Info omkring billetsalg til Cirkus Summarum 2017

Praktisk information omkring billetsalg til Cirkus Summarum 2017 i Århus og København.

Det er den tid på året igen – den tid, hvor vi forældre frivilligt spenderer både halve og hele timer i en virtuel kø foran computerskærmen – ikke fordi Adele igen giver koncert i Danmark – men ganske enkelt fordi, vi gerne vil sikre husfreden samt glæde vores små poder – ved triumferende at kunne fremvise en stak billetter til Cirkus Summarum, der samlet set har kostet det meste af feriebudgettet 😉

Og det er altså NU – eller i hvert fald lige om lidt, at du skal sidde klar bag skærmen!

Inden da er det en ret god idé at danne sig et overblik over, hvor i salen, det er bedst at sidde ift jeres ønsker og behov. Har du helt små børn, er det måske en meget god idé at sidde lidt tilbagetrukket i salen, så det hele ikke bliver alt for voldsomt – men har du større børn, kan jeg godt garantere, at det er et kæmpe hit at sidde helt forrest, så man kan få det hele med – og måske endda blive inddraget i noget af showet.

Men du skal være opmærksom på, at der i år kommer et nyt telt – så pladserne er altså noget anderledes end tidligere.

Billetsalg og oversigt over pladser til cirkus summarum 2017

Du kan se selve planoversigten her – eller i en stor udgave, hvis du klikker her.

Billetsalget for Cirkus Summarum 2017 i København begynder tirsdag den 4. april 2017 kl 9
Billetsalget for Cirkus Summarum 2017 i Århus begynder torsdag den 6. april 2017 kl 9.

Du kan med fordel oprette en profil på sitet, før billetsalget begynder, så du er helt klar – du opretter profilen her.

Derudover kan jeg anbefale, at du har flere forskellige datoer klar, så du kan tage en anden, hvis din førsteprioritet er udsolgt – og med fordel kan du også styre udenom weekenderne, som altid er de klart mest populære 🙂

Hvor mange af jer, har mon planer om at skulle af sted (igen) i år? – og er der nogle tips, jeg har glemt her i guiden?

Hvis du ikke tidligere har været med til Cirkus Summarum, så kan jeg varmt anbefale det. Udover den helt fantastiske forestilling, hvor man møder alle de kendte og højtelskede karakterer fra Ramasjang, så er der også masser af underholdning på cirkuspladsen både før og efter forestillingen.
Deres motto er: Det er sjovt når alle er med! – og det efterlever de i den grad!

ALT er handicapvenligt så alle børn har en lige mulighed for at have det sjovt – om det så er hoppeborgene, så bliver de med jævne mellemrum lukket af, så det er kørestolsbørnene, der kan have en fest der på.
Det går selvfølgelig rigtig fint i spænd med, at de støtter Muskelsvindfonden, men generelt er det tydeligt at mærke på alle ansatte og frivillige, at de er ildsjæle, der brænder for at give alle børn en fantastisk oplevelse 🙂

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *