Vores nytårsaften – et brag af en fest

Pynt til nytårsbord

Nytaarspynt med masker og konfetti

img_0693

img_0689

Uf jeg synes godt nok, det er en anelse hårdt sådan at blive kastet direkte ud i en helt almindelig og travl arbejdsdag allerede her den 2. januar, men det trøster alligevel lidt at vide, at man med garanti ikke er den eneste, der er lidt mat i sokkerne lige præcist i dag 😉

Som jeg tidligere har nævnt, så har vi i år lavet en smule om på vores nytårstraditioner, og havde derfor inviteret til stor fest i vores fine hus – 25 gæster i alt, hvilket alligevel er en del, selvom vi har god plads herhjemme 😀
Vi havde inviteret lidt på kryds og tværs i venneflokken og gik faktisk efter at invitere en gruppe, som ikke kendte hinanden på forhånd – hvilket jo altid kan være knald eller fald. Samtidigt var det især også vigtigt, at børneflokken var så nogenlunde jævnaldrende, og at vi vidste, at børene ville komme godt ud af det med hinanden.

Og heldigvis – så lykkedes det hele med stor succes!

img_0714

img_0722

Børnene havde en fest i vores legekælder, hvor der var dækket fint op – og hvor de efter maden faktisk i et par timer havde en noget vildere fest end vi voksne ovenpå 😀 – de hyggede sig virkelig meget, og de sidste børn gik først i seng ved 4-tiden.

img_0738

Vi voksne fik en nytårsmenu fra Rickys Køkken – som også lavede maden til vores bryllup. Maden skulle blot tilberedes lige det sidste og anrettes pænt. Vi havde delt gæsterne op i forskellige hold, der hver stod for en ret – og det var faktisk en rigtig god måde for alle at lære hinanden at kende på.
Når der er så mange børn med, så er det næsten utopi at alle voksne kunne bænkes om bordet samtidigt, så vi havde på forhånd aftalt, at vi blot gik i gang med at spise, når hver enkelt ret var klar – hvilket fungerede fint – og så havde vi lige 10 minutter under hovedretten, hvor vi alle var samlet – da havde børnene sjovt nok også netop fået serveret bananasplit, så der var ro 😉

img_0783

img_0788

img_0794

img_0797

Vi spiste, drak vin og afholdte nytårsquiz indtil midnat – og efter at have skålet og hoppet til lyden af Rådhusklokkerne, fik vi ryddet bordene til side, tændt for diskolampen og satte den velplanlagte playliste på anlægget, og så blev der danset til den lyse morgen – faktisk til ved 5.30 hvor Signe og Nana lukkede og slukkede festen 😀 – du kan forøvrigt læse mere om festen hos Signe lige her.
Dansegulvet var stort set fyldt hele tiden – folk gik kun lige fra for at genfylde glasset med en af de to cocktails på kander, som min mand havde gjort klar til os – forøvrigt virkelig et hit!

Vi havde droppet natmaden for at undgå, at festen gik helt død – til gengæld var der chips og dip i rigelige mængder, og den slags skal man bestemt ikke kimse af 😉

Alle vores gæster blev og sov – de havde selv medbragt luftmadrasser og blev så indkvarteret på kontor, børneværelserne, gæsteværelset og loungen. Jeg havde været en aaaanelse nervøs for, hvordan det ville fungere, når vi var SÅ mange mennesker, men det gik over al forventning!

Børnene havde på forhånd aftalt at mødes næste morgen inde i stuen, efterhånden som de vågnede – så det gav lige vi voksne et par ekstra timers søvn, hvilket var særdeles tiltrængt 😉

img_0802

Vi sluttede af med en fælles brunch, hvor folk faktisk blev hængende helt til om eftermiddagen – godt kørende på kaffe og cola, og det var en rigtig god måde at slutte det hele af på helt stille og roligt.

Så selvom det lige i dagene op til nytår var en anelse stressende at skulle gøre huset klar til SÅ mange gæster – og selvom der stadigt er konfetti overalt i huset, så var det altså uden tvivl det hele værd.

Jeg satser derfor på, at mit 2017 bliver en forlængelse af alt det jeg skød nytåret i gang med: glimmer, konfetti, kys, bobler, søde venner, glade børn og masser af festivitas! 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *