Små glimt fra min søns sejeste drengeværelse

IMG_7939-001

IMG_7936
IMG_7924

IMG_7892

IMG_7918-001

Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Jeg er tilsyneladende ikke den eneste, der har svært ved at indrette et drengeværelse til de lidt større drenge – i hvert fald har jeg fået utrolig mange forespørgsler på at vise min søns værelse – og rigtig mange spørgsmål til, hvordan det mon er indrettet.

Vi er desværre langt fra færdige. Vi havde netop malet alle gulvene på 1. sal, da vi fandt ud at, at de skal skiftes pga. en konstruktionsfejl – og før de er skiftet, kan vi ikke rigtigt få tapet osv. op – så lige nu står det hele desværre en smule stille. Det forhindrer dog ikke mig i at indrette i det små – og lidt har også ret 😉

Jeg har taget udgangspunkt i Truttens interesser, som er naturvidenskablige ting af enhver art, superhelte og Star Wars (jaja, de ting kan altså godt kombineres på nogenlunde fornuftig vis 😉 ).

IMG_7927-001

Midt i hans værelse er husets store skorsten – den er SÅ hyggelig og giver virkelig rummet sjæl, men samtidig er det også noget mere besværligt at indrette ift fx Fidusens værelse, som er helt almindelig stort og rektangulært.
Flexa har lanceret en ny serie af møbler, Shelfie, hvor man kan sammensætte sit eget reolsystem af forskellige komponenter, så man skræddersyer det til det enkelte rum og sine egne behov.
IMG_7902
Trutten har fx brug for et skrivebord til at lave lektier ved – men han sidder sjældent og nusser med tegninger og andre kreative sager som sin lillesøster, og derfor behøver bordet ikke at være ret stort. Vi har derfor valgt at erstatte en sektion i reolen med en skrivebordsplade – en helt perfekt løsning til ham og hans behov.

IMG_7912-001

En af sektionerne fra reolen har vi faktisk også taget ud og ladet stå alene som en slags natbord med skuffer, hvor han har lavet en fin lille udstilling med nogle af sine yndlingsting 🙂

Reolen kunne vælges i flere forskellige farver, og jeg valgte den farve, der hedder “terra” – den kan ses her på Flexas egen hjemmeside, fordi den passer helt perfekt til farve på skorstenen. IMG_7922

Udover Flexa Shelfie, blev der også plads til en gammel reol fra hans babyværelse, som lige passede perfekt i et lille indhak på værelset – så den kunne rumme vores store samling af fine, gamle børnebøger fra min barndom.

IMG_7899

IMG_7894

IMG_7896

IMG_7898

Som du nok kan se, så har Trutten allerede arrangeret sine kæreste ejendele noget så fint på reolen i små udstillinger (eller Stilleben, som jeg måske burde kalde det, hvis jeg vil forsøge mig som interiørblogger 😉 ).
Ravstykker med insekter, insekter i sprit, insekter i glas og den fineste kaktussamling ♥

Jeg har samlet en masse inspiration til de resterende ting til værelset, som primært indeholder superhelte og Star Wars (der er de SEJESTE ting imellem), som jeg nok skal vise i et indlæg snart – gode idéer mangler jeg nemlig ikke, så jeg glæder mig til at få dem ført ud i livet!

IMG_7945ny

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Hvor lover det bare godt! Er selv i en proces med at få styr på de 2 drengeværelser – ikke mindst nu, hvor den ældste er begyndt at få kammerater med hjem fra børnehaven, kan jeg mærke at det begynder at være vigtigt at have et sejt og ikke alt for baby-agtigt værelse. Ser ud til, at I har fundet en god måde at få det til at være et værelse som Trutten gerne vil bo i, samtidig med at I også selv kan holde det ud 🙂 Det der Flexa system skal jeg bestemt have kigget nærmere på. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat!

    • Ja det er altså lige pludselig, at de går fra at være små nuttede drenge med pastelblå værelser til selv at have en holdning og mening til tingene. Og ja, Flexa systemet har jeg faktisk haft kig på, lige siden de sendte en pressemeddelelse ud om det – og nu hvor hans værelse så er så skævt med mål, var det et oplagt valg 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *