Tip til en god og billig frisør i København




Tips til en god og billig frisør i København?

Som det måske allerede ses på dette billede, som efterhånden er mere end en måned gammel, så trænger jeg forfærdeligt til at komme til frisøren. Problemet er blot, at min gamle frisør er stoppet, så nu aner jeg ikke helt, hvem jeg skal overlade mine leverpostejsfarvede lokker til, når jeg skal klippes og have lavet lyse striber.

Derfor vil jeg høre DIG, om du kan anbefale en god og forholdsvis billig frisør i København?

Jeg har tidligere benyttet mig af søde Esther, som var elev hos Synne Coiffure i Pilestræde i København K, men hun er færdiguddannet og stoppet – og siden har jeg været lidt hjemløs, når det kommer til frisører.

Det skal selvsagt være en frisør, der har styr på at klippe i langt hår og kan lave fine lyse striber – til gengæld er det knapt så vigtigt, at der er en god massagestol og champagne ad libitum 😉

Jeg må ærligt indrømme, at prisen spiller en ret afgørende rolle for mig. Hos min gamle frisør gav jeg 1000 kr for klip og striber – og jeg er godt klar over, at det bliver svært at finde til samme pris – og jeg vil også godt give mere for det – men jeg vil ikke op i nærheden af 2000 kr for et frisørbesøg.

Så altså: del endelig ud af dine tips, forslag, anbefalinger, guide, priser, adresser og telefonnumre på gode frisører i København her i kommentarfeltet – jeg kunne også forestille mig, at der sidder andre, der også kunne bruge de anbefalinger til noget 🙂




del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *