Weekendplaner som græsenke

IMG_7128-002

I morgen tidlig sætter min mand kursen mod Skotland til en weekend med fodbold og whisky. Jeg var der selv for et års tid siden, og det er simpelthen sådan et fantastisk land, så jeg under ham turen – ikke at jeg dog tror, de har de helt store planer om at komme rundt og se ret meget 😉

Til gengæld glæder jeg mig helt vildt til en weekend alene med børnene. Der bliver altid skruet ekstra meget op for hyggen, når vi er alene. Vi spiser livretter, har nattøjsdag på sofaen, køber ekstra meget fredagsslik og laver alle vores yndlingsting.
Børnene har fået lov at vælge menu en aften hver – Trutten valgte nachos og Fidusen valgte linsesuppe 😀 – det er vist meget sigende for, hvor forskellige de to er på mange områder 😉

Lørdag formiddag får vi besøg af søde Signe og hendes to ældste børn – og børnene glæder sig allerede så meget, at de næsten ikke kan vente. Jeg har planer om, at vi i morgen eftermiddag skal have bagt en stor portion fastelavnsboller i den anledning. Nu må vi se, om vi når det – ellers ligger der heldigvis også en bager et par hundrede meter væk 😀

Billedet her er fra en gåtur rundt om vores lille sø i dag. Vores hus ligger på en blind vej, der ender ved en sø – og turen rundt om er simpelthen altid så fin og hyggelig. Så jeg tog de luner sager på, fyldte kaffe i koppen og hankede op i min mand, så vi kunne få en gåtur, inden vi hentede børnene i dag.

Min aften byder på møde i vores husmoderforening – men først er vi inviteret på aftensmad hos naboerne – har jeg sagt, hvor vild jeg er med at bo her i kvarteret? 🙂

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *