Stamgæster på hospitalet med en nyfødt

 

Sådan hånden på hjertet, så er det kun anden gang, siden vi blev fem medlemmer af familien, at jeg har min computer tændt. Og første gang var udelukkende for at printe et dokument ud, så det tæller måske ikke sådan helt.

Men jeg savner bloggen. Jeg saver at blogge – både om alle de fantastisk fine ting, jeg sidder og finder i diverse webshops via min telefon om natten, når min baby bliver ammet – og om alle de tanker, der rumsterer rundt, når man er nybagt mor til et spædbarn, erfaren mor til to halvstore børn og hustru til en mand, der har travlt på jobbet. Ja og sig selv, burde man jo egentlig også være – men den del er der ligesom ikke helt plads til i regnestykket lige nu, og det er sådan set også ok. Lige nu i hvert fald.

Jeg vil rigtig gerne fortælle mere om vores nye tilværelse, som vi efterhånden er ved at lande rigtig fint i, men i første omgang vil jeg lige komme med en opfølgning i forhold til vores efterhånde ret hyppige besøg hos lægen og på Rigshospitalet, som en del af jer har spurgt ind til på Instagram.
Det er egentlig lidt ironisk, at vi valgte en hjemmefødsel (og mere om den snart btw) for at undgå hospitalet, men til gengæld har vi nærmest været stamgæster derinde efterfølgende…

Den 31. december fik jeg pludselig voldsomme mavesmerter, og jeg røg derfor ind til tjek på Rigshospitalet. De scannede mig og kunne se, at der stadigt sad noget væv – så jeg blev sendt hjem med nogle piller der skulle forsøge at afstøde det samt to forskellige antibiotikakurer mod infektionen.
Ikke just det fedeste at ligge alene i sengen med mavesmerter og en sovende baby til midnat nytårsaften, men i det mindste nåede jeg det meste af middagen, før jeg måtte kapitulere…

Forleden var jeg så til kontrol, og det sidste er desværre stadigt ikke ude – de to læger var meget splittede – den ene ville lave en udskrabning som en kikkertoperation for at være sikker på at alt kom ud, mens den anden ville afvente og se om det forsvinder af sig selv – så nu forsøger vi i første omgang at se tiden an, så jeg forhåbentlig kan undgå en operation.

Er der mon nogen af jer, der har oplevet at en udskrabning blev lavet som en kikkertoperation fremfor en almindelig udskrabning?

I sidste uge oplevede vi så, at der i løbet af et par timer opstod en hævning på nogle cm i diameter i lysken på vores lille Spilop, som var rødt med lidt gult puds i midten. Vi konsulterede først min svoger og svigerinde, der begge er læger. De sendte os fluks videre til 1813. Da de havde set et billede sendte de os akut på Riget, og de indlagde os så med mistanke om MRSA som er en fæl stafylokok infektion.

Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet – så efter et døgns tid blev vi udskrevet igen. Men vi er dog ikke blevet klogere på, hvad det mon SÅ er – og det er desværre ikke forsvundet…

Samtidigt har vi simpelthen fået verdens mest ulykkelige baby, som i flere uger har grædt 4 timer hver aften – men hvor det de seneste dage er eskaleret til også at være i resten af døgnets timer.

Nu virker det ikke længere bare som gråd der måske skyldes at han ikke selv kan finde ro – nu virker han ibstedet forpint. Så for nu er planerne om kranio sakral terapi og diverse andre kolik-tricks byttet ud med en tid hos en børnelæge – og så håber jeg, at vi kan blive lidt klogere på, hvad der mon plager vores lille buttede baby, så han igen kan blive glad og veltilpas.

Så vores første måned som en familie på 5 er i den grad blevet brugt på hospitaler og lægehuse – det var ikke just det, vi havde håbet på og drømt om, så jeg håber virkelig snart det vender.

Og TAK for jeres mange søde hilsner og kommentarer både her og på Instagram. De betyder meget mere, end I aner! ❤️

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Hvis han har svært ved at falde til ro, kan det hjælpe at svøbe. Vores søn, som dog er 22 måneder nu, har alle dage haft svært ved at falde til ro. Da han var lille, hjalp det at svøbe ham.

  • Så er du godt nok spændt for kan jeg læse, øv hva !
    Jeg fik et skrab på den gammeldags måde.
    Ved ikke om det er fordi kikkertoperation giver mindre mén, men havde jeg væv tilbage ville jeg nok få det ud snarest.
    Lige jeres stakkels lille guldklump, ja han må da have hjælp.
    Min datter blev født lidt lille og “ufærdig” som lægerne sagde.
    De første tre måneder døjede hun derfor meget med at tarmsystemet ikke var vokset helt godt færdigt og hun havde meget ondt.
    Vi lagde hende på vores underarm, men hendes mave ned, så den trykkede mod armen og så gik vi rundet og lullede hende. Så gav vi massage af den blive art på maven, gav lun kamillete, jeg bar hende svøbt på mig næsten hele tiden.
    Hvis I har oplevet en “byld” kan der så være noget lign. i tarmsystemet?
    Jeg ønsker jer begge god bedring snart, så I kan få hvile og ro på i familien, for lige nu lyder det svært.

  • Kære Lisbeth, sikke en hård start, for jer og jeres dejlig dreng. Har lægerne talt om det kan være en fistel (indvendig byld). Min søsters lille dreng var præcis som du beskriver jeres søn, da han blev født. Han havde 2 indvendige fistler (bylder) på tarmen, der viste sig som et rødt område med gult pus i underhuden i den ene side. Han blev opereret på Riget, fik fjernet dem, og blev en glad lille baby umiddelbart efter. Håber at I snart får svar, der kan hjælpe jer. Varme tanker M

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *