Som jeg tidligere fortalte om her, så har jeg i starten af min graviditet haft det rigtig svært. Med lidt hjælp fandt jeg frem til, at det heldigvis ikke var graviditeten der lå og nagede og skubbede de triste tanker frem – men hvad var det mon så i stedet?
Først og fremmest var det ret tydeligt, at der er tale om en massiv belastningsreaktion. Som menneske kan man sagtens klare at være overbelastet i en afgrænset periode. Her kan kroppen og hjernen godt indstille sig på at yde ekstra, men det kræver altså, at der er perioder, hvor man til gengæld har mulighed for at køre i lavt gear, koble fra og slappe af.
Der er sket nogle ting både i vores lille familie her på matriklen – men også i “min egen familie i Jylland” i løbet af de seneste par år, som har gjort at jeg konstant har været på overarbejde og i beredskab, og det har uden tvivl været med til at skubbe mig ud til kanten. Men man affinder sig jo med det, tilpasser sig og justerer sine forventninger, fordi “det skal man simpelthen bare”. Når det er familie, så er der jo ingen tvivl om, at man gør de ting der er nødvendige – og det vil jeg til enhver tid gøre igen. Men det koster altså på ressourcekontoen, og det har jeg i den grad mærket nu.
Derudover har der været rigtig mange ting, jeg har taget op til fornyet overvejelse, nu hvor jeg er gravid. Alt bliver ligesom vendt en ekstra gang – tanker om hvordan man er mor, hvordan man er som kæreste, hvordan ens relationer til veninderne er og hvordan arbejdslivet fungerer.
Det tror jeg, at de fleste andre kan relatere til, og det er uden tvivl en sund proces at gå igennem, fordi det netop også er en anledning til at handle på det og få ændret nogle af de ting, som man gerne vil have finpudset. Man får ryddet op i al den bagage, man slæber rundt på – og det er nødvendigt fra tid til anden.
En gang i mellem er der bare ikke så meget at stille op ved de ting, der ikke fungerer, og ved de ting, der dræner dig for energi. Man kan ikke altid få de ting, man gerne vil have – og det kan være meget hårdt at erkende.
Jeg er uddannet jurist og er der et fag jeg elsker, brænder og er passioneret omkring, så er det juraen. Det er uden tvivl den helt rette hylde for mig, og jeg ville så uendelig gerne beskæftige mig meget mere med den branche.
Men hvorfor gør du så ikke bare det? Sidder der nok en del ude bag skærmene og tænker. Som Mor er der én ting, der er vigtigere end alt andet – og det er mine børn! Deres behov kommer før mine egne, og der er jeg nok i virkeligheden ikke så meget anderledes end de fleste andre mødre 😉
Sagen er den, at et af mine børn har nogle behov, som ikke altid lige kan passes ned i de firkantede kasser, som samfundet kan tilbyde. Det har altid været tydeligt for os, at der var brug for noget ekstra og noget andet end de gængse tilbud man får på lige fod med alle andre, og det har vi selvfølgelig uden at blinke sørget for at indrette os efter.
Det har imidlertid også betydet, at vi ikke kunne køre to fuldtidsjobs herhjemme, og eftersom jeg har været studerende under begge mine barsler, har det ligget lige til højrebenet, at jeg var dén.
Jeg har været så helt vanvittig heldig (eller nej; jeg øver mig faktisk på at omtale det som flid, talent og hårdt arbejde! 😉 ) at kunne forvandle en passioneret hobby til min levevej og arbejde med det i det omfang, det passer ind her på hjemmefronten, og derfor har jeg heldigvis også kunnet arbejde med noget, der gør mig rigtig glad hver eneste dag, selvom det ikke er i et job som jurist.
Jeg har endda også formået at putte mere og mere jura ind i mit arbejdsliv via rådgivningsopgaver, faglige oplæg for bureauer og virksomheder og mit arbejde med Danske Bloggere i Dansk Journalistforbund – men ikke så meget, som jeg kunne ønske. Jeg misunder mine studiekammerater fra universitetet, som i en del år har gjort karriere som husjurist eller advokat, og jeg ville ønske, at det var mig!
Men jeg ville aldrig, ALDRIG have prioriteret anderledes, når jeg kan se, at det er dét mit barn har brug for, så der er intet, jeg fortryder i den henseende – det vil jeg gerne slå helt fast! Mit allerbedste job, og den allervigtigste opgave, det er at være Mor.
