Det er hele 5 år siden, jeg første gang introducerede “Lykken er” her på bloggen – den første af slagsen, finder du her – hele kategorien finder du her.
Det er små glimt af lykke fra den seneste tid – og noget, man egentlig passende altid burde begynde med en mandag morgen; at reflektere over de ting, der giver en overskud, smil på læben og gør en varm om hjertet, så selv en våd og kold efterårslignende morgen som denne endda bliver helt rar og dejlig.
I den seneste uge, har jeg kunne putte disse ting på min liste over “Lykken Er”
Blandede farvestrålende blomster, jeg har sået ved vores fortovskant, som lyser noget så fint op her i det efterårslignende vejr.
En dejlig og tiltrængt date med min mand, som bl.a. bød på middag, lange snakke, fletten fingre, kys, cocktails og teater.
At kunne give ældstebarnet en tiltrængt fridag fra skolen, hvor vi rykkede ud på terrassen; han lavede lektier, jeg arbejdede på computeren – side om side med små indlagte pauser, som vi begge nød i fulde drag.
At høre hvordan min datter dagligt går og finder små beviser på, at hendes enhjørning faktisk ER levende, når man kigger væk. Den har flyttet sig lidt. Pelsen er lidt våd. Det ser ud til, der er spist af vores græsplæne ♥
Verdens fineste vandkande, som pynter i min vindueskarm og gør mig glad, hver gang jeg får øje på den. Materiel lykke i sin fineste form ♥
Smuk morgenmad i solen på vores nye terrasse – jeg håber stadigt på lidt indian summer i september, så jeg kan gentage succesen 😉
Når mors arbejde resulterer i søde veninder, som man jævnligt er sammen med til forskellige arrangementer – her hos Flying Tiger til lancering af deres nye David Shrigley kollektion.
SKAM – pt den bedste serie, du overhovedet kan opstøve online. Jeg blev tippet om den af en norsk ven, og jeg har set begge sæsoner i løbet af 24 timer og kan slet ikke vente til næste måned, hvor 3. sæson kommer. Seriøst; hvis du ikke har set den endnu, så kom i gang!
Del på Facebook
Dejligt indlæg!:-)
Tak – og tak for dine altid søde kommentarer herinde 🙂
Kram Lisbeth
Hvor er din kjole fin! Hvor er den fra? 🙂
Tak Louise! 🙂
Det er denne kjole.