Jeg har holdt helt og aldeles blogfri i weekenden og har nydt min lille familie, inden det igen i morges gik løs med eksamenslæsning, mens min kæreste og søn hygger sig helt uden mig (det burde jo slet ikke kunne lade sig gøre – hrmpf!).
Min kæreste og jeg skal til bryllup hos et kært vennepar i næste weekend, og jeg har længe været på jagt efter den helt rigtige kjole.
Jeg havde fundet den fineste koralfarvede kjole fra Day Birger et Mikkelsen, som desværre blev snuppet lige for næsen af mig på Trendsales, og som ikke længere kan opdrives i butikkerne, så jeg har i stedet fundet to fine alternativer i Zara.
Den første er denne fine blå silkekjole, som har bløde draperinger og fine blomster oppe ved halsen (og jeg har vist fået pillet lidt ved kameraindstillingerne, siden jeg har så fin en kulør på det ene af billederne 😛 ).
Jeg har ikke noget oplagt skovalg, men overvejer lidt de stiletter, jeg har på på billedet, fordi de er i fine, sarte pastelfarver, som godt kan matches med kjolen – til gengæld har jeg ingen tasker, der kan gå dertil.
Kjolen koster 699 kr. hos Zara lige nu.
Kjole: Zara -.- Stiletter: Marc Jacobs
Del på Facebook
Meget lækkert Lisbeth – et superfint bryllupsoutfit!
Fin kjole!
Må jeg spørge dig hvor den store flotte plakat i baggrunden kommer fra?
Tak skal du have Christina – og velkommen til bloggen 🙂
Den er købt på Louisiana – du kan læse lidt mere om den her https://www.itsfashionbaby.dk/2009/10/pangfarver-i-indretningen-af-vores-gang/
Vh Lisbeth
Åhh må straks besøge Louisiana – så vidt jeg erindrer er udstillingen med farver i kunsten snart slut!
Tak for tippet.
Christina
Det er efterhånden et par år siden, vi købte vores – så jeg tror, det er en fast ting, de sælger 🙂
Hej Lisbeth
Jeg ved ikke om den stadig har interesse, men jeg har lige sat den omtalte kjole fra Day til salg på trendsales i en str 36 🙂
Vh
Sofie