Men det betyder altså ikke, at det ikke er ok at sørge over et tabt arbejdsliv, der slet ikke blev som man havde ønsket eller forventet, og det er helt tydeligt den proces, min graviditet har sat gang i.
Jeg har med hjælp fra en særdeles dygtig kognitiv psykolog formået at sætte ord på en masse af de tanker og følelser – og ved hjælp af meta-kognitiv terapi (et frygteligt fint ord 😀 ) som jeg har fundet ud af, der fungerer særdeles godt med min meget analytiske tilgang til ting, så har vi også fået talt en del om, hvordan jeg kan arbejde mig igennem det.
Nogle ting er jeg nødt til at acceptere, at jeg ikke kan lave om på – og så nytter det simpelthen ikke, hvis jeg går og ærgrer mig over dem igen og igen, så de kan gøre mig ked af det, sur eller indebrændt.
Andre ting kan der måske godt justeres eller endda ændres på, og så må jeg få lagt en konkret plan, som kan eksekveres, så jeg kan handle i stedet for at overtænke det og fylde mit hoved med triste tanker.
Det er jo i virkeligheden et spørgsmål om at se på de ting i dit liv, som du ikke er tilfreds med.
Her kan du vælge at gøre tre ting;
du kan fjerne dig helt fra den ting, der gør dig vred eller ked af det.
Du kan vælge at forsøge at ændre det
– eller du kan acceptere, at du ikke vil eller kan gøre noget; men i så fald skal du også pakke alle de negative tanker væk og forlige dig med situationen.
Hvis du er i stand til det – så fjerner du også alle de tricker-tanker, som netop gør dig ked af det, frustreret, vred eller ærgerlig – og hvis du hver gang de banker på, bare vælger ikke at åbne døren – i en sikker forvisning om, at du enten ændrer, accepterer eller fjerner de ting, du ikke kan lide, så er du allerede nået rigtig langt i forhold til at arbejde med dig selv.
Jeg er blevet hjulpet rigtig godt på vej med de redskaber, jeg allerede har fået med mig, og min mand er en kæmpe opbakning og er også meget anerkendende i forhold til de ting, jeg har ofret for at få vores familie til at fungere, og ved I hvad? I sidste ende, så er det altså bare et job, og hvor er jeg dog glad for, at jeg har muligheden for at dække mine børns behov. Hvor er jeg dog uendelig taknemlig for, at jeg kan hjælpe dem, når de har brug for det – og så skal der nok blive tid til at indhente det forsømte på arbejdsfronten på et senere tidspunkt ♥
Del på Facebook
Tak fordi du deler ♥️
Tak fordi du læser med ♥️
Det betyder rigtig meget!
Du er sej!!! VIRKELIG. Fedt at du deler på den måde!!
Tusinde tak Trine – det føles ikke altid helt sådan, når man ser hvordan ens studiekammerater kører det vilde karriereræs lige nu 😉
Så vigtigt du deler 😀
Jeg står selv i en situation hvor jeg også må erkende at min søn har nogle “ specielle behov” som gør at det er mit vigtigste job og være der for ham og ikke mindst kæmpe for ham 💙 og det betyder at mine ønsker for min egen karriere må sættes på stilstand.
Så derfor er dit skriv også inspirerende og dejlig ærligt.
Kære Anne,
Tusinde tak for dit svar – og hvor er jeg glad for at høre, at du kan bruge indlægget til noget.
Og ja, det kræver nemlig en kamp, som nærmest er et fuldtidsjob i sig selv, og det er benhårdt.
Er du så fuld tid med din søn nu, eller har du formået at kombinere det med et deltidsjob?
Det her opslag passer utrolig meget på mine tanker i øjeblikket.
Jeg er ligesom dig uddannet jurist, men har måttet tage et job med langt mindre juridisk arbejde end jeg håbede på.
Sagen er den, at jeg har en søn med bla. autisme og jeg arbejder derfor kun 20 timer ugentlig og det er tilsyneladende ikke foreneligt med et job indenfor den juridiske verden ☹️ Jeg bliver jævnligt kontaktet af div. rekrutteringsbureauer, men selvom jeg “matcher den profil, der efterspørges helt perfekt”, så melder de fra så snart de hører, at jeg pt. ikke kan arbejde fuldtid. Det er så ærgerligt & gør ondt.
Jeg må bare erkende, at mit liv for tiden kræver mere fleksibilitet end hvad branchen kan tilbyde og mine drømme og ønsker er derfor parkeret for en tid. Men øv, det er ærgerligt og spild af ressourcer, synes jeg.
Åh jeg kender det alt for godt Katrine! Men alt andet lige, så er det trods alt rart, at du har fundet et job der matcher i timeantal – det troede jeg faktisk næsten ikke, der var muligt…
Og ja, det er drønuretfærdigt og helt skævt at man ikke kan bruges, blot fordi man ikke er der på fuld tid – der mangler man altså lidt større fleksibilitet i samfundet og på arbejdspladserne, så ens evner og ressourcer ikke bare er helt spildte…
Meget fint indlæg.
Jeg synes du har valgt helt rigtigt, din familie.
a du har en god uddannelse og ville kunne meget hermed, men livet er ikke kun arbejde og faglig stolthed, forstår mig ret.
Vores samfund er for meget indstillet på at vi alle skal præstere, men at give tid til at grounde, finde sig selv, fordybelse, være et helt menneske for dine kære – den tid og den mulighed er ikke særlig godt ind tænkt i vores land.
Og nu har du et barn, som ikke passer ind i samfundets kasse for dit barn, så du må gribe dit elskede barn og være der og sørge for tryghed og omsorg.
Måske bliver din vej en anden end tænkt, men det er der intet galt i, det vigtigste er dine kære og at du finde dig til ro hermed.
Jeg synes du gør det så fint det hele du gør.
Livet tager nogle gange en anden vej.
Mit barn fik alvorlig kræft og vores samfund er ikke glad for, at jeg pludselig ikke kunne præstere mere, men det vigtigste er mit barn. Samtidig kan man ikke sådan få hjælp i vores samfund mere, det hele bliver en kamp.
Så jeg smed håndklædet i ringen og meldte mig lidt ud af samfundet og sørger for det, som på bundlinjen er det alle mest betydningsfulde.
Knus og hilsner og rigtig godt med din terapi og din kamp videre.
Held og lykke med livet og må I alle finde ro!
Hej
Først og fremmest tak fordi du deler, og kram til dig 🙂
Derefter vil jeg sige, at et job som jurist ikke absolut er uforenelig med et familieliv/børns behov. Jeg er selv uddannet jurist og arbejder i en styrelse. Jeg har fuld fleks og er gået ned på 32 timer, for at få arbejdet til at hænge sammen med mit familieliv og mine børns behov. Jeg kan møde ind på arbejde, når det passer ind i min tidsplan (medmindre der ligger møder) og jeg kan gå hjem, så jeg kan hente mine børn tidligt, ofte når skolen er slut, så den største ikke skal i SFO.
Et job som jurist i en virksomhed eller som advokat er muligvis uforenelig med et familieliv/børns behov, men der findes en masse andre juridiske stillinger, hvor det ikke er.
Hej Mette,
Tusinde tak for dit svar og dine input.
Jeg er helt enig med dig i, at man alt andet lige sagtens kan få en stilling som jurist til at fungere med et familieliv, hvis man ikke har ambitioner om at sidde som partner på et advokatkontor.
I vores tilfælde er der dog brug for en del mere fleksibilitet og fri fra arbejde, end man nok desværre kan forlange af de fleste arbejdsgivere.
Men hvor er det skønt, at I har fundet en løsning, der fungerer for jer, så du stadigt også kan arbejde med juraen – jeg håber også, at jeg en dag når dertil, når vores behov har ændret sig herhjemme 🙂
Tak for et super fint og relevant indlæg.
Jeg er: jurist som du, fik også taget advokateksamen og fik to børn. Måtte under barsel med barn nr 2, erkende, at jeg, vores liv og mine ønsker for familien ikke psssede med advokatlivet.
Jeg skiftede job, stadig som jurist, men et noget andet indhold, og det er jeg så taknemmelig for jeg gjorde.
Det der virker i en familie, duer ikke i en anden. Det vigtigste er efter min opfattelse, at stoppe op og mærke efter.
Hej Anja,
Tak fordi du tager dig tid til at komme med dit input!
Du har nemlig helt ret – for nogle kan det jo sagtens fungere med to velsmurte karrieremennesker, mens det for andre slet ikke vil være en mulighed.
Hvor er det dejligt at høre, at I har fundet frem til en løsning – trives du mon lige så godt i dit nye job rent fagligt, som du gjorde i det gamle?
Kh Lisbeth