Når boller i karry fører én tilbage til Thailand på et splitsekund…

♥ Reklame – i stolt samarbejde med Spies Rejser ♥

Nu er det efterhånden allerede mere end en måned siden, at vi returnerede til kolde, våde, triste Danmark efter 4 uger under solrige tropiske himmelstrøg. 4 uger med ubegrænset familietid, sol, varme, fuld valuta på oplevelseskontoen – ja i det hele taget har det klart været de 4 bedste uger, vi har tilbragt sammen som familie.

Det der med at komme helt ned i gear, at have samtaler der slet ikke involverer praktiske aspekter som: hvem smører madpakkerne til i morgen, huskede du at hænge vasketøjet op, hvornår er det der er fællesfødselsdag – det er guld værd, og det er desværre alt alt for sjældent, at det sker herhjemme i hverdagen.

Og det tror jeg næsten, at de fleste børnefamilier, kan nikke genkendende til 😉 Knapt var vi vendt tilbage til Danmark, før vi var tilbage i den gamle, vante gænge, hvor hverdagen og dermed de mange praktiske gøremål fyldte kalenderen op. Og hverdag er godt, det er slet ikke det… men ferie er altså bedre! 😉

Kombinationen af sol, varme, nye oplevelser, fælles oplevelser og ikke mindst al tid i hele verden til bare at være sammen – den savner jeg!

Jeg er i fuld gang med at lave en fotobog med alle vores minder fra ferien – og det er en rigtig god måde at genopleve det hele på, men forleden, da jeg stod og lavede boller i karry stak min datter pludselig hovedet ud i køkkenet og udbrød: det dufter af Thailand, mor! Og ja, begge børn levede af thailandske karryretter i næsten en hel måned, så det havde hun jo fuldstændig ret i 😀 Og pludselig stod vi begge og drømte os tilbage til den der helt vildt lækre men meget primitive restaurant, hvor vi hver dag spiste frokost, mens vi boede på Koh Kradan. Hvor hun sad og gyngede på en stor hjemmelavet gynge, mens hun ventede på maden, mens min mand og jeg delte en iskold Singha øl, og min søn ledte efter koraller på standen… Den der duft af karry – den bragte det hele tilbage til os på et splitsekund…

Vi er tilsyneladende ikke de eneste, der har det på den måde 😀 – og derfor har Spies simpelthen opsat 10 laboratorier rundt omkring i landet, hvor man kan komme ind og fortælle om sit ferieminde, og på baggrund af det, så sammensætter en “laborant” et lille duftkit, med de dufte, der kan bringe minderne om ferien tilbage. Jeg har fx fået dufte med solcreme, karry, og strand – så jeg snusende kan drømme mig tilbage – og drømme om den næste lange rejse, som vi allerede så småt er begyndt at planlægge (man bliver bidt af den slags 😀 ).

I deres laboratorier kan man gratis få lavet sit eget personlige duftkit – og det behøver altså ikke at være en ferie med Spies rejser, du gerne vil genskabe 😉
Det viser sig nemlig, at duftsansen mere end nogen anden sans er i stand til at fremkalde minder – og det var jo som sagt også præcist, hvad vi oplevede midt i vores boller i karry forleden – og som jeg nu igen kan sidde og indsnuse på mit hjemmekontor her på en trist, grå regnvejrsdag…
Jeg ELSKER Spies’ kampagner som altid er med en skæv vinkel der giver et smil på læben – og den her er altså ingen undtagelse.

Læs mere om hvor du kan lave dit eget duftkit lige her – og så vil jeg da faktisk rigtig gerne høre, hvilke dufte du forbinder med din seneste minde? 😀

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *