Jeg elsker at shoppe online. Det kommer nok heller ikke som den store overraskelse, hvis du bare har fulgt en smule med på bloggen 😉
Det er så dejlig nemt og praktisk at sidde hjemme i sin sofa om aftenen, når der er fred og ro, og kunne klikke ting i sin virtuelle indkøbskurv, som så bliver leveret lige til døren et par dage efter.
Selvom jeg selv synes, jeg har et ret godt overblik over de fleste webshops og deres udvalg, så kan det alligevel være lidt af en jungle at navigere rundt i – og jeg kan sagtens forestille mig, at det er endnu værre, hvis man ikke bruger lige så lang tid på at vinduesshoppe i webshops, som jeg gør.
Liked er en side, som har samlet udvalget fra rigtig mange danske webshops på en nem og overskuelig måde. Du kan søge på kategorier, mærker eller vælge kun at gå efter varer, der er på udsalg – og så vises det hele frem med dejligt store billeder på én lang side.
Ved hvert billede står prisen – og så er det fremhævet, hvor mange procent rabat, der evt. er på den enkelte varer – og så skriver de også, hvis der er fri fragt.
Jeg skal ikke være sen til at indrømme, at det er genialt – og det er meget mere brugbart end de prissammenligningssider, der fx findes for priser på mobiltelefoner osv.
Som den opmærksomme læser måske også har bemærket, så er jeg svært glad for Gestuz 😉 og derfor gik jeg straks ind og klikkede på mærket, for at se hvad Liked kunne byde på der.
Der dukkede 139 produkter frem, hvoraf 78 var på tilbud – meget, meget lovende! Resultaterne kunne så sorteres efter både typer af tøj og pris -men også efter webshops – i tilfælde af, at der er en bestemt, du helst vil handle hos.
Jeg synes både, det er en god idé, hvis man fx leder efter en kjole til en fest, og så kan få et nemt overblik over, hvilke kjoler der kan købes på udsalg – eller hvis man, som jeg, er specielt vild med et mærke og måske endda jagter nogle ældre styles, som man har svært ved at finde.
Se fx, hvad der pludselig dukkede op med 50% rabat – den har jeg skrevet om flere gange – fx. her.
Det er desværre ikke alle mærker, de endnu har fået med – og det er lidt en skam, fordi man så kan gå glip af nogle favoritmærker, hvis man fx leder efter en kjole – men de tilføjer hele tiden flere – og de har en nem og overskuelig oversigt over de tøjmærker hvor du kan sammenligne priserne.
Har du mon fundet nogle favoritter på tilbud derinde?
Del på Facebook