Min august har været god, travl og meget spændende

august

Puha – kalenderen siger første september, og jeg føler slet ikke, jeg er klar til at vinke farvel til sommeren. Godt nok har den været god, men meget af tiden sad jeg og skrev speciale, og lige pludselig var den ovre, før man fik set sig om.

Min august har været helt fantastisk god – meget travl – men meget spændende!

Jeg tog med verdens bedste kollega – Manja – til modeugen, hvor vi både kiggede på fantastisk lækkert børnetøj, var til flotte modeshows, spiste lækkert mad og drak gode cocktails.

Jeg tog direkte fra én yderlighed til en anden, da jeg med min mand tog på Skanderborg Festival direkte efter modeugen. Jeg var positivt overrasket og det kunne jeg bestemt godt finde på en anden gang – jeg vandt endda en konkurrence for festivalens bedste toiletselfie – så ved man, det har været sjovt 😉

Derefter har jeg været til en del sjove events. Jeg plejer faktisk at takke nej til de fleste ting, fordi jeg stresser over alle de ting, jeg i stedet kunne have nået foran computere – men jeg prøver at blive bedre til at se, at det også er en del af mit job – og det er jo altid enormt spændende events, og samtidigt får jeg mødt nogle af de andre søde mennesker, der arbejder med det samme som mig.

Jeg har et par indlæg i ærmet fra en dejlig dag på Årstidernes gård, hvor vi fik præsenteret DM i juice samt fra en frokost i Carls Have på Carlsberg – og så har jeg allerede skrevet om mit besøg på HALLO HELLO popup restaurant i lufthavnen.

Derudover fyldte både min mand og jeg år med en dag i mellem – og så har jeg fejret min dejlige mand, der er blevet tilbudt et nyt og meget spændende job, han har takket ja til.

Ind i mellem alt dette har jeg været alene med børnene en del, fordi min mand har været i udlandet, jeg har forsøgt at arbejde og jonglere syge børn – og så har jeg spist masser af kage, drukket gode cocktails og generelt bare haft det godt – omend en smule travlt 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *