Glimt fra den dejligste weekend

Nogle mandage er altså lidt hårdere end andre – og denne var bestemt ikke en af de letteste af slagsen.
Selvom jeg krøb overordentligt tidligt under dynen i går aftes, så var jeg slet ikke klar til at møde Verden her til morgen – og selv en langsom start med kaffe og computeren under dynen, hjalp mig faktisk ikke ret meget… (edit: indlægget burde være blevet udgivet i mandags – det blev det af en eller anden grund ikke, men I skal da ikke snydes, så nu kommer det en anelse forsinket 😉 ).

Det er dog heldigvis lige til at klare, for det skyldes ganske enkelt bare, at vi har haft den dejligste weekend helt tætpakket med gode planer lige fra fredag eftermiddag og frem til søndag aften.

Vi fik besøg af min kusine, hendes mand og deres tvillingedrenge, og det er simpelthen noget, vi alle har set frem til i meget lang tid.
Min kusine og jeg er stort set jævnaldrende og er vokset op tæt på hinanden – og nu som voksne har vores børn i den grad fundet hinanden, og de ELSKER at tilbringe tid sammen.

Weekenden har bl.a. budt på fredagsslik med film, rødvin og hygge, brætspil, lange gåture, en tur i X-jump som er et gigantisk trampolinland (der var et kæmpe hit hos alle børn), en tur på Papirøen og generelt bare virkelig mange gode stunder ♥

Billederne her er fra vores tur i Dyrehaven i går, hvor børnene havde tyvstartet lidt med vintertøjet fra Reima, som vi tester i denne sæson – det tegner indtil videre virkelig godt, men jeg skal nok fortælle mere om det snart! 🙂

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *