Det er mere end 11 år siden, at jeg begyndte på bloggen her, og i løbet af de år er jeg nærmest blevet overhalet indenom af udviklingen og af alderen på mine børn.
Nu er de to ældste snart 10 og 12 år, og de har efterhånden selv fået sig en online tilstedeværelse – eller i hvert fald, så er de online, og de bruger en del af deres tid på nettet. Jeg er dermed Mor til et par børn, som tager deres første spæde skridt ud på en massiv motorvej af informationer, og det kræver ærlig talt sit at holde tungen lige i munden for at kunne navigere igennem det minefelt, det kræver som forælder, når man forsøger at holde trit med tempoet i den verden.
Til mit held er det et område, jeg har en forholdsvis stor indsigt i qua mine arbejdsopgaver. Både fordi jeg arbejder i branchen, men også via min rolle som formand for Forbundet for Influenter og Bloggere hos Dansk Journalistforbund. Her deltager jeg jævnligt i debatter omkring emnet, og jeg har bl.a. deltaget i møder hos Børne- og Undervisningsministeriet og jeg har holdt et oplæg for en ekspertgruppe om hvordan vi bedst passer på de unge i den digitale verden.
Min tilgang til Youtube
Min viden gør også, at jeg på nogle områder er den meget strenge mor, som fx kræver, at børnene altid spørger om lov, før de må se Youtube, som nægter dem deres egen youtubekonto, og som kategorisk insisterer på at følge med i, hvad de foretager sig online.
Jeg taler ofte med børnene om de ting, de ser på Youtube – spørger ind til det, så jeg på den måde kan høre, hvordan de selv har tolket det og opfattet indholdet. Jeg sidder jævnligt og ser videoer sammen med dem (og ÅH hvor har jeg efterhånden set min del af vanvttige gamervideoer 😀 ).
I takt med at de er blevet lidt ældre, er det også blevet virkelig vigtigt for mig at lære dem om kildekritik. Vi taler meget om, at alle jo i teorien kan oprette en youtubekanal, og at antallet af følgere ikke er ens betydende med, at man er mere troværdig.
Vi har et par gange forsøgt at faktatjekke nogle af de ting, mine børn har hørt fra Youtubere, og på den måde får de også indsigt i, hvordan man vurderer, hvad der er en troværdig kilde.
Og så er der den ting, som nok nærmest ligger mig mest på sinde; at de skal kunne identificere kommercielt indhold på Youtube. Vi har heldigvis gode regler i Danmark, som beskytter børnene i vid udstrækning, og langt de fleste influenter holder sig også til reglerne. Men mine børn ser fx også udenlandske videoer, og her er det vigtigt dels at tale om, at det ikke er normalt at en pige på 9 år har ALT det nyeste legetøj og hver eneste dag kan åbne massevis af nye kasser med det.
Derudover har vi også måtte tale om, at der er god grund til at tage de kritiske briller på, når man ser videoer, hvor youtuberne har modtaget legetøjet gratis – eller hvor de måske endda har fået penge af legetøjsfirmaet for at vise det frem. Så man i hvert fald har i baghovedet, at det jo reelt set er en reklame. Børn har nemlig naturligt ikke samme filter som voksne, når de eksponeres for kommercielt indhold, hvorfor den danske lovgivning derfor også i høj grad beskytter børn mod netop dette.
På andre punkter har jeg så nok til gengæld et mere afslappet forhold til teknologien end mange andre forældre, og mine børn har fx ikke strenge grænser for skærmtid. For mig er det vigtigere hvad de laver online – og især med hvem – end det er hvor længe de er online.
Når min søn fx sidder og gamer, så er den største del af det klart samspillet med hans venner og det sociale element, hvor de konstant sidder og sludrer sammen og samarbejdet, hvilket jeg anser for værende enormt værdifuld.
Men jeg er også godt klar over, at det ikke er alle forældre, der færdes lige så hjemmevant i børnenes digitale univers, og for dem kan det godt være svært at finde ud af, hvad i alverden der egentlig er ok.
Der er så mange positive ting og så meget fantastisk indhold på Youtube, som for vores børn ofte er en stor del af deres sociale liv med klassekammeraterne, men samtidigt er algoritmen uhyggelig magtfuld (se fx The Social Dilemma på Netflix for et skræmmende indblik i det), og børnene risikerer at blive eksponeret for et væld af information, som slet ikke er passende til deres alder. Hvilket jo bl.a. kan forklare Youtubes officielle aldersgrænse på 13 år for at bruge deres service…
En hjælpende hånd til forældre
Medierådet for Børn og Unge har skabt en platform, som netop er tænkt som en hjælp til forældre omkring digital dannelse.
Hvordan tager man snakken med sine børn om youtube? Hvordan finder man ud af, om de ting børnene ser på Youtube er ok – og om mængden er for meget?
De tager netop udgangspunkt i, at de fleste børn allerede bruger Youtube, og at det derfor i højere grad handler om at undersøge, hvordan barnet bruger Youtube, så det kan danne basis for en god snak med barnet, fremfor bare at forbyde det.
Der er bl.a. også en test, hvor man kan blive lidt klogere på, hvilken tilgang dit barn har til Youtube, der er en ordbog med vendinger fra Youtube-universet (i stil med den, jeg har lavet som guide til Fortnite) og en gennemgang af de forskellige typer af videoer, der findes på Youtube.
Der er endda en sektion målrettet lærere, hvor de kan bestille informationsmateriale, som børnene kan få med hjem til forældrene. For det er jo i høj grad os, forældrene, der har brug for at blive klogere på Youtube – I kan nemlig være helt sikre på, at jeres børn har helt styr på det 😉
Du finder Medierådets forældreguide til Youtube lige her.
Del på Facebook