Indkøbsliste til baby – hvad skal man købe til en baby?

Hvad skal man bruge til en baby?

Jeg kan lige så godt sige det, som det er, jeg er fuldstændig på bar bund i forhold til indkøb til vores kommende familiemedlem.
Det er jo egentlig lidt skørt, at bloggen her reelt set startede som en guide til forældre i forhold til de ting de skulle bruge til deres baby – og nu 8 år senere, så aner jeg ikke selv, hvad der skal shoppes 😀

Men der er kommet SÅ mange fine, nye produkter på markedet siden da, og selvom jeg selvfølgelig bliver holdt opdateret via messer, pressemeddelelser og events, så må jeg også ærligt indrømme, at mit fokus har rykket sig i takt med mine børns alder – og derfor har jeg ikke længere det forkromede overblik.

Slyngevugger, babynest og boldbassiner til baby er altsammen noget, jeg intet anede om, da jeg var gravid de sidste to gange – og så vidt jeg kan forstå på veninder og bekendte, så er det noget man nærmest ikke kan overleve sin barsel uden i dag 😀

Så jeg håber lidt på jeres hjælp her!

Hvad skal man anskaffe sig, når man venter en baby?

Vi taler om ting til det første års tid, både store og små, lækre og lavpraktiske – og husk gerne, at jeg er typen, der ikke går ned på udstyr – så listen behøver ikke at blive lavet ud fra “men du kan sagtens klare dig uden” – jeg elsker udstyr og fine ting til børn og babyer! Ellers havde jeg nok heller ikke blogget om det i 8 år efterhånden 😛

Hvad har du været allermest glad for? Hvad fik du aldrig brugt? Hvad overraskede dig mest i forhold til babyudstyr? Er der nogle bestemte mærker du kan anbefale af de forskellige ting?
HIT ME!
Så lover jeg at lave en samlet liste med det forkromede overblik, som andre forhåbentlig også kan få brug for 😀

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Nu er det godt nok 6 år siden, jeg sidst havde en baby, så jeg er heller ikke så opdateret, men jeg skal helt sikkert have fundet vores uldne voksipose frem fra gemmerne. Den bliver guld værd, når min kommende efterårsbaby skal sove i haven.

    Jeg overvejer også at investere i en kørepose til autostolen, selvom jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det alligevel er mere besværligt end bare at give baby en køredragt i uld på 🤔 Man kan jo ikke tage dem ud af posen, før man er indenfor i varmen.

    Og så skal min vikle findes frem igen. Jeg kunne ret godt tænke mig at købe en ny og flot vikle – der findes efterhånden ret mange i smukke mønstre, men mange af dem koster jo flere tusinde kroner, og så bliver jeg lidt for nærig 🙈

  • Det er nok ret individuelt, hvad folk er glade for, men her er mine bud 😁
    En newborn indsats til triptrap, så baby kan være med ved bordet er guld værd 😊 en kravlegård er altså også godt at have, så man kan efterlade baby uden opsyn eller have helle for større søskende (nok mest, når de ældre søskende ikke er helt så store), en baby Bjørn skråstol, så baby kan sidde foran badet, så mor kan blive ren ind i mellem 😉

    En ske til at sætte på smoothies, så det er nemmere at fodre baby uden at få det helt så meget ud over det hele 😂
    En bæresele eller vikle til at bære baby, så du stadig kan være aktiv med familien og have baby tæt på.

    Vores nummer to elsker sine nusseklude med bamsehoved – husk min. 2 ens, så der er en reserve eller en til vuggestuen/dagplejen!

    Jeg har været glad for sådan en stroller organizer, man kan sætte på barnevogn eller andet, så man kan nå det mest nødvendige på traveture… https://www.jollyroom.dk/vogne/vogntilbehor/organizers/70452da-dk-skip-hop-stroller-organizer-sort

    Og alt muligt andet 😄

    God fornøjelse med indkøb!

  • Jeg fik får 2 år siden en nøler og det at vikle bebse har reddet vores hverdag.
    Den mest fantastiskr verden at have bebse tæt på og en fantastisk verden af lækre vikler og fantastiskr mødet.
    Tjek slyngegalleriet ud på Fb:-)
    Tillykke

  • Newborn indsatsen til trip trap så baby kan være med til bords fra start. Så fedt. Kan også bruges når man skal lave mad eller lignende så baby kan sidde i den og følge med.
    En bedside crib var ny i sortimentet fra min nummer et til to, jeg købte en brugt, men endte med at slå den sidste side op og bruge den som en mindre tremmeseng. Blev aldrig helt gode venner med bedside-funktionen, men ideen er mega god synes jeg.

  • Vi har været allermest glade for kørepose med uld til autostol (vinterbarn), voksipose, slyngevugge, newborn indsats til tripp trapp og vikle/ergonomisk bæresele til nyfødt:-)

  • Vikle og en eller anden babyindsats til højstol er de to ting vi har været gladest for. Derudover har vi haft en babybay til baby at sove i, den har været guld værd- samsovning uden at mor kun har 10 cm at ligge på.
    Mange sværger til slyngevuggen, men rigtig mange jeg kender har også problemer med at vænne deres barn fra at sove der, når de bliver større fordi de slet og ret bliver afhængige af den vuggende bevægelse, men det er vel en temperamentssag. 🙂
    Til pusling er vi vilde med Olivy som er den røde numses værste fjende.

  • 3 ting jeg ikke ville have været foruden:
    Har Magnus på 7 mdr.

    Strækvikle/Fastvikle
    Babynest (Vi købte bare den “billige” fra Bilka)
    Baby indsats til vores Tripp Trapp stol

  • Jeg er også en sucker for udstyr.

    Vi har en slyngevugge+stativ – i min verden super idyllisk at kunne sætte op i haven her i løbet af sommeren – baby gad slet slet ikke ligge i den – klart det dyreste fejlkøb 😂 Vil klart anbefale at prøve den før køb 😂

    Boldbassin fra misioo – smukt og fantastisk til baby! Og den bløde kant er så god til at læne sig på og komme ind og ud selv.

    Bugaboo donkey – har kun et barn, men sidevognen er guld værd til alt det jeg ender med at slæbe rundt på.

    Vikler, ringslynger og andre bæreredskaber – praktiske, gode for tilknytning og kommer i så mange smukke smukke udgaver at det er en hel shoppekategori for sig 😉

    Matty puslepuden fra Leander – så godt et køb, den er så nem at holde ren!!!!

    Og en masse masse andet… 😉

  • Hej Lisbeth
    Sidder her med en 7 uger gammel fyr😍 og det vi indtil nu har været gladest for har været:

    Leander Puslepude som nemt kan tørres af ved uheld (og dem har vi en del af med en lille fyr som elsker at både tisse og skide, når bleen kommer af!). Vi har den i grå og så har jeg købt nogle grå håndklæder (vores andre håndklæder er også grå) i ikea til at lægge på, som meget nemmere kan vaskes end et betræk.

    Sutter fra Bibs.

    Ammerådgivning fra Den rigtige jordemoder. Hun er fantastisk! Fiksede vores udfordring på 5 min! Og jeg fuldammer nu uden udmalkning eller anden hjælp/justering. Kontakt hende tidligt, hvis du ønsker at amme.

    Olivy til bleskift – endnu ingen rød numse, til trods for at bleen hurtigt kommer på igen på skidefrans her.

    Stofbleerne fra Bonet et Bonet er mega lækre! Og jf. ovenstående er de også købt i grå, så det hele er nemt at vaske.

    Svøb fra Bonet et bonet (som dyne) i den her varme – SÅ lækkert og blødt i bambus.

    Nomi højstol med babyindsats.

    Cybex Cloud Q autostol med liggefunktion (og basen). Både ham og jeg var indlagt den første tid (jeg på intensiv), og efter udskrivelse har jeg skulle møde op til behandling og tjek og han til tjek. Det har været guld værd, at autostolen kan ligges ned, så han kan sove videre, hvis han falder i søvn uden at skulle flyttes, med alt det vi har rendt til!

    Lille kylling fra bobles er mega god til hjælp til at træne nakke.

    Det er jo en smags sag, men vi er meget glade for vores Stork barnevogn.

    Nest – hvis du tænker baby kan/skal ta en lur ved siden af dig i sofaen eller sengen. Rart at kunne ligge ham fra mig i sofaen, uden risiko for at trille ned.

    Mht. til tøj:
    Slå om bodyer (nemt og specielt hvis baby har mange bleer om natten).
    Petit bateau bodyer er vi glade for og johas uld/silke nu her i varmen til en varm dreng (blir ikke våd i dem) – men ellers ligger han meget i ble, når det er så varmt.

    Og Apropo bleer – libero touch er gode mens de er så små, da der er farveindikator udenpå, så du kan se om bleen er våd.

    Og så kommer der garanteret en masse mere når han blir ældre!

    Held og lykke med det!

  • – Vores Nomi stol har været guld værd og er det stadig både med baby indsatsen og som helt almindelig højstol.
    – Babynesten som hun lå i de første mange måneder, både på sofaen, i vuggen og i sengen mellem os !
    -Hendes jellycat nussekanin, den bedste jeg synes der findes.
    -En blespand, selvom vi bor i hus og man nemt kan rende ud med dem så er jeg altså meget tilhænger og vi har aldrig oplevet lugtgener.
    -Vi har en rigtig lækker puslepude fra Leander, Matty – den er så lækker og blød og rengøringsvenlig!
    – Olivy til sarte numser! Så god og effektiv.

  • Hej Lisbeth. Super blog :-). Har du mon skrevet den samlede liste over alle de ting, som du synes var helt uundværlige i den første tid? Jeg står nemlig selv og skal have en lille efternøler til to store – og er pludselig også helt i tvivl om hvad der mon er nødvendigt osv 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *