Reklame – i samarbejde med Sengespecialisten
Et af vores hængepartier med istandsættelsen af huset har uden tvivl været vores soveværelse. Vi har fået lavet et par enkelte ting derinde; fx fik vi lakeret alle de mørke skabslåger hvide – og hold nu op, hvor har vi været glade for det.
Vi fik lagt nyt gulv, hængt fine lamper op – og så fik vi hevet alt det grimme savsmuldstapet ned, så vi kunne gøre plads til et nyt fint tapet i stedet.
Og så strandede vi ligesom der…
Så vi har længe levet med nøgne grimme vægge og har vel næsten vænnet os til det – haha – kender I det, hvor man selv ser på noget så tilstrækkeligt længe, at man helt glemme hvor grimt det er? 😀 – og når man så har gæster, og pludselig ser det gennem deres øjne, så bliver man helt pinlig bevidst omkring det…
Well – sådan har vi haft det med soveværelset 😀
Da vi så havde fået valgt vores nye Dunlopillo seng hos Sengespecialisten, og den flyttede ind hos os, så kunne vi pludselig se, hvor frygteligt det soveværelse er… og så fik det sat skub i hele processen med at få styr på det.
Jeg har stadigt drømmen om det fine tapet fra Tapet-Caféen, som jeg længe har drømt om – jeg vil gerne have hele soveværelset indrettet i Art Deco stil, men det er simpelthen ikke lykkedes os at finde en maler, der også har tid og mod på at sætte mønstret tapet op, så nu har vi droppet det.
I stedet skal væggene males i en fin svag støvet rosa farve, der hedder Deco Pink, som kommer til at gå rigtig godt med den lysegrå sengegavl, der er på Dunlopillo sengen. Gardinerne skal være lækre, tunge velourgardiner – enten i en lysegrå farve, der passer til sengegavlen eller i en rosa, som matcher væggene – det er jeg ikke helt afklaret på.
Nu afventer vi så at maleren går i gang forhåbentlig om en uges tid – og jeg kan mærke, at nu hvor der er lavet aftale, bestilt maling osv. så begynder der også at brede sig en ro. For det ER altså stressende at det sidste man ser på om aftenen og det første om morgenen er afskrællede grimme vægge.
Så kan det godt være, at vi sover som en drøm i vores nye Dunlopillo seng, som jo nærmest er skræddetsyet til os via Sengespecialisten, som har hjulpet os med at vælge en seng, der passer perfekt til vores vægt, kropsholdning og ønsker – men det hjælper knapt så meget, når omgivelserne ikke er på plads.
Og liiiiige om lidt, så flytter der en lillebitte ny beboer ind i soveværelset, som kommer til at forstyrre min nattesøvn på det groveste – og til den tid, så ved jeg, at jeg bliver glad for både rolige omgivelser – men især også for en fantastisk blød seng med elevationsfunktion, som bliver perfekt til natamning.
Det mente jeg ellers først ikke, der var nødvendigt (dengang havde jeg altså ikke nogen baby i maven) men der fik ekspedienten i Sengespecialisten mig heldigvis på andre tanker 😀
Og for lige at runde hele min lille serie om sengen af, for flere har spurgt efter min mening om vores nye Dunlopillo seng, så kan det siges ret kort; vi er simpelthen så glade for den!
Helt præcist har vi valgt en Dunlopillo Harmoni box elevationseng med en Air Top topmadras – og så har min mand den med en mellem kerne og jeg har den med en blød kerne.
Jeg har været meget nervøs for, om jeg ville synes, at den var for blød – for jeg har egentlig altid selv gået efter en hård seng. Ekspedienten i Sengespecialisten kunne imidlertid vurdere ud fra min kropsholdning, når jeg lå i sengen, at jeg havde brug for en blødere seng – og det var helt rigtig set af ham.
Jeg skulle lige vænne mig til den blødere fornemmelse – men det er virkelig tydeligt at mærke på min krop, hvor meget godt den gør for mig. Jeg har normalt altid haft ondt i min ene skulder, når jeg vågner om morgenen – og det er fuldstændig forsvundet. Man ligger simpelthen bare dejligt i den, og den føles virkelig som om den er skræddersyet til mig 😀
Det ER en stor investering, når man skal ud at købe en ny seng, men når man tænker på, hvor mange timer man faktisk tilbringer i den – og hvordan ens overskud i hverdagen er totalt afhængig af, at man får en god nattesøvn, så er det helt bestemt en af de mest fornuftige investeringer, du kommer til at gøre. Og når man nu skal ud at bruge en relativ stor sum penge, så kan det altså varmt anbefales at besøge et sted som Sengespecialisten, hvor du netop kan få ekspertrådgivning, så du ender med at vælge den seng, der passer allerbedst til dig ♥
Del på Facebook