Min nye i-DOS vaskemaskine fra Bosch som nærmest ordner vasketøjet selv


♥ Reklame – i stolt samarbejde med Bosch ♥

Jeg er så heldig, at herhjemme er det oftest min mand, der ordner vasketøjet. Det er en af de huslige pligter, jeg bryder mig allermindst om, og derfor har han været så sød at stå for det – og det er jeg ganske godt tilfreds med!

Der har dog været lange perioder, hvor jeg ikke helt var tryg nok ved at overlade tjansen til ham, fordi jeg flere gange oplevede, at mine fine dyre uldtrøjer var røget med i en 60 graders vask og dermed pludselig passede min datters dukker i stedet for mig – eller at min hvide silkeskjorte på forunderlig vis var blevet vasket sammen med en stor bunke sorte sokker… ehrm!

Derfor har jeg nu lavet et sirligt system i vaskekælderen med en række kurve, der hver er markeret med etiketter, der viser hvordan indholdet skal vaskes – og så kan jeg selv sortere tøjet rigtigt, så det ligger klart til ham – og så han med sindsro kan kaste sig over vasketøjet uden at risikere en arrig hustru efterfølgende – ganske flinkt af mig – ikke? 😛

Modsætninger mødes som bekendt – og det er uden tvivl også tilfældet for os, for hvor jeg er den grundige, omhyggelige type, så er min mand mere en af dem, der tager tingene lidt som de kommer og tilsætter en hel del fingerspitzgefühl 😀
Så på samme måde, som han tilsyneladende ikke altid tager det helt så nøje, hvordan vasketøjet bliver sorteret – så er det der med mængden af vaskemiddel også altid noget, der bare bliver tilsat lidt på slump – hellere lidt for meget end lidt for lidt 😉

Men altså; den slags kampe, problemer og frustrationer er fortid nu! Vi har nemlig netop fået installeret en spritny i-DOS Bosch vaskemaskine, som klarer alle de ting for os! Den doserer ganske enkelt vaskemidlet helt automatisk -du skal bare angive om det er hvidt eller kulørt (der er også en ekstra skuffe til fx uldvask, som du selv kan dosere manuelt) – så beregner den mængden ud fra vægten på vasketøjet og hvor snavset det er.
Det er GENIALT! – og så sparer man ikke mindst både vaskemiddel men også masser af vand, fordi maskinen ikke skal vaske en masse overskydende vaskemiddel ud af tøjet – og du risikerer omvendt ikke, at pletterne ikke forsvinder, fordi du har været for nærig med vaskemidlet. Du kan læse mere om den smarte i-DOS funktion her, så jeg ikke behøver at blive alt for teknisk og tør 🙂
Vaskemaskinen er stort set så smart, at den nærmest ordner alt vores vasketøj helt af sig selv – den mangler bare lige en funktion med at hænge det op og lægge det sammen – så kan vi (eller dvs min mand er det jo egentlig 😀 ) læne sig tilbage og slappe af 😛
Haha  – okay helt fuldautomatisk er den dog ikke – men det er altså meget tæt på!

Der kan være ret store mængder vaskemiddel i skufferne, så de skal ikke fyldes op ret ofte – så når der skal sættes en vask over nu, smider man bare tøjet i maskinen, vælger et af de mange automatiske programmer – og voila, så har du rent tøj en time efter!

Den har simpelthen så mange andre geniale funktioner – fx er der lys inde i maskinen, og når man er indehaver af et stk dunkel vaskekælder, så er det virkelig praktisk, så man undgår at der ligger og gemmer sig en mørk sok, når man sætter den næste lyse vask over.
Derudover er displayet simpelthen så brugervenligt – det er hurtigt og nemt at overskue, og maskinen guider dig nærmest igennem de forskellige trin på nogle af de programmer, der ikke bare kører automatisk.

Der er det vildeste pletfjerningsprogram, den vasker betydelig hurtigere end vores gamle maskine, der tog mere end tre timer om en vask -og ja, så doserer den altså selv vaskemidlet med den smarte i-DOS funktion – fik jeg nævnt det? 😛

Det eneste, der er tilbage af udfordringer herhjemme nu, er det der med vaskesymbolerne – det er en sand jungle, og det kan altså være virkelig svært at huske, hvad der betyder hvilket (og det er så her, vi igen kommer tilbage til min fine uldtrøje, der nu bliver brugt til dukkerne…)
Her får du derfor en fin lille grafisk oversigt, som du er velkommen til at gemme og printe ud, så du altid nemt kan huske, hvordan dit tøj skal behandles 🙂
Og altså – min maskine har faktisk et uld/håndvask program, om man sagtens kan bruge til de ting, der har symbolet for tøjvask – så kan man bare putte dem i en vaskepose, indstille programmet og bruge vaskemiddel til uld eller håndvask ♥

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *