Opskrift på Pavlova med hyldeblomstskum, rabarbersirup og friske bær

Pavlova med hyldeblomstskum rabarbersirup og friske bær


 ♥ Reklame – i stolt samarbejde med Bosch ♥

Livet som havedame fører jo mange fantastiske ting med sig.
Man får jord under neglene, ondt i ryggen, sol i nakken – men man får også mulighed for at plukke store buketter blomster til at pynte i stuen og på spisebordet – og så bugner mine skåle lige nu af frisk frugt og bær – og  jeg kan hver dag gå ud i mine højbede og plukke grøntsager af egen avl.
Hvilken luksus sådan at være stort set selvforsynende af alle de lækre sager – man bliver både stolt og glad, og det er med stor tilfredshed, at vi nyder frugten af anstrengelserne velvidende, at afgrøderne er så økologiske, som de overhovedet kan blive.

Men altså når hindbærbuskene bugner af bær – eller når naboen afleverer to kæmpe poser helt fyldt med blommer, så er gode råd dyre – for jeg kan ganske enkelt ikke nå at få spist eller brugt det hele, før de begynder at blive dårlige.
Det kender de fleste vist godt?

Eller når man køber en bakke brombær i dyre domme i supermarkedet, og de allerede efter en enkelt dag eller to er triste at se på i køleskabet…

Med mit nye køleskab fra Bosch er der tænkt netop på det. Køleskabet er inddelt i forskellige zoner, hvor der er skuffer til hhv. kød og fisk, frugt og grønt samt mælkeprodukter.
Temperaturen og luftfugtigheden kan tilpasses de enkelte produkter, så holdbarheden øges markant. Fx kan en bakke hindbær normalt holde sig 2 dage i en almindelige skuffe i køleskabet – mens den i frugt, og grøntskuffen kan holde sig i hele 14 dage.
Det er jo en KÆMPE forskel, og jeg kan allerede nu sige, at det kommer til at betyde en stor forskel ift hvad vi indtil nu har måtte kassere af frugt og grønt, der var blevet kedeligt og dårligt i køleskabet.

Jeg har nemlig været så heldig at få lov til at afprøve et VitaFresh Pro køleskab fra Bosch, og selvom vi endnu ikke har haft det så længe, så kan jeg godt afsløre, at jeg er svært begejstret.
Det er skønt at have sine madvarer delt op på den måde i forskellige skuffer. Derudover holder salaten sig dejlig sprød, jordbærerne er gode og faste og det er rart at vide at sådan noget som kød og fisk også kan holde sig meget længere i den skuffe, der er beregnet til det.

Jeg glæder mig til at få det taget ordentlig i brug, så jeg kan vende tilbage med en lidt grundig anbefaling 🙂

Udover hele den praktiske – og økonomiske fordel i at ens madvarer kan holde sig meget længere, så er der også hele det bæredygtige aspekt. Vi har længe praktiseret StopSpildAfMad, hvor vi virkelig har forsøgt at bruge rester fra køleskabet for at undgå, at det ryger i skraldespanden – men at madvarerne nu kan holde sig så meget længere, gør unægteligt det hele MEGET lettere – og det er på alle måder winwin for miljøet.

Og det skal da fejres! og hvordan gør man bedre det end med en kage?

Jeg har sammensat en opskrift på en kage med nogle af mine yndlingsbær fra haven – nogle af dem, som lige netop nu  kan holde sig meget længere i mit fine VitaFresh Pro køleskab fra Bosch.

Det er en sød, sprød og vanvittig lækker Pavlova med hyldeblomstskum, rabarbersirup og masser af lækre bær.

Opskrift på Pavlova med marengs, hyldeblomstskum og friske bær

Pavlova med hyldeblomstskum rabarbersirup og friske bær

Opskrift på pavlova

Marengsbunden:

  • 6 æggehvider
  • 275 g hvidt sukker
  • 1 lillebitte nip salt
  • 2 tsk eddike
  • evt. en tsk vanillepulver

Hyldeblomstflødeskum

Pynt

Sådan gør du:

Marengsbund

Hæld æggehvider og salt i en helt ren skål – det er vigtigt, at den er helt fri for fedt og smuds, da du ellers risikerer, at æggehviderne ikke bliver ordentligt stive.
Pisk til de er helt stive – så man kan lave den klassiske test med at vende skålen på hovedet 😉
Pisk herefter sukker og vanillepulver i lidt efter lidt indtil sukkeret ikke knaser længere.
Rør til sidst eddiken i æggemassen.

Tegn en cirkel på et stykke bagepapir, så den ca. er 22 cm i diameter.
Brug en dejskraber til at fordele din æggemasse i cirklen – den må gerne være lidt lavere på midten, så den holder ordentligt på fyldet.

Bag den ved 115 grader (ikke varmluft) i ca. 2 timer og lad den derefter køle helt af på en rist, hvorefter du forsigtigt fjerner bagepapiret.

Hyldeblomstflødeskum

Bland piskefløde og hyldeblomstsaft og pisk grundigt, indetil du har en dejlig blød skum, der endelig ikke må blive alt for stiv.

Sæt din marengsbund på det fad, du vil servere kagen på.
Dryp evt. marengsbunden med din rabarbersirup, så der er fine striber overalt på kagen uden at den er gennemvædet af det.
Fordel hyldeblomstskummet på marengsbunden og top den herefter med dine bær, der naturligvis er skyllede, og evt skåret i passende bidder.

Pynt evt. med spiselige blomster – og voila, så har du den lækreste sommerkage, du overhovedet kan tænke dig ♥

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *