Til en barnedåb hører sig også en flot og velsmagende dåbskage (eller er det mon kun i Jylland, man gør den slags?) – og da Trutten i sin tid skulle døbes, fik jeg en sød og dygtig pige fra Amager til at stå for dåbskagen – og den var en kæmpe succes.
Derfor tog jeg naturligvis også kontakt til hende denne gang – og fik hende til at lave kagen, så den passede til bordkort, servietter og tallerkener – og hun ramte det simpelthen bare SÅ fint! Det fremgår vist ikke så tydeligt af billederne, men den var duppet med guldpulver, og så snoede grenene sig hen over kagen overstrøet med de fineste kirsebærblomster.
Selve kagen var lavet af rabarbermousse, lys chokolademousse samt mørke bunde som mest af alt mindede om en god svampet brownie – intet mindre end en helt fantastisk kombination!
Der var så meget af kagen tilbage, at der nu er puttet et kæmpe stykke i fryseren, som kan blive spist til Fidusens 1 års fødselsdag – i bedste bryllupskagestil 😀
Del på Facebook
Jeg giver gerne en uvildig bedømmelse af kagen, hvis du sender et lille stykke mod O’ense 😉
.. (savlelyde)
Haha – jeg har måtte love min Mor og Svigermor at lade resten blive i fryseren indtil hendes fødselsdag – de stoler vist ikke helt på mig, når det kommer til kage 😀
Den ser så flot ud 🙂 Heldige gæster der har været med der 😀
Ja og den smagte mindst lige så godt som den var flot 🙂
Wow, hun er godt nok dygtig! Rigtig fin kage 🙂
Tak 🙂
Og ja, hun laver de mest utrolige ting – Fidusens kage var en helt anden stil men mindst lige så flot 🙂
Hold da op hvor er de flotte! Meget dygtig pige, må man sige. Er det mon en du vil ud med navnet på? 🙂
Du er i hvert fald velkommen til at sende mig en mail, så jeg kan sætte jer i forbindelse med hinanden 🙂
Fantastisk kage -vi holder dåb om 2 uger -kan du fortælle hvordan vi kan få fat på den dygtige konditor -jeg ved ikke hvordan jeg sender dig en mail :-/
Hej -jeg tror du bliver vores redning -har ledt længe efter Københavnsk konditor til vores dåb, og den ser bare lækker ud -hvordan kan jeg skrive til dig og lokke navnet frem? Dorthe
Hej Dorthe, der står en mailadresse under fanen “kontakt” øverst 🙂