I sidste uge holdte jeg afslutning for min lille Fidus i børnehaven – og hvor er det altså mærkeligt…
Tænk at jeg nu ikke længere har børnehavebørn… jeg synes lige, jeg har sagt det samme om vuggestuebørn og PUF – så er der gået endnu 3 år…
Hun har længe været skoleklar – men det er altså ikke det samme som at være klar til at sige farvel til sine veninder. Til sin institution gennem 5 år – og ikke mindst til sine pædagoger.
Hun har i den grad været omgivet af nogle fantastiske voksne i den tid – og tænk sig; man ved virkelig, at man har vundet i lotteriet for pædagoger, når en af pædagogerne vælger at tage hen i børnehaven på sin fridag bare for at kunne deltage i Fidusens afslutning ♥
Nu har vi heldigvis en måned sammen til ren afslapning, hvor hun lige kan nå at fordøje hele den proces det har været at skulle sige farvel til sine bedste børnehaveveninder og alle de fantastiske pædagoger i børnehaven, før hun skal begynde i skolen.
Hun glæder sig, og skoletasken er klar (og bliver forøvrigt jævnligt prøvet foran spejlet), men åh hvor hun dog samtidigt kæmper med savnet af veninderne og angsten for alt det ukendte, der venter – og selvom jeg på bedst mulige måder forsøger at hjælpe hende med at sætte ord på, så er det bare svært, når man trods alt kun lige er fyldt 6 år og på mange måder stadigt er en lille pige ♥
Del på Facebook