Jeg drømmer mig af sted til Spier i Sydafrika

Dette indlæg er lavet på eget initiativ som et input til en konkurrence, men er ikke et kommercielt indlæg.

spier300

Vi har desværre ikke de helt store rejseplaner i år – når vi er på intensiv husjagt er det lidt svært at forsvare, at man bruger en sum af opsparingen på en ferie. Derfor var det heller ikke svært for mig allerede at drømme mig af sted mod fjerne, eksotiske himmelstrøg, da jeg modtog en bunke billeder og fortællinger om Spiers vinfarm i Stellenbosch udenfor Cape Town i Sydafrika. De har nemlig inviteret en række journalister til at deltage i en konkurrence om at vinde en tur ned for at opleve det hele på første hånd til efteråret – og hvem ville ikke elske det?

Min far og hans hustru er så misundelsesværdigt heldige, at de næsten hvert år er en tur i Sydafrika, og man kan ikke undgå at blive betaget og fascineret af både deres fortællinger og ikke mindst billederne, når de kommer hjem derfra.

Mange af os kender allerede til produkterne, der kommer fra farmen – de gode vine fra Spier til fornuftige priser, som jeg bl.a. udloddede i min julekalender. Men Spier er ikke bare en helt almindelig vinproducent, og gården er således heller ikke en helt almindelig vinfarm.

spier1

Spier ligger ca en times kørsel fra Cape Town -nærmere bestemt i Stellenbosch – og de har faktisk produceret vin siden begyndelsen af 1700-tallet, hvor hovedbygningen også blev bygget. Spier har stor fokus på bæredygtighed både i deres vinproduktion og også på selve hotellet – fx genbruger de lige nu 95% af deres faste affald – men stiler mod at nå helt op på 100%

Biodynamic - Chicken Pen

Det er i stort set alle aspekter, at de har fokus på det – de opfordrer deres gæster til at drikke vand fra hanen fremfor at købe kildevand, maden på deres restaurant er fremstillet ud fra principperne om jord-til-bord – med biodynamiske grøntsager, der alle bliver dyrket direkte på gården eller i det lokale nærområde. De opdrætter deres eget kvæg – og har endda små flytbare hønsehuse – Egg Mobiles 😀 – og vinmarkerne bliver dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider.

Art - The Dying Slave 2

spier2

Et andet af de områder, der kendetegner Spier, er deres fokus på kunst og deres støtte til lokale kunstnere. Nogle af de kunstprojekter, de støtter via deres Creative Block kunstprojekt (som deres vinblandinger, er opkaldt efter), bliver udstillet og solgt på vingården, så de sikrer, at de lokale kunstnere kan leve af det. På deres kunstakademi har de bl.a. uddannet 145 lærlinge, der kommer fra fattige områder med stor arbejdsløshed, og disse kunstnere har derefter skabt et kæmpe mosaikværk med tusindevis af små mosaikker, der har fået titlen “Den døende slave”.

Wine tasting - wide(3)

De formår endda at kombinere deres bæredygtige principper med passionen for kunst – fx har de en stor lysekrone, der er lavet af 334 tomme vinflasker – og på deres restaurant, Eight, er der et andet stort kunstværk: 10.000 hvide blomster med LED- lys, der er lavet af genbrugte mælkeflasker.

Indspilning i fuld skærm 21-03-2015 000856

5 Wine tasting - corner tasting 2

6 Hotel - Signature Riverside Garden Terrace Veranda

Hotel - Suite 604 Bedroom

MEN – Spier er naturligvis også meget andet end det – det er et 4-stjernet hotel, som skulle være en fantastisk feriedestination, hvor du kan få rigelige mængder af god mad, luksus, smuk natur og flotte oplevelser. Man kan fx komme på en Segway tur rundt i vinmarkerne og på hele farmen, der er lækre restauranter, hvor man kan få stillet sin sult, der er vinsmagninger (naturligvis 😀 ), udendørs pool, og stranden ligger 15 minutter derfra.

Og hånden på hjertet – så ER det altså noget mere fantastisk at holde ferie på en 300 år gammel ejendom fyldt med historie – og på et sted, der har respekt for miljøet og ikke mindst for lokalbefolkningen. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at det bliver vores feriedestination til efteråret 😉

Opdateret for nylig72

Du kan læse meget mere om stedet via dette link – og så har jeg længe fulgt dem på instagram, hvor flere af billederne i dette indlæg også er fra, fordi de er meget personlige og hyggelige med deres billeder – her kan du finde dem under @spierwinefarm

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *