Faren ved at blogge om mode er, at man ofte frister sig selv over evne – eller dvs. det sker i hvert fald jævnligt for mig 😉
Således kunne jeg heller ikke dy mig for at putte denne fantastiske nederdel i quiltet læder fra Gestuz i min indkøbskurv, da jeg forleden sad og bloggede om Gestuz med 60% rabat.
Men ærlig talt, så er det altså også én, jeg har drømt om længe. Helt tilbage i oktober delte jeg mine favoritter fra Gestuz med dig her på bloggen – og nederdelen var også blandt dem. Det var godt nok en bordeaux version, men jeg synes, den sorte er bedre nu til forår og sommer.
Nu hvor jeg sidder og kigger det gamle indlæg igennem, så kan jeg se, at flere af favoritterne er blandt de ting, du lige nu kan finde med 60% rabat lige her hos Boozt – så jeg må i tænkeboksen for at se, om der er flere af tingene, jeg skal have købt, nu hvor de kan fåes til sådan en fordelagtig pris 😉
Jeg vender tilbage med endnu et indlæg senere i dag. Ovenpå en hel blogfri weekend (der så til gengæld var fyldt med luksus, forkælelse og afslapning) har jeg en del indlæg i ærmet, som jeg glæder mig til at dele ud af 🙂
Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.
Del på Facebook