DIY inspiration til IKEA DUKTIG legekøkken hacks

DIY guide til at male dit IKEA DUKTIG legekøkken

DIY guide til at male dit IKEA DUKTIG legekøkken

Her er inspiration, DIY og guides til, hvordan du kan male og lave jeres IKEA DUKTIG legekøkken fint og personligt.




Vi er vist langtfra de eneste, der har købt IKEAS fine DUKTIG legekøkken til børnene – i hvert fald er mit gamle indlæg om køkkenet et af de mest læste på bloggen gennem tiden.

Vi valgte det i sin tid, fordi det er billigt, fordi det ikke fylder alverden – og fordi det ikke er en omgang billig plastic, som jeg nødigt ville have stående i mit køkkenalrum, hvor børnene har fået lov at have deres legekøkken.

Efter 5 år er det dog blevet lidt medtaget at se på. Der er tegnet lidt på det, der er nogle ridser hist og her – og nu hvor vi flytter, satser vi på at få et stort legerum til børnene, hvor køkkenet også ryger hen.

Derfor har jeg også overvejet, om køkkenet ikke skulle friskes lidt op med noget maling eller tapet. Jeg tænker faktisk, det kunne være et rigtig hyggeligt projekt at inddrage børnene i.

Jeg har, som jeg ofte gør, kigget på Pinterest efter inspiration – og hold nu op, hvor er der mange fine eksempler. Mange af dem er jo slet ikke til at genkende – og jeg tror faktisk, Fidusen ville føle, hun havde fået et helt  nyt legekøkken, hvis jeg gik all in med folie, lys og maling, som flere af de andre har gjort.

Jeg håber, at du måske også kan finde inspiration på de eksempler, jeg har vist her. Når jeg en gang kaster mig ud i projektet, skal jeg nok vise det frem her på bloggen 😉

Billedkilde: Pinterest – følg linket her for links til hvert enkelt billede.







 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *