Inspiration til et gamerværelse til en tween

Indeholder reklame for Lampeguro og Vipack 


Vi har efterhånden boet i vores hus i snart 5 år, og i den periode har vores søn udviklet sig fra en lille nyslået skoledreng til den pre-teen, som han er blevet i dag.

Dermed har hans værelse også længe trængt til en gevaldig opgradering – selvom hans gamle værelse nu altså også er virkelig fint, hvis du spørger mig (det kan du se i indlægget her).

Jeg er derfor gået på jagt efter inspiration til hans værelse, og det er altså ikke helt let. Han er nemlig typen, der ikke helt ved, hvad han vil have – til gengæld er han overraskende afklaret omkring, hvad han i hvert fald ikke vil have 😀

Jeg har derfor lavet en form for moodboard, som han har godkendt – og så har jeg taget afsæt i det i forhold til at finde mere konkrete forslag til ting til hans værelse.

De tre keywords for hans tween-værelse er: Gamer, Skater, Geek 😀

Billedkilder: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:The_Nerd_Machine-Logo-Wallpaper.jpg Getty Images https://www.pickpik.com/ https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Tombstone_courthouse_assay_lab.jpg

 

Han er Gamer med kæmpestort G, så det fylder selvsagt en del i hans liv, og det skal det også gøre på hans værelse. Både praktisk og visuelt.

Han vil rigtig gerne have et cool værelse – man er vel snart teenager 😉 med lidt rå skater-agtige newyork vibes

Sidst men ikke mindst, så er han verdens sejeste geek. Han har dyr i sprit, insekter i glas og endda en ægte udstoppet babykrokodille (den kan man se på et af billederne i dette indlæg). Han har altid en fact klar til at fyre af til enhver lejlighed, og Star Wars og Marvel har en kæmpe plads i hans hjerte.

 – og derudover, så er han en kæmpe læsehest, og hans efterhånden imponerende bogsamling, skal der naturligvis også være plads til på værelset.

Det er altså tre umiddelbart meget kontrastfyldte temaer, som gerne skal kunne kombineres til at danne rammerne om hans kommende værelse 😀

Newyorkerstil

Newyorker/skaterstilen har han ikke noget fra sit nuværende værelse, der kan bruges til, men det vil uden tvivl være med til at gøre værelset mere alderssvarende. Jeg faldt tilfældigt over en virkelig lækker metalseng fra Vipack, som passede perfekt dertil.

Jeg tænker, at han skal have en seng, der er 120 bred, så han kan have plads til at have en ven overnattende, uden at vi behøver at slæbe en ekstra madras ind – og sengen findes heldigvis i flere forskellige mål. Den minder mig om diverse amerikanske high school serier og er simpelthen SÅ cool! Vipack er faktisk de eneste på markedet, som har de her smukke metalsenge – og da jeg først havde set den, så var der slet ikke nogen tvivl om, at den er vi nødt til at have som erstatning for hans nuværende børneseng (han sover stadigt i underdelen af børnenes fælles køjeseng fra da de delte værelse i vores gamle lejlighed 😀 ).

Den fås i mange forskellige farver, så der må jeg hellere lige tage min søn med på råd – det er trods alt hans værelse 😛 – der er også et utal af forskellige modeller – man kan se dem allesammen her – men apropos temaet, så er det naturligvis New York modellen, jeg har i kikkerten 😉

Til at understøtte stilen, vil de her skateboard hylder* være helt perfekte! Min mand var først ude i at lave nogle selv, men det ville vi aldrig kunne gøre til samme pris – og så er det her trods alt en del lettere!

Gamerstil

Mange af tingene til Gamer-delen giver lidt sig selv, fordi han allerede er udstyret med det vildeste gamer-gear, man overhovedet kan forestille sig (det meste fik han i julegave – som jeg også nævne i dette indlæg med inspiration til julegave til gamer-drenge).
Han har dog længe fablet om noget farvet gamer-lys, som mange Youtubere åbenbart har – og da jeg googlede løs og faldt over en lyskæde, rullede han øjne, tog sin telefon og med tre klik havde han søgt det frem for mig 😀

Det er simpelthen farvet LED lys, som man har på væggene, og som kan programmeres via en app på sin telefon. 
Det findes i flere forskellige udgaver, og oprindeligt havde jeg kig på nogle fra Lifx – men jeg fik fra flere steder anbefalet at vælge Nanoleaf i stedet, da de har en del flere funktioner og kan tilpasses meget mere til ens egne ønsker.

Derudover skal han have et skrivebord, han kan bruge til sin stationære computer (jeg har kig på et lille handy ét fra IKEA, hvor ledningerne kan gemmes af vejen) – og så har han allerede denne gamerstol*, som er helt perfekt i børnestørrelse.

Geekstil

I forhold til Geek-temaet, så har han så dejligt mange ting fra sit nuværende værelse, som vil passe perfekt dertil, og derfor er det som sådan ikke noget, jeg skal ud at investere i – tingene skal bare kunne passes ind på hans nye værelse.

Jeg har løbende været på jagt på loppemarkeder gennem de seneste år, og så har han fx både en stjernekikkert og et mikroskop, som gør sig ganske glimrende som rekvisitter 😀

  1. Metalseng fra Vipack
  2. Nanoleaf gamerlys
  3. Skateboardhylder fra Lecons de Choses*
  4. Gamermus fra Steelseries*
  5. Gamertastatur fra Steelseries*
  6. Musemåtte fra Steelseries*
  7. Gamercomputer fra Acer (reklame for en kommende kampagne med Acer)
  8. Skrivebord fra IKEA
  9. Gamerstol til børn*

Vi skal have fat på både seng, skrivebord, hylder, tøjskab, reol og boghylder – og så er tanken faktisk, at han skal bytte værelse med sin lillebror, så han kommer ned i stueetagen – vores soveværelse og de andre børneværelser er nemlig på 1. salen.
Han er efterhånden blevet så stor, at han tilbringer meget tid på værelset, og så er det altså lidt mere hyggeligt, at han er tættere på os andre i dagtimerne 🙂

Jeg skal naturligvis nok opdatere med billeder af hans værelse, når vi får det hele på plads. Han har heldigvis i store træk godkendt de fleste af de ting, jeg har fundet frem 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *