Jeg har fået virkelig mange søde beskeder og henvendelser fra jer, fordi I gerne vil høre, hvordan det går i vores lille familie – som nu ikke er helt så lille længere ♥
Jeg fortalte her, at vi desværre har fået os en særdeles ulykkelig baby, og jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at det går bedre nu, men sandheden er desværre, at han stadigt græder og græder i alle døgnets vågne timer – og dem har han mange af!
Som mor til tre troede jeg egentlig, at jeg havde oplevet det meste, og at jeg kunne tackle de fleste situationer, men jeg har aldrig prøvet noget som dette. Han er aldrig vågen, uden at han græder og græder. Han sover primært 20-25 minutter af gangen, før han vågner grædende op – og han sover kun i min favn. Det er helt åbenlyst, at han ikke har det godt; han vrider sig, han grønter, han rømmer sig og han piver, og det går lige i mor-hjertet, som slet ikke kan rumme det.
Burde det ikke være obligatorisk for enhver nyfødt, at de bare skal nyde livet?
Det eneste tidspunkt, hvor han faktisk er så nogenlunde i ro, er om natten. Jovist han spiser minimum en gang i timen hos mig, men det kan jeg sagtens håndtere, så længe han har det godt og bare ikke græder.
Vi har efterhånden forsøgt ALT for bare at hjælpe ham en lille smule. Børnelæge, kranio sakral terapeut, kiropraktor, osteopat, mælkesyrebakterier, refluksmedicin, for kort tungebånd, strækvikler, slyngevugge – you name it, vi har prøvet det! Vi har lige et sidste skud i bøssen, som jeg virkelig sætter al min lid til – og så håber jeg stadigt, at effekten af medicinen for refluks kan nå at virke lidt bedre.
Man bliver så desperat af al den gråd – og af at se ens lille baby være helt utrøstelig, at man forsøger sig med stort set alt for at hjælpe, og nogle gange kan jeg ikke undgå at føle, at vi bliver trukket rundt i manegen af en række helt sikkert velmenende fagfolk, som hver især har deres egen hjertesag, de brænder for. Jeg har slet ikke tal på alle de penge, vi efterhånden har brugt på det, og jeg kan hver gang ikke undgå at føle, at det er en form for overgreb, når jeg lægger ham i hænderne på en helt fremmed person, som gør ting der ganske vist skal få ham til at få det bedre – men som gør ondt lige nu og her. Jeg kan jo ikke forklare ham, at det hurtigt er overstået, og at det forhåbentligt kan hjælpe ham på lang sigt.
Jeg arbejder på et længere blogindlæg om vores erfaringer med de forskellige behandlingstyper – for jeg ved fra alle de beskeder jeg har modtaget på instagram, at der sidder mange i helt samme desperate situation som mig.
Vi vil så gerne have et eller andet quick fix – en drømmehistorie om at efter et enkelt besøg hos lige netop denne behandler, så holdt mit barn op med at græde fra den ene dag til den anden.
Det kan jeg desværre ikke give – men jeg vil rigtig gerne dele ud af de erfaringer, vi indtil nu har skabt os.
Han fylder 6 uger i dag, og for at være helt ærlig, så føler jeg slet ikke, at jeg kender ham endnu, og det gør mig simpelthen så ked af det. Vi har stort set aldrig en stund, hvor vi bare sidder og hygger, nusser, kigger hinanden dybt i øjnene og pludrer. Når han er vågen går jeg hoppende rundt med ham på armen i et et forsøg på at trøste ham bare en lillesmule – men stort set altid uden held.
Det kan tælles på to hænder, hvor mange gange jeg har været udenfor en dør på de 6 uger – og kun 1 gang har ikke været til et besøg hos en læge eller en anden form for behandler. Hvis vi lægger ham i barnevognen, skriger han så han er ved at besvime – og hånden på hjertet, så har jeg slet ikke mod på at skulle nogle steder hen med ham, fordi han græder så højt og voldsomt hele tiden.
Jeg messer konstant til mig selv “det er en fase, det er en fase” og forsøger at minde mig selv om, at man heldigvis ikke rigtigt oplever, at børnene fortsætter med al den gråd gennem flere år (7-9-13 😀 ), og så kysser jeg hans dejlige bløde, tykke kinder ekstra meget og håber virkelig, at han trods alt nyder godt af al den nærvær og tryghed, som vi giver til ham, ved at han er i favnen hos min mand eller mig døgnet rundt.
Min mand og jeg er heldigvis det bedste team, og her kan jeg godt mærke, at vi har været vant til at samarbejde om børnene gennem 10 år, så det er en kæmpe hjælp, og det er uden tvivl også grunden til, at vi trods alt klarer det hele så godt, som jeg faktisk synes, vi gør ♥
Del på Facebook
Åh, det lyder hårdt og hjerteskærende at han græder så meget. Men sikke en kærlighed han kigger på dig med – han ser ud til at være “ fyldt godt op” med kærlighed og jeg er sikker på han mærker jeres kærlighed og omsorg for ham.
Går ud fra at I har fået undersøgt om han plages af noget fysisk som kan/ skal afhjælpes?
Men kommer til at tænke på om han måske også kan reagere på en hård start – her tænker jeg allerede i maven – grundet mange bekymringer. Man ved jo i dag meget om hvor stor betydning tiden i maven også har, Og så kan det måske have den modsatte effekt med de mange forsøg på at afhjælpe ham ? Jeg har selv stået i lignende situation med min datter og set i bagklogskabens lys tror jeg, I vores situation, det bedste ville have været at give hende fuldstændig ro og forsøge selv at finde ro – det er lettere sagt end gjort, da man jo selvfølgelig bekymrer sig og bare gerne vil hjælpe. Håber han snart får det bedre den lille fyr 💙
Jeg har selv tænkt de samme tanker rigtig mange gange. Men det er bare helt tydeligt at han er fysisk utilpas og har ondt – det har alle fagfolk også hurtigt konstateret. Så jeg tror desværre det er noget fysisk, der nager ham.
Men fordelen ved, at vi ingen steder kommer, er til gengæld at ham og jeg har alle dagene for os selv herhjemme, så der tager vi det i et helt stille og roligt tempo ❤️
Tak for din søde og omsorgsfulde besked 💕
Det lyder sindssygt hårdt. De bedste og kærligste tanker fra en læser, som følger med fra sidelinjen. Jeg sender de varmeste krammer og håber for Jer alle at skrigeriet snart får en ende, så I kan nyde jeres skønne baby.
Det gør mig ondt at høre så skidt den lille fyr har det.
Han har jo åbenlyst smerter.
Måske en lille ultralydsskanning I selv betaler, så går det hurtigt og I får svar som måske kan vise årsagen.
Håber I finder en løsning, lige nu lyder det ej godt.
Hatten af for jer.
Det lyder til at han er havnet det helt rigtige sted med forældre, der kæmper og overøser ham med omsorg.
Åh hvor gør det mig ondt i stadig har det sådan… Jeg krydser på jeres vegne for det snart vender <3
Åh altså.
Her har 3. barn klart været det sværeste, jeg var indlagt længe inden fødsel og selvom hun planlagt skulle komme 37+0 måtte vi ændre det til 36+0 i stedet. Det gav mange startkomplikationer. Da vi endelig efter 2 mdr fik noget ro på hjemme igen havde jeg også en ofte ulykkelig baby. Efter snak med børnelæge nåede vi frem til refluks. Vi startede kst behandlinger og medicin. Medicinen virkede okay men ikke 100% Jeg meldte mig derfor ind i en gruppe på fb. Her læste jeg mig til at mange har glæde af mælkefri kost og efter jeg startede på det og hun derfor intet mælk får gennem amning er vi blevet medicinfri og hun er smerte- og gylpefri ❤
Jeg håber I finder ud af hvad der virker for jer og kan lande i livet som familie på 5.
Kære Lisbeth
Uh det lyder hårdt. Krydser fingre for at refluks medicinen kommer til at hjælpe. Børn med refluks er ofte ikke så meget til vikling. Her er der flere der har glæde af en bæresele i stedet for. Men prøv lige at høre Helle fra krammebarn ved hun ved en del om det.
Vores nr tre var heller ikke til barnevognen og var altid i viklen i stedet for – ude under en bærejakke. Held og lykke med den lille fyr.
Hos os var viklerne life savers da yngste var hårdest ramt af refluks. Det var det eneste sted hun rigtig fandt ro udover siddende hud mod hud. Men børn er jo forskellige 😊
Det gør mig så ondt og jeg får desværre voldsomme flashbacks fra sidste år med Nora.
Alle mine tre har grædt/ Anton og Bertram havde voldsom 3 mdrs kolik og da Nora så kom til verden troede vi det var kolik… det viste sig så at være langt mere alvorligt.
Jeg fortryder den dag i dag at jeg ikke insisterede på en udredning på OUH langt tidligere- en simpel blodprøve ville have vist skæve tal og hun kunne have fået hjælp noget før…
jeg håber så inderligt han snart får det bedre så i kan nyde ham og han slipper for sit ubehag.
Jeg hr faktisk også haft tænkt at jeg lige ville skrive til dig med nogle spørgsmål, fordi den samme tanke har naget mig.
Det er helt tydeligt, at det ikke “bare” er gråd – han hr det virkelig ikke godt.
Har i prøvet en kiropraktor , har hørt noget ligende fra nogen , det valgte at gå til en kiropraktor som fandt ud af et eller andet som jeg ikke kan huske noget med maven tror jeg nok det var , men det hjalp deres lille purk. Ønsker jer held og lykke med det hele og at i snart må få nogen gode timer sammen.
Stort kram til jer ❤ det lyder ualmindeligt hårdt 😓 vores store datter bøvlede med maven og her hjalp mylicon ( kan fås med et andet navn nu) og en zoneterapeut 😊 jeg håber snart den lille mand får det godt igen ❤
Tillykke med jeres skønne dreng. Hvor er han skøn.
Har lige læst dit forrige skriv med den byld han havde i lysken. Samt det svar en anden læser skrev ang de samme symptomer også med en byld, hvor det viste sig at der også var bylder på tarmen.
Mon det er blevet undersøgt hos jeres søn?
Ønsker jer alt det bedste
Hvor er han heldig at han er landet i jeres familie! Hatten af for jeres seje kamp for at han skal have det godt!
Din beskrivelse af jeres lille dreng passer fuldstændig på vores lille 3’er på nu knap 5 mdr. Jeg genkender så godt det du skriver med at det føles lidt som et overgreb hver gang man går til en behandling, og at hver fagperson kommer med sin vinkel uden at se det hele samlede billede. Jeg ser mig selv som et forholdsvist ressourcestærkt menneske og er i øvrigt selv læge, men jeg fandt mig selv så ulykkelig og opgivende i det virvar af eksperter. Vores dreng ændrede adfærd det øjeblik han fik klippet sit tungebånd 2. gang (ved en ønh-læge som klipper dybere end de fleste andre i DK). Der kan være 1000 årsager til at babyer græder, men mit mantra efter vores rutsjebanetur er at babyer skriger ikke forpint ‘bare fordi’. Flere har været uforstående overfor vores behov for at finde ‘fejlen’ for ‘babyer græder jo og sådan er det at have små børn’. Den køber jeg simpelthen ikke. Så hvad vil jeg egentlig med denne lange kommentar? Give et kæmpe skulderklap for jeres vedholdenhed, dele min egen erfaring og sende et kæmpe virtuelt kram fra én som næsten lige selv har været der.
Min den første græd også meget og sov meget lidt. Refluks og mælkeallergi var årsagen. Her hjalp bæreselen, refluks medicin, amning og mælkefri kost til mor (og en masse tålmodighed:) barnevognen blev aldrig brugt til at sove i. Håber i finder årsagen snart og held og lykke.
Kære Lisbeth
Det gør mig rigtig ondt på dine/jeres vegne. Der er simpelthen ikke noget værre, end hvis ens børn ikke trives. Og det er bare så svært med babyer, fordi de netop ikke kan sætte ord på. Jeg kommer sådan til at tænke på, da jeg fik mit første barn. Hun skreg og skreg og skreg. 10 dage efter fødslen viste det sig, at hun var født med blærebetændelse. Jeg insisterede på undersøgelsen, og jeg kan huske, at jeg følte mig så usikker, for alle professionelle sagde til mig; ‘Babyer græder jo’. Jeg siger jo ikke, at jeres lille dreng har blærebetændelse. Men hvis I føler, at der er noget, så husk at I kender ham bedst❤️
Jeg krydser fingre for, at I snart er på den anden side, så I kan nyde det hele meget mere🙏🏻💙
Det lyder præcis som min datter 🙁 hun græd også non-stop når hun var vågen, og ville ammes hele tiden – hvilket gav hende ondt i maven og så gylpede hun konstant. Det viste sig hun havde refleks, som lægen ellers nægtede, da hun var ret tyk og “det er refklus børn ikke”. Men vi kendte heldigvis en børnelæge som gav os medicinen, og det hjalp lidt, men der gik et stykke tid før medicinen hjalp hende og det var først da hun var omkring 3 mdr hun blev gladere og vi kunne begynde at connecte bedre.
Du er ikke alene, og det bliver bedre! ❤️❤️
Åhh sender dig det største kram. Min nevø fik mylicon dråber inden amning, det havde en effekt for ham, da det var kolik han var plaget af. Efter 3 mdr stoppede gråden fra den ene dag til den anden. Og kolikken var ude af hans lille krop.
Hold ud!!! Min tredje græd også hele tiden..men bum efter 3 måneder så stoppede hun fra den ene dag til den anden og nu er hun den skønneste lille grinebidder. Hun har været så meget på arm, at hun bare er så tryg nu. Det hjalp meget for os at have hende i bæreselen.