oktober, 2009

Gårsdagens outfit

Uden så mange dikkedarer kommer der lige et billede af mit outfit fra i går.

Nørj hvor var det skønt endeligt at hoppe i andet end nat- og joggingtøj! Så selvom jeg måtte dope mig med næsespray og hovedpinepiller for at komme ud i et par timer, så var det klart det hele værd!

Jeg var til Eurowomans event hos Gucci, men nærmere information om det følger senere.

Jeg havde fundet min nye kjole fra Topshop frem og understregede den lidt rå stil vha. læderjakke og mit tørklæde med pailletdetaljer – til gengæld havde jeg så taget et par sko fra Marc by Marc Jacobs på, som var lidt finere i udtrykket og kunne bløde det hårde look lidt op.

Læderjakke: Kate Moss for Topshop -.- Kjole: Topshop -.- Sko: Marc by Marc Jacobs -.- Tørklæde: Rene Gurskov / Incircus -.- Øreringe: Arena Cph

Katvig lagersalg oktober 2009

Så er det igen tid til Katvigs berømte lagersalg.

Jeg må ærligt indrømme, at selvom jeg synes, de har nogle fine basisting i en fantastisk lækker kvalitet, så har det simpelthen været kaos de få gange, jeg har begivet mig til deres lagersalg – så jeg orker det nok ikke i denne omgang.

Men du skal ikke snydes for informationen, hvis du har lidt mere gåpåmod end mig 😉