Guide til Fortnite – den ultimative forældre-guide til Fortnite computerspil

Hvad er Fortnite? Den ultimative forældreguide til fortnite

Hvad er Fortnite? Den ultimative forældreguide til fortnite

Info om Fortnite til forældre

Hvad er Fortnite?

Hvad er Fortnite? Koster Fortnite penge? Hvad er aldersgrænsen i Fortnite, er Fortnite voldligt og hvad er det for noget med en Fortnitedans?
Hvis du har en dreng i skolealderen, så kan du næsten ikke have undgået at høre om Fortnite – men det er jo ikke altid helt det samme, som at man har fuldstændig styr på, hvad det i virkeligheden er 😀

Da min egen søn begyndte at tale om det og spørge om lov til at spille det, brugte jeg forholdsvis lang tid på at undersøge, hvad det var for et spil – og om det mon var egnet til et barn på hans alder.

Nu har han spillet det i et halvt års tid, og i samarbejde med ham har jeg derfor besluttet at lave en Fortnite guide til andre forældre, der måske er i samme situation.
Hvis dit barn allerede spiller Fortnite, så kan du i stedet bruge denne guide til Fortnite til at imponere dit barn og måske score lidt billige point på respektkontoen 😉

Guide til Fortnite

Hvad er Fortnite?

Fortnite er et særdeles populært computerspil, hvor man bliver bliver kastet ud på en ø fra en bus der svæver i en stor luftballon. Man er spiller enten alene, med en enkelt makker eller er delt ind på 25 hold med 4 spillere på hvert hold.
Spillet går i al sin enkelthed ud på at dræbe de andre spillere og være den sidste overlevende. For at nå dertil, må man rundt på øen for at finde våben, man må bygge huse og ramper der kan bruges i kampen mod de andre – og man må ikke mindst samarbejde med sine holdkammerater for at kunne vinde.

Selvom spillet måske lyder lidt voldsomt, så er det faktisk ikke tilfældet. Grafikken er ikke særlig realistisk, der er intet blod, og når en spiller dør, kan det ses ved at spilleren ganske enkelt opløses pixel for pixel.

Spillet har til gengæld et stort socialt element, hvor man taler med sine holdkammerater, samarbejder med dem – og kan tilføje sine venner fra den virkelige verden, så man kan spille på samme hold i Fortnite.

Hvad koster Fortnite?

Noget af det jeg selv brugte lang tid på at undersøge var om Fortnite koster noget. Kan det mon virkelig passe; er Fortnite gratis? Og ja, Fortnite er som udgangspunkt gratis.

Men… og der er jo altid et men; der kan tilkøbes en masse ekstra ting i Fortnite, og tro mig; dit barn kommer lynhurtigt til at indse, at han/hun simpelthen ikke kan leve uden 😉

De første mange måneder havde jeg en aftale med min søn om, at han ikke fik lov at købe noget som helst i spillet. Nu efter et halv års tid er hans klassekammerater dog begyndt at købe ting, og så er det ikke helt lige så let at opretholde den aftale, så på det seneste har han fra tid til anden fået lov at spendere nogle af sine surt optjente lommepenge på ting i spillet.

Jeg vil dog gerne indskyde, at alle har adgang til de samme runder og de samme våben uanset om man betaler penge for spillet eller ej. Det, man køber, er til gengæld flot tøj, sjove danse mm.

  • Emotes
    • Emotes er de efterhånden ret berømte Fortnite danse, som man også ser overalt i den virkelige verden 😀
      Du må ikke spørge mig, hvad man bruger dem til, eller hvorfor det er noget man rent faktisk ønsker at betale penge for – for jeg forstår det ganske enkelt ikke, selvom min søn utallige gange har forsøgt at forklare mig det 😀
  • Skins
    • Det er den måde, man ser ud på i spillet. Her kan man købe sig til at have et lækkert outfit, flot hår mm.
  • Battlepass
    • Et battlepass giver dig en række missioner, hvor du rykker op på et højere niveau (tier) når du løser dem. De forskellige niveauer giver adgang til nye emotes, skins – og det er altså nogle, du ikke kan købe dig til direkte.
  • Save The World
    • Det Fortnite spil, som man som udgangspunkt spiller – og som er gratis – hedder reelt set Fortnite Battle Royal. Derudover kan du få en anden udgave, Save The World, som koster penge.

Hvad er aldersgrænsen i Fortnite?

Den officielle aldersgrænse i Fortnite er 12 år, men som før nævnt, så er Fortnite altså ikke et specielt voldeligt spil, og derfor har jeg – på linje med en lang række andre forældre – vurderet at min søn godt må spille det, selvom han er under 12 år.
Som udgangspunkt tænker jeg, at man nok skal være omkring 7-8 år for at kunne finde ud af spillet sådan rent lavpraktisk – en del af tingene foregår på engelsk, så et basalt kendskab til engelsk er også en forudsætning for at lære det.

Hvad skal du være opmærksom på?

Fortnite er som før nævnt ikke et specielt voldspræget spil, så lige den del behøver du ikke at være nervøs for. Til gengæld er der et stort socialt element i spillet, hvilket også betyder at spillerne kan kommunikere med hinanden online ved at tale sammen.
Det er som udgangspunkt et helt fantastisk element – jeg elsker at høre min søn sidde og spille med sin fætter, selvom de befinder sig i hver deres ende af København – eller med klassekammeraterne, når de har fået fri fra skole og sidder hjemme hver for sig.
Men er sammen uden at være sammen 😉

Det betyder dog også, at der er mulighed for at kommunikere med helt fremmede mennesker over nettet, og lige den del er i høj grad noget jeg er meget opmærksom på.
Jeg har haft mange lange snakke med min søn om, hvordan man taler til andre mennesker, hvad man skal acceptere at andre mennesker siger til en, og hvad man bestemt ikke skal acceptere at høre på.
Vi har en klar aftale om, at hvis nogen har sagt noget tarveligt, så kommer han og fortæller det til mig – så jeg har en føling med, hvad der foregår i det online univers.

Vi har også haft en snak om, at nogengang er der nogle voksne mennesker, der udgiver sig for at være børn og forsøger at lokke børn til at gøre ting til gengæld for at få gratis ting i spillet – og at det siger man aldrig ja til, uanset hvad man bliver tilbudt eller skal gøre.

Hvis man ikke er tryg ved at lade sit barn kommunikere online, er der mulighed for helt at slå den funktion fra. Du skal gå ind under Indstillinger < lyd – og så er der forskellige indstillinger, så du bl.a. helt kan slå kommunikationsmulighederne fra.
Det gjorde jeg i starten med min søn, hvor han primært spillede med fremmede – nu hvor han er fortrolig med spillet, oftest spiller med venner og vi har fået talt online opførsel igennem, så har jeg aktiveret det.

Fortnite er også utroligt vanedannende. Bare ét spil mere… 😀
Vi har altid en tidsgrænse på, i forhold til hvor meget han må spille, og så er aftalen den, at når tiden er gået, har han lov at gøre sit spil færdigt. Et spil varer max 20 minutter, og det er altså virkelig ærgerligt at skulle lukke ned midt i et spil, hvis man er tæt på “et win” 😀

Er Fortnite til Computer, Playstation eller X-box?

Fortnite kan spilles på næsten alle de elektroniske enheder, du overhovedet kan komme i tanke om. Playstation, computer, x-box, iphones, ipads mm.
Der er lidt forskelle på måden man navigerer rundt på og kontrollerer sine spillere – og nogle enheder er klart lettere at spille på end andre.

Hvad er aldersgrænsen i Fortnite?

Gode udtryk fra Fortnite

Her har du virkelig mulighed for at score billige point hos dit barn, hvis du henkastet kommer med et par af udtrykkene 😀

  • Loot
    • Det er de våben og andre ting, man kan finde rundt om i spillet, og som er nødvendigt for at vinde. Man starter hver runde helt uden våben, så det er ret afgørende, at man finde nogle “gode loots.
  • V-bucks
    • Det er den valuta, man bruger i Fortnite – V-bucks køber man både med rigtige penge, eller man kan optjene dem i et begrænset omfang ved at løse missioner.
  • De våben der er med i Fortnite findes i forskellige faser, som her er listet med de bedste våben øverst
    • Legendary – gul
    • Epic – lilla
    • Rare – blå
    • Uncommon – grøn
    • Common – grå
  • Supply Drop
    • Det er loots, som falder ned fra himlen og indeholder et legendarisk våben, som er de bedste man kan have i spillet.
  • Lama
    • Det er en piñata-lama. Der findes i alt tre i hver runde, og de indeholder 200 materialer i hver kategori, så de er meget gode at finde!
  • Mats – det er materialer, som man bruger til at bygge med i spillet
    • Der findes træ, mursten og metal.
  • Camper
    • En camper er en person, der sidder og gemmer sig og venter på, at folk kommer forbi, så man kan lave et bagholdsangreb. Ifølge min søn er det ok at gøre, men det er en smule fesent, som han siger 😀
  • Noob
    • Det er engelsk computersprogsk og betyder ganske enkelt nybegynder 😀 – og i den anden ende af skalaen ligger naturligt nok en “prof”
  • Stormen
    • Der dannes en storm i en cirkel som bevæger sig tættere og tættere ind mod midten. Dermed tvinger man alle spillerne tættere på hinanden (så det bliver lidt lettere for dem at finde og ramme hinanden).
  • Skybase
    • En bygning, der går op i luften og ind mod midten af stormen. Så kan man stå højt oppe i luften på sin skybase bygning og skyde ned på modstanderne.
  • Et kill
    • Så har man dræbt en spiller fra modstanderens hold
  • Et win – victory royal
    • Så har man vundet hele spillet, og er mega sej! Der er 100 spillere med, og man er altså den sidste spiller tilbage
  • Spectate
    • Når man er død kan man stadigt se/følge de overlevende spillere fra ens eget hold. Hvis man spectater en spiller fra ens eget hold, der laver et win, så tæller det også som et win for én selv.

 

 

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Tak for den grundige gennemgang.
    Her havde vi samme tilgang til køb i spillet. Min søn på snart 9 har to gange fået lov til at købe noget, senest i søndags. Og fra nu af: Aldrig mere!
    Jeg sad med ham i søndags og hjalp med at købe skins for 74,-. Jeg brugte min PayPal konto. Undervejs blev jeg spurgt, om jeg ville forhåndsgodkende. Købet, tænkte jeg? Ja, det vil jeg.
    Dagen efter sidder min søn og spiller og jeg hygger med lillebror. Da jeg skal lave mad, tjekker jeg hurtigt min mail på min telefon – og får et chok! “Tak for køb”-mails var tikket ind på stribe. Jeg skynder mig ind og får slukket for PlayStation og min søn bryder helt sammen. Han har først købt for 37, /0 for 74,- og derefter for 449,-!! 3 gange!! I alt knap 1500,- på 6 minutter! Det viser sig, at jeg har fået godkendt, at PayPal ikke skal have en kode hver gang man køber. Min søn var knust og jeg var vred og bagefter helt vildt ked af det på hans vegne.
    Jeg har forsøgt at få beløbet refunderet af PlayStation, men de holder sig til, at jeg selv har godkendt transaktionerne og at alle skins var taget i brug. Og det har de jo ret i.
    Nu er spillet slettet og vi er alle blevet meget klogere herhjemme. Så i den nærmeste fremtid, må han “nøjes” med at spille spil som han har på “CD”. Og så har jeg kært den lektie, at jeg er nødt til at sætte mig grundigt ind i hans spil i fremtiden😊

    • Øv sikke en ærgerlig historie for jer alle – og hvor er det vanvittigt at PlayStation ikke er samarbejdsvillige når det er et barn, der har foretaget de køb.
      Jeg ville også have betalt med PayPal første gang men skulle nemlig lige præcist sige ok til at “gemme oplysningerne” og det ville jeg ikke, så jeg brugte mit betalingskort for at undgå det.
      Men min søn spiller på computer, så jeg ved ikke, om det er anderledes på Playstation.
      Man burde bringe det op for Forbrugerombudsmanden for det er jo at lokke børnene, når man gør det på den måde – SÅ ufint!

    • Hej Anne.

      Det er muligt at oprette børnekonti under en familiekonto på en PlayStation 4 Pro. Fordelen herved er at man som forælder kan begrænse barnetes muligheder for at chatte med fremmede osv, men ikke mindst at man kan kontrollere hvor mange penge barnet på bruge. Standard er 0 kr.

      Sony har derfor allerede implementeret en fin løsning på dit problem. Det kræver dog, at du ikke lader dit barn benytte en voksenkonto på PlayStation!

      VH Tim.

  • Tak for en rigtig god informativ artikel! Ved du hvad man kan spille Fortnite på? Skal man have en gamer PC eller er en almindelig PC nok?

  • Hej,
    Tak for en fin artikel. Jeg hører til de forældre, som er lidt Fortnite-fjendske, så det er godt at få det afdramatiseret lidt.
    Vi er tre forældre i klassen, som skal holde klassefødselsdag sammen, og har lovet vores tre drenge at det må være en Fortnite fest. Da de jo ikke skal spille, skal vi finde på noget andet sjovt, Fortnite relateret. Jeg tænker nogle missioner og dansekonkurrencer. Har du nogle gode ideer?
    Kh Anne

    • Hej Anne
      Fandt du af noget spændende til fødselsdag? Min søn skal holde fødselsdag og alle drengene er Fortnite fans 200% 😃
      Venlig hilsen Yvonne

  • Hej
    Tak for fint oplæg.
    Vi forsøger at købe Vbucks vha Itunes (hvor vi har indløst et gavekort), men i spillet står der bare at “Købet crashede og de arbejder på sagen”. Hvor mange uger kan man vente og hvem skriver man til? Der er ikke trukket penge – så langt når man ikke. Kan se at “purchase pending” har været et størt problem i efteråret….

  • Tak for grundig og let forståelig beskrivelse

    Hilsen
    2 bedsteforældre , som nu kan være med i snak mv 👌😊

    • Kære Anni,
      hvor er jeg glad for at høre, at I kunne bruge guiden – og hvor ER det sejt, at I som bedsteforældre har mod på og lyst til at sætte jer ind i jeres børnebørns interesser ♥

  • Hej og tak for en god artikel!
    Jeg ved ikke om I har løbet ind i den opgave at skulle sige ja til at købe en andens account? Og som jeg forstår det, så er det udbydere/spillere der sælger sine gamle account på f eks ebay til uhørt meget billigere end hvis du købte de samme skinne og danse i selve spillet. Hvad skal man tro om dette? Fup? Min dreng har f eks fundet en account til 168 DKR og er vild over at evt købe det. Men det giver bare ikke mening at man sælger det så billigt i fht hvad det de har betalt for det i sin tid? Nogle erfaringer med det?
    Vh Annika

    • Hej Annika,
      Dejligt at høre, at du kunne bruge artiklen 🙂
      Jeg må indrømme, at jeg ikke er ekspert på området, men jeg har til gengæld læst en del om tilfælde, hvor børn er blevet franarret deres accounts af svindlere, så jeg tænker næsten, at det er disse accounts, der er til salg? Det ville i så fald også give mening med den noget lavere pris.
      Uanset så ville jeg ikke følge mig tryg ved at gøre det på den måde, også fordi jeg ikke helt kan gennemskue, om det er reelt eller ej.
      Dbh Lisbeth

  • Tak for den gode info.! Hvis man spiller via sin PS4, kan man så spille med dem, der spiller vis. PC o.a.? Vh.

    • Hej N.Lysgaard.
      Min søn (10) spiller på PS4 sammen hans bror (9), som spiller på Ipad mini 5. Det betyder ikke noget hvad du spiller på. Dog vil jeg sige dem som spiller på PC har en fordel, da musen er hurtigere i reaktion end Ipad og PS4. Der er lidt internt mellem spillere hvad de spiller på, men de har alle de samme muligheder i spillet, men ofte spiller dem som på Ipad med automatisk skydning, som gør det lettere at spille/skyde.

      Forældre skal være opmærksom på det stress det giver af spille. Stormen, som er beskrevet ovenfor gør at der ligger en stress faktor i spillet. Da spillet bliver afsluttet med stormen, hvis du inden for området. Så ikke nok med du skal skyde eller undgå at blive ramt skal du også være udenfor stormen.

      Online med venner er godt. Vi lavet den aftale at de kun spiller med venner som de har mødt i virkeligheden. Jeg ha slettet over 100 venner, da jeg gennemgik deres venne kartotek i spillet.

  • Hejsa , ved du om man kan låse spillet så der ikke er andre der kan “ joine” feks min søn og hans kammerat . Har hørt om det men ved ikke hvordan 🤦‍♀️😂

  • Hej, Vi har lige fået en Nintendo switch ind af døren med Fotnite, og gud hvor er det besværligt at sætte op og sætte sig ind i …. føler mig utrolig gammel!! 😀 Er der nogen der kan svare på om man kan optjene “V-bucks” i spillet eller man skal købe dem for rigtige “menneske penge”? Og tak for artiklen, blev en anelse klogere….

  • Hej Mange tak for denne artikel min søn er også stor fan af Fortnite 300%. Jeg har brugt kommentarerne loot, kill og storm og han er blevet ellevild mange tak

  • Svar til Jannie:
    Hvis du er på controller skal du blot være inde i et fortnite party og trykke “options” så kommer du ind i menuen. Så skal du trykke trekant hvorefter hvis du kigger oppe i venstre hjørne så popper der endnu en menu op det skal du trykke på den i midten og hvis den står på public kan alle ens venner komme ind i ens party, så man skal vælge den anden.

  • Tak for fin artikel til Meget-dum-mor.
    Hvordan spiller man med andre? Accepterer man ikke andre spillere som i andre spil?
    Jeg har en aftale med min søn om, han kun spiller med nogen han kender… så de udveksler bruger-navne i skolen og går hjem og finder hinanden….
    For grundlæggende vil jeg meget gerne være fri for fremmede medspillere…

  • Jeg har en dreng, som spiller spillet på en børnekontomunder mig som forældre. Jeg vil gerne give ham lov til at købe nogle V-borgmester, men kan ikke finde ud af det?
    Jeg synes ellers jeg har givet lov til at der handles for 200kr på kontoen.
    Ved I hvordan man gør?

  • Tak for din tid du har brugt til denne guide. Jeg er bedsteforældre til to børnebørn-begge drenge, den ældste er 8 år, og jeg ved han vil blive rigtig glad hvis morfar tænder sin gamer computer op, hvilket jeg vil gøre i samarbejde med min datter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *