Børn

Alt det til børn

20% rabat hos Kids of Luxury

Den fantastiske netshop Kids of Luxury har her i efterårsferien 20% rabat på næsten alle deres varer (uheldigvis ikke på Little Marc – de har ellers de fineste strikbluser).

Kids of Luxury sælger High Fashion til børn – de forhandler Acne, Little Marc (Jacobs), Little Paul & Joe, Stories by Rikke Mai, Henrik Vibskov og flere andre lækre mærker.

Skynd dig forbi og se, om der mon ikke er noget, din lille pode ikke kan leve uden – rabatkoden er “AUTUMN” og den gælder til og med d. 18. oktober 2009.

Lidt pral…

skal der være plads til, når man får så fine ord med på vejen af selveste babybloggernes Mor – aka. Anette fra Babybusiness.dk

Hun har nævnt min blog som én af “3 go’e danske blogs” hun anbefaler.
Samtidigt har hun skrev en fin lille anmeldelse.

Anette startede selv ud for et par år siden med et blogge om lækre ting til babyer, og jeg har fulgt hende lige siden.
For et år siden sprang hun ud i det og blev fuldtidsblogger – og nu lever hun så simpelthen af sin blog.

Jeg er derfor meget stolt over, at hun følger med hér – og at hun endda vælger at anbefale mig til alle sine læsere:-)

Klik dig ind her, for at læse hendes omtale af min blog.

Husker du Bodil Kjer?

Husker du Lille Pers fine elefant i Far til Fire filmene?

Bodil Kjer hed hun – og hun var hans tro følgesvend.

Bodil er nu blevet lavet i en ny børnevenlig udgave, som er krammeklar, blød og fantastisk lækker at kigge på.

Vi fik den i gave inden fødslen, og Trutten er nu langt om længe begyndt at fatte interesse for den – omend det er den røde snor, der pt. er mest interessant.
Men elefanten pynter så fint på børneværelset, at det ikke var et sekund for tidligt, vi fik den.

Det er den perfekte barselgave, “tillykke med graviditeten” gave og også gave til barnet, når det er lidt ældre.

Bodil kan købes i både fysiske butikker og rundt omkring på nettet – hun fåes i flere størrelser og koster fra. 199 kr og op.

Endnu en blog med graviditets-outfits

Stine Lee er en ung, smuk, svensk blogger, som netop har fået sit første barn.

Hun og jeg deler ikke ligefrem tøjstil, men derfor synes jeg stadigt, det er utroligt inspirerende at se hendes outfitbilleder gennem hele hendes graviditet.

Bare dét, at hun var i stand til at skjule graviditeten for sine bloglæsere indtil 24. uge, siger noget om, hvor slank og flot gravid, hun har været (og hun er altså på ingen måde nærrig med billeder).

Hvis du vil kigge forbi, så er her et direkte link til kategorien med outfits – og så er det bare med at scrolle tilbage i arkive

Beco bæresele vs. Babybjörn

Når man har en baby, har man sjældent hænderne fri, og i længden kan det altså godt blive en lidt anstrengende affære.

Jeg ved, at mange er rigtig glad for Babybjörns bæreseler, netop fordi de er enkle, praktiske og fantastisk smarte, når man gerne vil bære sin baby OG have hænderne fri til andre gøremål.

Men er de nu også behagelige for Mor/Far og baby?

En babybjörn er konstrueret på en måde, hvor babyen hænger i skridtet – og det kan vel ikke være sådan helt rart?

Derudover bærer Mor eller Far selen – og dermed også baby – udelukkende på skuldrene, hvilket hurtigt kan blive hårdt- især hvis man har en lille michelinbaby.

Hvis man skal være fuldstændig helt og aldeles ergonomisk korrekt, så bør man anskaffe sig en slynge eller vikle – men de er ikke helt så enkle og ligetil – og ofte vil Far slet ikke give sig i kast med den slags “hippeidéer” 😉

Der findes heldigvis flere rigtig gode alternativer, og herhjemme har vi valgt en Beco bæresele.

Beco’en blev primært valgt, fordi den er god for barnet – hvem har lyst til at hænge på en cykelsaddel i længere tid, uden at have noget at støtte fødderne på? – det må jo lidt være sådan, det føles at hænge i en babybjörn…

Dernæst var Beco bæreselen noget pænere end de andre alternativer til Babybjörnen – og den slags skal man heller ikke kimse af 😉

Vi har købt vores hos Continuum Family – jeg brugte en rabatkode, der hedder HD0042, men jeg ved desværre ikke, om den virker endnu.

Ellers kan de også købes hos en dansk forhandler, Sneglehuset, men hér er prisen altså lidt en anden.

Sidst men ikke mindst, så kan det sagtens betale sig, at opstøve den på Ebay.

