Som blogger har jeg på daglig basis kontakt med en masse forskellige mennesker, som enten arbejder hos PR bureauer, ejer en webshop eller står bag et brand.
Jeg hører, læser og ser dagligt en masse fantastisk flotte produkter, som jeg også ofte skriver om her på bloggen – men nogle ting, nogle butikker og især nogle mennesker gør større indtryk end andre.
To af de mennesker, som jeg på det seneste har stiftet bekendtskab med, er Michaela Weisskirchner-Barfod og Melanie Jespersen, der står bag hhv. det fantastiske tæppe Fabelab og den skønne, skønne webshop My Lille Limon.
Fabelab tæppet har jeg allerede rost til skyerne og skrevet en masse om ovre på Petit Podium i forbindelse med en konkurrence. Konkurrencen er desværre slut, men du kan finde en masse information om Fabelab tæppet lige her.
My Lille Limon har jeg kort skrevet om her – det er en webshop, der har specialiseret sig i at finde produkter fra de lidt mindre kendte mærker. De fører både tøj, flotte festartikler og legetøj – men fælles for det hele er, at Melanies fantastiske gode smag skinner tydeligt igennem i forhold til de ting, hun fører i sin shop.
Nu er det fantastiske så sket, at My Lille Limon er begyndt at sælge Fabelab tæppet – og jeg synes simpelthen, de to er et oplagt og ikke mindst fabelagtigt match!
Jeg har netop læst et rigtig fint interview med Tambourinesam – som er en dygtig blogger og en virkelig skøn person, hvor hun udtaler, at sharing is caring – og det har hun helt ret i. Jeg ved selv, hvor stor betydning det har, når nogen linker til eller anbefaler mig i forskellige sammenhænge, så det vil jeg være bedre til at praktisere.
Så hermed har du fået tips om to (faktisk tre inkl. Tambourinesam – for hendes blog er du nødt til at kigge forbi, hvis du ikke allerede følger med) fantastiske kvinder, som får mine varmeste anbefalinger.
Nu vil jeg igen kaste mig over specialet, selvom jeg ærligt må indrømme, at blogging, shopping og diverse andre aktiviteter trækker lidt mere i mig lige i dag 😉
Del på Facebook