Boldbassin til baby

Anmeldelse af boldbassin til baby fra Misioo – en oplagt gaveidé til fx barnedåb eller til en 1 års fødselsdag ♥

Det her boldbassin fra Misioo fik min søn i julegave af sin Morfar – faktisk efter en anbefaling af en læser her på bloggen. Dengang var han ganske vist ikke mere end 11 dage gammel, og det var derfor ikke just noget, han ville få brug for de første par måneder 😀

Nu er det imidlertid hans kæreste eje, og hold nu op hvor bruger vi det meget hver evig eneste dag, så derfor videregiver jeg også gerne min anmeldelse af Misioo boldbassin.Da han blev 2-3 måneder, sad jeg ofte med ham nede i boldene mens jeg holdt hans hoved og fx sad og sang for ham. Det var en virkelig god sansestimulation, når han kunne mærke boldene overalt på kroppen.

Anmeldekse af Misioo boldbassin til baby

Da han blev så stor, at han kunne sidde selv, fik vi dog meget mere glæde af det –  nu sidder han nede blandt boldene med sit legetøj, kaster sig frygtløst rundt i det og kravler ofte ud over kanten til stor morskab for ham, hvorefter jeg hjælper ham op igen, så han kan starte legen forfra 😀

Har man ældre søskende, er det også en rigtig god måde for dem at være sammen på – her er de to store børn i hvert fald vilde med at være sammen med ham nede i boldbassinet ♥

Jeg havde læst lidt blandede anmeldelser af det – både i forhold til om man nu også ville få det brugt nok, men også i forhold til at nogle mente, det hurtigt mistede faconen.

Begge dele kan jeg i hvert fald personligt afvise. Vi bruger det som sagt hver eneste dag – og selvom min søn og også vores to store børn ofte læner sig ind over kanten, så har det på ingen måde mistet faconen og står stadigt lige så fint.

Han har fået et rundt i str. 90×40, og den størrelse er rigtig fin synes jeg – jeg fortryder nok lidt, at det ikke var den firkantede variant, fordi det fylder lidt mindre i et rum, men vi ønskede os det runde, fordi det var flottest 😀

Boldbassinet til baby er fra Misioo og kan købes lige her.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *