Da jeg tjekkede vejrudsigten i går aftes, blev jeg faktisk en smule opgivende.
Det der med at holde ferie i Danmark, det mister bare charmen, når vejrudsigten byder på regn, så langt øjet rækker…
Vi har ellers forsøgt. Det har vi virkelig. Vi har hygget herhjemme, haft søde gæster, slappet af, været i sommerhus – ja vi har sågar været en tur i et indendørs legeland og Tivoli.
Men i dag, da jeg så denne vejrudsigt, kiggede jeg min mand dybt i øjnene, og så gik der max 10 minutter, før vi havde booket en lejlighed med pool i Italien, og så er der afgang i morgen tidlig!
Jeg glæder mig til sol, varme og tørvejr med min dejlige familie. Dase med en bog på stranden, flyde på en luftmadras i poolen, sippe en Aperol Spritz på altanen og naturligvis at spise uanede mængder af pasta og pizza.
Så vi ses om en god halvanden uges tid – og indtil da, så kommer der både feriepostkort og almindelige indlæg på bloggen, så helt stille bliver her heldigvis ikke 😉
Er der mon andre, der overvejer at lave samme nummer for at komme væk fra det danske sommervejr?
Del på Facebook
Lækkert ☀️ Har du gode anbefalinger til hjemmesider hvor man kan booke ferielejligheder??
Kh Anne Sofie
Hej Anne-Sofie,
jeg vil gerne lave et indlæg om det, når vi er hjemme igen – jeg har nemlig en del forskellige gode sider, vi selv har benyttet os af 🙂
Kh Lisbeth
Hey! Vi rejser også til Italien i morgen 🙂 det var dog planlagt for hele 2 uger siden – men nøj, hvor vi glæder os til sol og varme.
God tur til dig og dine! Glæder mig til postkort-indlæg 🙂
Også en rigtig god tur til hele din dejlige familie – hvor i Italien befinder I jer mon?
I hear you! Vi havde planlagt staycation i år og havde virkelig JA hatten på…. Jeg havde nok bare ikke forestillet mig 3 uger i semi regn og knap 15 grader…. Så nu sidder vi i Italien. Bookede et par dage før, pakkede børn IG bil og kørte afsted. Vi er blevet varmet godt og grundig igennem og det var lige hvad vi trængte til. Rigtig god ferie, det var virkelig årets bedste beslutning at køre mod sydens sol og sommer (og is, pizza og prosecco) 😘
Hahaha det lyder jo præcist som os 😀
Hvor i Italien er I endt med at køre til?
Vi har været ved Eracleamar/Caorle ved Lidoen. Det har simpelthen været så skønt og vi har ikke lavet andet end at slappe af ved poolen, spille spil og har en enkelt tur til Venedig. Så fik børnene også set lidt kulturelt og de syntes faktisk det var en rigtig fin oplevelse. Nu er vi snart hjemme igen i regnfyldte DK, så er endnu mere pjattet med vi tog afsted 🙏 Fortsat rigtig god ferie ☀️💕