I dag skal jeg med familien ind for at se Folk og Røvere i Kardemommeby på Bellevue Teatret. Det var vi også sidste år lige inden jul, og det er simpelthen sådan en hyggelig måde at gå julen i møde på.
Børnene kunne tydeligt huske det fra sidste år og har flere gange spurgt, om vi ikke skulle af sted igen – så det har åbenbart gjort godt indtryk på dem.
Det bliver nok endnu mere sjovt i dag, fordi børnene var med mig i Kardemommeby i Norge i sommers, hvor vi gik rundt blandt husene i byen, var med til byfest og mødte flere af indbyggerne. Det var en KÆMPE oplevelse for børnene, og jeg glæder mig til at gense hele historien med dem i teatret i dag.
Stykket kører hver weekend helt op til jul – og udenfor teatret står der en vaskeægte kamel, hvilket gjorde stort indtryk på børnene sidste år 😀 Derudover er der tegnekonkurrencer, julegodter og generelt bare en rigtig god stemning.
Stykket anbefales fra 3 år og op – min datter var inde at se det sidste år, hvor hun var 3,5 år, og det var et kæmpe hit hos hende – omend hun var en smule bange for den skrappe Tante Sofie 😉
Du kan læse mere om spilletider og købe billetter lige her.
Vi er inviteret af Bellevue Teateret med henblik på en anmeldelse
Del på Facebook