Genvejen til ren hud for de dovne – micellar water

Hvad er Micellar Water? En test af micellar water fra A-derma og L'Oreal

Hvad er Micellar Water? Det er de dovnes genvej til ren hud!
Det er en velbevaret hemmelighed, som de franske kvinder længe har gået og gemt på – men nu er har vi andre heldigvis også fået mulighed for at benytte os af tricket, og jeg kan ærligt sige, at det har gjort en kæmpe forskel for min hudplejerutine. 

Jeg er nemlig en af de dovne. En af de kvinder, som altid står under tandbørstningen og slet ikke orker at skulle til at fjerne make-up, inden jeg skal i seng… Så jeg genbruger make-up’en, som mine veninder og jeg plejer at joke med 😉 Jeg lader den sidde og pletfjerner næste morgen det, der lige sidder i klatter under øjnene.
Og ja, det er på ingen måder godt for min hud, det kan de fleste vist godt regne ud.

I sommers skulle jeg som en del af en kampagne afprøve A-Dermas micellar water – og det produkt er jo som skabt til mig og alle de andre dovne drønnerter, der findes rundt omkring 😀

Man putter ganske enkelt bare noget af det på en vatrondel, kører den rundt i ansigtet – og voila; det var det! Du skal ikke skylle med vand eller gøre andet som helst andet. Det bliver næsten ikke nemmere – og det er altså lige til at overkue – selv for en som mig!

Udover A-Dermas micellar water, som stadigt er en favorit, er jeg også meget glad for L’Oreal’s micellar water*, som er en del billigere, og som stort set kan det samme. Jeg synes dog, min hud virker mindre udtørret, når jeg bruger A-Dermas, men hvis du bruger en god ansigtscreme efterfølgende, så burde det ikke være noget problem.

L’Oreal har også lavet en speciel micellar gel specielt til at fjerne øjenmake-up*, og den bruger jeg stort set hver aften. Reelt set kan du sagtens bare bruge din almindelige micellar water til øjnene, men jeg synes, det går lidt lettere med denne – og så bruger jeg min almindelige micellar water til resten af ansigtet.

Flere af mine veninder har spurgt, om det nu også kan være rigtigt, at man slet ikke skal vaske ansigtet efterfølgende – eller om det ikke primært bare er en form for tonic, man kan bruge efter sin almindelige ansigtsrens som et supplement. Men den er altså god nok; du behøver ikke andet end en micellar water og et par vatrondeller – og det er lige så godt som et almindeligt renseprodukt.

A-Derma Micellar Water -.- L’Oreal Micellar Water hos Ellos* -.- L’Oreal Micellar øjenmake-up fjerner*

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *