H&M x Mrs. Mighetto Baby Exclusive kollektion

 

Mrs Mighetto X H&M Baby exclusive collektion

H&M lancerer et nyt designsamarbejde med svenske Mrs. Mighetto med deres første H&M baby exclusive samarbejde ♥

Jeg ELSKER Mrs. Mighettos fine eventyrlige univers, og jeg har også flere gange skrevet om det her på bloggen. Plakater og tapeter med de mest fantastiske motiver har fortryllet både min datter og jeg (hun drømmer stadigt om et af deres fine tapeter), og derfor synes jeg også, det er en fuldstændig fantastisk nyhed, at Mrs Mighetto nu har teamet op med selveste H&M omkring den fineste kollektion til Baby Exclusive.
Selvom vi ikke selv kan få glæde af det, nu hvor min datter er så stor, så kender vi heldigvis nogle søde små babyer, der uden tvivl vil se bedårende ud i det ♥

Baby Exclusive kollektionen med H&M X Mrs Mighetto lanceres ekslusivt online allerede i morgen den 14 juni 2018, og jeg er ganske sikker på, at der kommer til at sidde en del mødre klar foran skærmen til at klikke nogle af tingene hjem 😉

Personligt er jeg helt forelsket i den søde kjole med tyl og den blå heldragt med flæsekanten – og så overvejer jeg faktisk, om jeg ikke skal have æskerne til min datters værelse. Hvilke er mon jeres favoritter?

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *