Svar på de sidste scanninger – og hvad så nu?

Lisbeth

 

Lisbeth
Lisbeth

Vi har langt om længe været til den sidste scanning på hospitalet, og jeg må ærligt indrømme, at det har fyldt utroligt meget hos mig de seneste uger – ja måneder egentlig.
Jeg har haft så mange ambivalente følelser i denne graviditet, og jeg har helt automatisk distanceret mig fra både graviditeten, barnet og tankerne omkring det hele i et forsøg på at passe lidt på mig selv.
Fjollet egentlig, for uanset hvad, så ville det jo slå mig helt ud af kurs, hvis der viste sig at være noget galt.

I sidste uge skulle vi til den sidste af de planlagte ekstra undersøgelser, som har været iværksat pga. mistanken om, at der var noget galt. Det var en udvidet hjerte- og hjernescanning af en overlæge på Rigshospitalet, og jeg har både glædet mig til at få det overstået, men også frygtet for svaret og resultatet.

Så jeg indfandt mig på Rigshospitalet med svedige håndflader og et bankende hjerte – ja to egentlig, for heldigvis bankede det lille hjerte i min mave også lystigt under scanningen ♥
Lægen var rigtig sød til at fortælle og informere undervejs – i forhold til hvad hun kiggede efter og især hvad hun fandt. Og alt så fuldkommen normalt ud! Hjertet bankede som det skulle; hverken for hurtigt eller for langsomt. Hjernen var fint udviklet og der befandt sig knapt et halvt kilo baby i maven på mig, som lystigt suttede på sin hånd og sparkede løs som reaktion på at blive forstyrret i sin middagslur.

Hun sendte os ud af døren med beskeden om, at fra nu af følger jeg bare de helt almindelige graviditetsundersøgelser som alle andre sunde og raske gravide, og nu var de bestemt ikke bekymrede eller nervøse længere.

Endelig. ENDELIG kan jeg mærke, at skuldrene er sunket helt ned på pladsen. Jeg kan trække vejret helt ned i maven igen, og for første gang har jeg rent faktisk lyst til at begynde at tænke på babyværelse, barnevogn og barselsordning.

Jeg har været lidt nervøs for, om jeg ville være i stand til at slappe helt af, når de ekstra undersøgelser var overstået, men det kan jeg heldigvis mærke, der slet ikke er noget problem.
Jeg føler, at der er fulgt så meget op på mig, og jeg har været igennem så grundige undersøgelser, at jeg er helt tryg ved de svar, der er kommet – og hvor er det dog rart!

Så nu håber jeg, at vi kan nå at indhente det forsømte – jeg er i uge 23 nu, så vi har heldigvis lidt tid at løbe på til at tale navne, shoppe tøj, kigge på udstyr, indrette babyværelse og ikke mindst til at glæde os til at møde det lille væsen i maven ♥

Fotograf: Malene Porup

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Åh, jeg har været lidt “off” i noget tid, så jeg havde slet ikke læst om alt det, I har været igennem. For pokker, hvor har det dog været en hård omgang for jer! Man kan da ikke blive andet end helt forfærdeligt rystet i sin grundvold af sådan et forløb.
    Hvor er jeg helt igennem glad for, at alt ser fint ud nu! Gid du må få en lykkelig, ubekymret (så meget man nu kan være som gravid) og dejlig graviditet fremadrettet.
    De allerbedste ønsker for jer. 🙂

  • Åhh hvor er det dog dagens bedste nyhed ❤️ Dejligt. Er sikker på der gemmer sig den mest vidunderlige lille baby inde i din mave og glæder mig til at nusse 🙏🏼
    Kram fra P

  • Med en lille hjertedreng som var igennem et hav af scanninger i graviditeten og en operation da han var 2 mdr, så kender jeg følelsen. Jeg var så bange for at glæde mig for hvad nu hvis.
    Og der gik et stykke tid efter han var født, at jeg virkelig turde elske ham.
    Nu har jeg lillesøster i maven og har termin nogenlunde samme tid som dig og har gået til ekstra scanninger, frygten var tilbage og har først turde glæde mig nu her hvor alle scanninger er veloverstået 🙂

  • Hjertelig og inderlig tillykke ❤️

    Min førstefødte er født med Digeorge syndrom og da jeg blev gravid igen, var jeg også en hulens masse ekstra undersøgelser igennem!!
    Jeg tror jeg ved præcis hvordan du har det❤️
    Jeg er så glad på jeres vegne ❤️❤️

  • Sikke en fantastisk god nyhed! Det er en KÆMPE lettelse. Det ved jeg, for jeg var igennem præcis det samme forløb i min 2. graviditet. Eller skulle jeg nærmere sige min 4. graviditet, for jeg skulle lige først opleve to spontane aborter i rap. Og min første graviditet gik ellers som smurt. Men denne gang skulle vi altså som jer også igennem en halv graviditet før vi kunne føle os trygge. Nu har vi en dejlig sund og rask dreng på snart 6 måneder trods en risikoberegning på 1:21 ved nakkefoldsscanningen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *