Kontoroutfit – og vigtige møder hele dagen i går

P1240603-001

P1240610-002

P1240591-004

P1240594-001

Outfittet her er fra i forgårs – hvor jeg sad alene på kontoret stort set hele dagen men til gengæld også var vanvittig effektiv. Jeg har som sådan ikke rigtig mulighed for at holde fri mellem jul og nytår, men jeg håber at få forberedt en masse på forhånd, så jeg kan minimere min tid foran computeren og i stedet tilbringe den med familien i juledagene.

I går var jeg til gengæld på farten hele dagen. Først skulle jeg deltage i et møde med Forbrugerombudsmanden omkring nogle gode råd til bloggere omkring skjult reklame. Som jurist har jeg kæmpe respekt for Forbrugerombudsmanden og det var da også med store ærefrygt, at jeg troppede op på hendes kontor. Der var flere forskellige fra blog-branchen til stede, og vi fik gennemgået rådene, hvor vi løbende kom med input. 
Jeg er generelt meget positiv over, at der kommer nogle helt klare linjer på området – selvom de fleste bloggere er blevet rigtig gode til at angive, hvornår noget er betalt indhold, så er der stadig en del, der kører under radaren på det område 😉 Jeg synes dog, at udkastet fra Forbrugerombudsmanden bærer præg af, at det er et område, de har meget begrænset viden om, så jeg havde en del input til det møde – hvis man skal formulere det på en meget pæn måde 😉
Men det er et område, der interesserer mig vanvittig meget – kombinationen af blogs og jura er jo som skræddersyet til mig, og jeg ville elske at beskæftige mig meget mere med det fremadrettet.

Efterfølgende skulle jeg videre til et andet spændende møde. Min blog er jo lidt hjemløs lige pt og samtidig skal jeg også finde ud af, hvad jeg overhovedet skal lave rent arbejdsmæssigt, nu hvor Petit Podium lukkes ned. Mødet handlede sådan set om begge dele – og når det så samtidig er med en rigtig sød og vanvittig dygtig person, så giver det rigtig god mening 🙂

I aften står den på julefrokost med venindeflokken – og jeg GLÆDER mig! Vi skal have masser af julemad, bobler og have vendt hele verdenssituationen med efterfølgende dans til den lyse morgen – det kan kun blive godt!

Outfittet er forøvrigt en samling af gode gamle favoritter fra klædeskabet.

Lædershorts: Cheap Monday -.- T-shirt: James Perse -.- Jakke: IRO (lignende her)

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *