Det er weekend liiiige om lidt – man kan næsten dufte den – og min weekend dufter af rødvin, sommerhus, god mad og hygge med en flok dejlige damer – helt uden børn!
Jeg har været meget alene med børnene de seneste par uger, fordi min mand har en del forretningsrejser på programmet, så det er faktisk – helt ærligt – særdeles tiltrængt! Og det tør jeg heldigvis godt at indrømme uden at føle mig som en dårlig mor 😉
Hvor meget jeg end elsker mine børn, så kører hamsterhjulet altså bare stærkt i hverdagen – og da især når man står alene for aflevering og hentning hver dag, og det ene barn ovenikøbet er sygt…
Så i morgen formiddag tjekker jeg ud fra familielivet for en stund og sætter kursen mod et sommerhus sammen med 3 skønne kvinder, som jeg lærte at kende gennem en online terminsgruppe, da jeg var gravid med min søn – det er altså mere end 9 år siden nu. Ret vildt at tænke på, hvad nettet kan føre mig sig af dejlige overraskelser 🙂
Jeg har lovet at stå for kagerne til turen – og dem skal der naturligvis være rigeligt af! Jeg er dog lidt i tvivl, om jeg skal bage disse chokoladecookies – eller den klassiske brownie – og så har jeg under alle omstændigheder lovet at lave denne pavlova 😉
Outfitbillederne i indlægget her er taget af min spritnye fotografpraktikant – nemlig ældstebarnet herhjemme 😛
Kjolen er ny, og er en billig – men helt fantastisk fin slå om kjole fra Vero Moda*, som allerede er et stort hit.
Kjole: Vero Moda* -.- Sko: Adidas -.- Taske: Leowulff* -.- Solbriller: Burberry*
Del på Facebook