Endnu et lagersalg – Tommy Hilfiger

Så er der endnu et lagersalg – og endnu et lækkert ét!

Tommy Hilfiger inviterer dig til kollektionssalg Fall 09.
Kom og køb fra både efterår og vinterkollektionerne.

Vi har kollektionsprøver fra:
Menswear – Womenswear – Denim
Childrenswear – Underwear – Accessories – Footwear

Adressen er: Strandgade 95 A, 1401 København K. (Hal-D)
Onsdag d. 7. oktober 2009
Torsdag d. 8. oktober 2009
Fredag d. 9. oktober 2009
Alle dage fra kl. 8.00 – 18.00

Det er muligt at betale med: check, kontant og Dankort

Jeg skal helt sikkert en tur forbi efter noget tøj til min lille Trut – jeg elsker deres klassiske, amerikanske sportsstil i børnetøjsudgaven – den minder meget om de uendelige bunker af Ralph Lauren børnetøj, vi allerede har herhjemme.
Så det ville være skønt at kunne snuppe noget til en fornuftig pris.

Tilbud på baby UGG

Campadre, som er et af de famøse online outlets for members only, har lige nu en kampagne med meget billige UGG støvler.
Blandt udvalget er disse fantastisk søde UGG til babyer – i 4 forskellige farver.

Normalprisen er 428 kr, men hos Campadre er prisen lige nu 178 kr.

Jeg skyndte mig fluks at bestille et par i sandfarvet til min lille trut.

Hvis du vil have en invitation og dermed adgang til godterne, så smid mig en besked i kommentarfeltet eller på info@itsfashionbaby.dk

Katvig lagersalg oktober 2009

Så er det igen tid til Katvigs berømte lagersalg.

Jeg må ærligt indrømme, at selvom jeg synes, de har nogle fine basisting i en fantastisk lækker kvalitet, så har det simpelthen været kaos de få gange, jeg har begivet mig til deres lagersalg – så jeg orker det nok ikke i denne omgang.

Men du skal ikke snydes for informationen, hvis du har lidt mere gåpåmod end mig 😉

Sexy Mama

Julia von Boehm arbejder som stylist i New York for fransk Vogue – og hun er netop blevet spottet i dette fantastiske outfit.

Selvom det nok lige er en tand mere vovet, end noget jeg nogensinde ville kaste mig ud i under en graviditet, så synes jeg, det er en kæmpe inspiration, og det kan forhåbentlig også inspirere andre gravide til at gøre lidt ekstra ud af sig selv en gang i mellem – selvom man mest af alt føler sig som et badedyr med alt for meget luft i.

Rytmebaby!

Denne video er da lige, hvad der skal til for at få mig i godt humør, nu hvor jeg på 4. dag ligger i sengen med influenza (og min egen trut sover sødt, så han ikke kan muntre mig op).

Norlie lagersalg!

Det danske børnetøjsmærke, Norlie, er et af mine absolutte favoritmærker.

Jeg elsker deres afdæmpede farver, deres klassiske, stilede design – og den fantastiske kvalitet og de lækre materialer, de benytter.

Som jeg vist før har været inde på, så er jeg ikke særlig vild med børnetøj i pangfarver og med designs, der kun er til børn – jeg kan bedre lide miniudgaver af voksentøj – selvfølgelig med henblik på, at det er børn, der skal have tøjet på.

Mærket er de seneste år blevet enormt populært, fordi Kronprinseparret ofte klæder deres lille prins og prinsesse i Norlie.

Men nu til det vigtige: Norlie holder lagersalg!


Faktisk holder de det sammen med By Groth – så der er evt. også lidt til mor, når du alligevel har pengepungen fremme.

Hot Milk – kan ammebh'er mon virkelig være sexede?

Jeg har desværre først for nyligt stiftet bekendtskab med Hot Milk – som er lækkert og sexet undertøj til gravide og ammende kvinder. Det er jo simpelthen et fantastisk koncept!

Der hersker tilsyneladende en eller anden uskreven regel indenfor beklædningsindustrien om, at der ikke er nogen grund til at spilde krudt og energi på den målgruppe.

Hot Milk fortæller endda på deres hjemmeside, at Triumph har udtalt, at deres undersøgelser viser, at ammende og gravide kvinder lægger mere vægt på pasformen end på, at undertøjet skal være sexet.

Hos Hot Milk får man netop begge dele – og jeg gider da ikke at nøjes, når jeg kan få det hele!

De har fx ingen bøjler i deres BH’er, da det kan give brystbetændelse (og generelt heller ikke er særligt behagelig, når man ammer), og de er ikke gået på kompromis med funktionaliteten og komforten. Samtidigt er undertøjet sexet og lækkert at se på.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Hot Milk vil blive anbefalet til mine gravide – det vil være en perfekt babyshower- eller barselsgave 😉