der skulle planlægge den slags igen.
Hvilket cateringfirma brugte I? 🙂
Det er der linket til i selve indlægget 🙂
Mvh Lisbeth