Tip til den perfekte Luciakjole

Luciakjole - kjole til luciaoptog børn

kjole luciaoptog

Luciakjole - kjole til luciaoptog børn
Indlægget indeholder reklame - læs mere her


Luciakjole – kjoler til luciaoptog – er ikke altid så lette at opstøve, men her får du et tip til to forskellige bud på en flot luciakjole.

Det der med helt hvidt tøj og små børn er af åbenlyse årsager ikke en speciel god kombination, og derfor er det heller ikke altid let at hive noget frem fra gemmerne, når børnene bliver bedt om at komme i helt hvidt tøj til luciaoptog i børnehave og skole.

I dag til min datters luciaoptog spottede jeg fx både en i astronautkostume og en anden i fodboldtøj – begge dele var nemlig helt hvidt – jeg ELSKEDE det 😀

Min datter var dog helt klassisk i en hvid kjole – men var til gengæld simpelthen SÅ nuttet og koncentreret om at huske hele teksten, at mit hjerte var ved at briste af stolthed og kærlighed til det lille væsen.
Jeg har lagt en video på instagram – hvor du kan finde mig lige her itsfashionbabydk – og ja; totalt klassisk mor-handling at man stolt deler sit luciabarn, men det ER altså også noget helt særligt, i hvert fald for mig ♥

Men nu til det med kjolerne – for jeg har et par gode bud på en smuk luciakjole, der er perfekte til luciaoptoget for børn.

For et par år siden forelskede jeg mig i den fineste helt klassiske natkjole fra Wheat (den som min datter har på på billederne, som er fra i år og sidste år – kjolen kan du købe her), og Charlotte – designeren bag Wheat – fortalte mig, at det faktisk oprindeligt er en Luciakjole, fordi der især i Sverige er enormt stor efterspørgsel på Luciakjoler.

Så det er sådan lidt en 2 i 1 ting – hvor du både får en virkelig lækker natkjole (jeg er selv fælt misundelig på den) men samtidigt også har den perfekte Luciakjole.

Et andet lidt billigere alternativ er Luciakjolen fra Ellos, som jo er en vaskeægte svensk en af slagsen. Den koster kun 149 kr, og hvis du køber den til den store side, kan dit barn også passe den næste år – og så gør det ikke helt så  meget, at den kun skal bruges den ene gang om året 😉

Du finder Wheat’s kjole her – og Ellos kjole her. 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *